Debat

Danske Seniorer: Ældre vil ikke på plejecentre

DEBAT: Plejecentre ligger nederst på listen over ældres ønsker til velfærden. Luk plejecentrene, og lav tiltag, der gør ældre nyttige i stedet for passive, skriver Danske Seniorers landsformand.

Thyra Frank, der var ældreminister fra 2016 til 2019, kom kun med et lovforslag. Det var ikke en af Ældrekommissionens 43 anbefalinger, skriver Danske Seniorers formand.
Thyra Frank, der var ældreminister fra 2016 til 2019, kom kun med et lovforslag. Det var ikke en af Ældrekommissionens 43 anbefalinger, skriver Danske Seniorers formand.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per K. Larsen
Landsformand, Dansk Seniorer

Ingen ældre ønsker at komme på plejecentre.

Plejecentre ligger nederst på listen over ældres ønsker til velfærden. Øverst ligger bofællesskaber, hvor man kan støtte hinanden og sammen får en god og aktiv alderdom.

Vi ønsker ikke plejecentre, men boliger, hvor man kan være fælles om madlavning, spise sammen og hygge sig med spil og har små værksteder. Fællesskaber, hvor man hjælper hinanden og kan blive ved med at yde det, som man magter, lige til det sidste.

Skal man være konsekvent over for ældres ønsker, er svaret: Luk plejecentrene.

Per K. Larsen
Landsformand, Dansk Seniorer

Alle ved, at døden kommer til sidst, men ingen ønsker at dø på et plejehjem, så hellere hjemme (60 procent), på hospice (20 procent) eller hospital (12 procent). Kun en procent af kvinderne og fire procent af mændene vil bo og dø på plejecentre.

Afglidende svar fra beslutningstagere
Det er realiteterne i de medlemsundersøgelser, som Danske Seniorer har gennemført. Når vi fremlægger de ældres ønsker for beslutningstagere og fagfolk, er svarene desværre ofte afglidende.

Vi får at vide, at "ældre er svækkede, ikke kan klare sig selv, og at de, der kommer på plejehjem, er stærkt svækkede og demensramte".

Man føler sig fristet til at svare, at "hvis man ikke er det, når man kommer ind, så bliver man det. Man bliver ikke mere rask, men mere syg, når man kommer på plejecenter", men den dialog fører ingen vegne.

Hvad nu, hvis vi i stedet får en dialog, der handler om, hvad der skal til for, at plejecentre kommer højere op på ønskelisten? Så plejecentre bliver steder, hvor vi også selv ønsker at bo, når den tid kommer?

43 anbefalinger er gået i glemmebogen
Ældrekommission kom i 2012 med 43 anbefalinger for et bedre ældreliv på plejehjem.

Formanden, Thyra Frank, var minister fra 2016 til 2019 og kom i de år kun med ét lovforslag. Det var ikke en af de 43 anbefalinger, men et forslag fra Kommunernes Landsforening: At forringe ældrerådenes muligheder for at hjælpe beboerne.

Forslaget forsvandt igen, men det samme gjorde de 43 anbefalinger, som hun selv havde været med til at foreslå.

Hvorfor? Hvad er det, der foregår i ministerier og kommuner, som fører til en behandling af beboerne, som ingen ønsker – hverken politikere, administratorer, fagfolk eller ældre?

Læs også

Luk plejecentrene
Skal man være konsekvent over for ældres ønsker, er svaret: Luk plejecentrene, og lav noget, der gør ældre nyttige og glade i stedet for triste og passive.

Det kommer ikke til at ske. Vi ved det godt. Men så er alternativet vel en grundlæggende reform, der giver ældre og pårørende indflydelse, har fokus på beboernes liv og værdighed lige til døden, og hvor leder og medarbejdere styres af faglighed og oplever arbejdsglæde.

Det kan sikkert gøres på mange måder, men der en måde, som er kendt i forvejen: Selvejende institutioner med bestyrelser, som ansætter og afskediger lederen.

Det virker i for eksempel OK-Fondens institutioner og kan vel udbredes til også at gælde i kommunalt ejede plejecentre.

Dokumentation

Temadebat: Kan Heunickes topmøde forhindre mere omsorgssvigt i ældreplejen?

Skjulte videooptagelser på plejehjem i Aarhus og Randers har fået borgere, politikere og interesseorganisationer til at debattere forholdene i ældreplejen vidt og bredt.

TV 2 sendte i juli dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', som gennem familiers udsagn og videooptagelserne viste, at to demente borgere på 90 år blev udsat for omsorgssvigt.

Optagelserne fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at indkalde et topmøde, hvor borgere, pårørende, ledere og medarbejdere over to dage skal komme med konkrete forslag til retningen for fremtidens ældrepleje.

Forud for topmødet samler Altinget en række aktører til en temadebat om ældreplejen. Hvordan kan vi forhindre omsorgssvigt i ældreplejen? Hvilke løsninger skal vi satse mere på end andre? Og hvordan undgår vi, at topmødet munder ud i skåltaler fremfor konkrete resultater?

Her er deltagerne:
  • Bettina Graae, medstifter, Værdig Pleje & Omsorg
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jette Skive (DF), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune og formand for KL's sundheds- og ældreudvalg 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Lisbeth Nørgaard, direktør, Danske SOSU-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Tine Rostgaard, professor i socialt arbejde og velfærdspolitik, Institut for socialt arbejde, Stockholms Universitet og Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedsektoren i FOA
  • Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per K. Larsen

Landsformand, Danske Seniorer
cand.psyk (Københavns Uni. 1976)

0:000:00