Bliv abonnent
Annonce
Debat

Formand for kommunalt ældreråd: Det moderne samfund efterlader for mange ældre i ensomhed

Følelsen af ensomhed tager livsmod og håb fra alt for mange. Favrskov kommune har en vision om, at den madservice kommunens borgere modtager, skal være blandt landets bedste, skriver Erik Bertelsen.
Følelsen af ensomhed tager livsmod og håb fra alt for mange. Favrskov kommune har en vision om, at den madservice kommunens borgere modtager, skal være blandt landets bedste, skriver Erik Bertelsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
20. april 2026 kl. 02.00

Formand, ældrerådet, Favrskov Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad mener du, er jeres vigtigste rolle som ældreråd, og hvordan vil du gribe den an?

Favrskov kommune er en god og veldrevet kommune, men ældrerådet ønsker fortsat at være de ældres vagthund.

Vi skal fastholde og påvirke udviklingen for ældre her i Favrskov Kommune.

Vi skal for eksempel holde øje med, at rammerne i den nye ældrelov bliver til konkret handling for den enkelte borger.

Vi skal også følge, om de nye faste teams bliver med bemanding, der har kontinuitet hos den enkelte, der modtager hjælp.

I ældrerådet har vi startet valgperioden med et fremtidsværksted, hvor vi har prioriteret emner, som ældrerådet håber, kommunen har gennemført, når valgperioden er gået.

Serie om de kommunale ældreråd

I en debatserie giver Altinget Ældre ordet til formændene for en række kommunale ældreråd og beder dem reflektere over en række spørgsmål, herunder hvordan de vil arbejde for, at ældrereformen gør en forskel for borgerne i kommunen. 

Læs med de kommende måneder. 

Er du formand for et ældreråd i en kommune og har lyst til at deltage i serien, så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget.dk.  

Øverst på den liste står indsats mod demensramte og ensomhed.

Vi mener, at det er et realistisk mål. Vi holder også øje med den nye sundhedsreform, hvor regionen overtager ansvaret for akutsygeplejen.

De midlertidige pladser må ikke flyttes væk fra kommunen og dermed ødelægge tanken om det nære sundhedsvæsen.

Vi prioriterer også et godt og åbent samarbejde med såvel forvaltningen som politikerne. Vi vil afholde månedlige møder med blandt andet ældrechefen og god telefonkontakt og mailkorrespondance med politikere og administration.

Kun i gensidig tillid og respekt sker der reel udvikling og indflydelse. Hvad, der ikke er svært, skal være nært.

Læs også

Hvad er den største udfordring for ældre i jeres kommune?

Antallet af demente stiger desværre også her i kommunen. De senere år er indsatsen for denne målgruppe øget. Men der er behov for at udvikle indsatsen for de berørte personer og deres pårørende.

Ventetiden ved udredning skal reduceres væsentligt. Brug af antipsykotisk medicin bør også reduceres.

Den moderne samfundsstruktur giver alt for mange ensomme.

Følelsen af ensomhed tager livsmod og håb fra alt for mange.

Erik Bertelsen

Følelsen af ensomhed tager livsmod og håb fra alt for mange. Favrskov kommune har en vision om, at den madservice, kommunens borgere modtager, skal være blandt landets bedste.

For mange ældre er dagens hovedmåltid noget, der ses frem til. Men sker det i ensomhed eller med en oplevelse af fællesskab?

Vi mener, at kommunen bør opprioritere indsatser som spisefællesskaber og nytænke samvær, fællesskab og oplevelsen om noget så væsentligt som et måltid mad, så det bliver et værn mod ensomhed.

Hvordan vil jeres ældreråd arbejde for, at ældrereformen gør en forskel for borgerne i kommunen?

Der er behov for, at Ældrelovens formål udfoldes. Hvad er selvbestemmelse for eksempel, og hvordan udfoldes dette i hele sin bredde?

Er det alene selvbestemmelse inden for rammen af visiteret hjælp til omsorg og pleje, at loven sætter rammer for? Bør vi fokusere meget bredere på selvbestemmelse i alle livets faser?

Med den nye ældrelov, mener jeg, at den tidligere værdighedspolitik ikke længere er et lovkrav. Hvordan sikrer vi de indsatser, der var aftalt lokalt i kommunen, videreføres under den nye ældrelov?

Læs også

Det gælder for eksempel kommunens indsats om bekæmpelse af ensomhed, en værdig død, samt mad og ernæring. Favrskov Kommune har for eksempel en vision om at være blandt landets bedste, hvad angår madservice.

Falder denne politik nu væk?

Vi ønsker at fremme en etisk debat om ældrepolitik i kommunen.

At se det enkelte menneske som værdifuldt – også selvom der ikke er mange ressourcer at bidrage med mere.

Og at se den enkelte i øjenhøjde – også når det ligger ned.

Vi vil arbejde for etiske pejlemærker.

Kommunale ældre- og seniorråd

Foto: Favrskov Kommune

Erik Bertelsen er formand for ældrerådet i Favrskov Kommune.


Kilde: Formand, ældrerådet, Favrskov Kommune

Hvilket spørgsmål på ældreområdet, mener du, er det vigtigste som lokalpolitikere bør forholde sig til i løbet af de kommende fire år?

Lokalpolitikere skal sikre, at borgere der har brug for akut og midlertidig hjælp kan få den tæt på egen bopæl, herunder indsatsen for demensramte.

De skal nytænke indsatsen mod ensomhed. For eksempel omkring ny organisering af måltider.

Fra øst til vest i kommunen er der cirka 50 kilometer. Der bør være indsatser i hele kommunen.

Desuden bør man fastholde klippekort, og undgå besparelser der berører de ældres omsorg.

Den tidligere regering nedsatte et råd for et aldersvenligt Danmark. Hvordan mener du, at din kommune kan gøre mere for alle ældre i kommunen?

Kommunen skal fastholde og udvide forebyggelse, trivsel og sund aldring. Blandt andet ved at nytænke bolig og byrum, så der bliver et reelt nærmiljø: Der skal nytænkes miljøer, der giver basis for næste hjælp.

Kommunen skal også arbejde for forebyggelse for den enkelte borger, der lever i et boligmiljø, hvor der er basis for naboomsorg. Klynger med fælleshuse og omsorgshjælp vil sikre trivsel og ofte mulighed for længere tid i egen bolig.

En mere aldersvenlig kommune skal have bedre forhold med kollektiv trafik, og en udbygget flextrafik.

I en landkommune er der ikke bybusser, der kommer tæt på bopæle. Ruter, der ikke er rentable, nedlægges. Knudepunkter i flextrafik bør udbygges i vores kommune, for at sikre geografisk mobilitet.

Hvad er dit bedste råd til politikere, der arbejder med ældreområdet?

En af de helt store udfordringer de kommende år bliver, at politikerne sikrer, at midlertidige og akut pladser til borgere bliver bevaret tæt på borgerne.

De skal sikre, at den kommunale service ikke forringes for ældre, når akutsygeplejen bliver regionalt styret.

Her må politikerne finde en ny vej i samarbejde med regionen og sundhedsrådene.

Læs også

Artiklen var skrevet af

Erik Bertelsen

Formand, ældrerådet, Favrskov Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026