Debat

FSD: Enkeltsager præger debatten om kvaliteten i ældreplejen

DEBAT: Debatten om kvaliteten i ældreplejen er præget af, at enkeltsager sætter en dagsorden om, at plejen og omsorgen er mangelfuld over en bred kam, skriver FSD-formand Helle Linnet.

Ældreplejen må aldrig nogensinde bedømmes på triste enkelttilfælde om omsorgssvigt, skriver FSD-formand Helle Linnet.
Ældreplejen må aldrig nogensinde bedømmes på triste enkelttilfælde om omsorgssvigt, skriver FSD-formand Helle Linnet.Foto: Pressefoto/FSD
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Linnet
Formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune

I FSD mener vi, at behovet for den længe ventede sundhedsreform kun er vokset med den udvikling i opgaver og omfang, som ældreområdet og den nære sundhed har gennemgået de senere år.  

Helle Linnet
Formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune

Debatten om kvaliteten i ældreplejen er i øjeblikket præget af, at enkeltsager får lov at sætte en generel dagsorden om, at den pleje og omsorg, som finder sted, er mangelfuld over en bred kam.

Det er ikke rigtigt. Der finder generelt ikke omsorgssvigt sted i ældreplejen. Men ja, vi kan finde eksempler på pleje, der ikke er faglig korrekt, eller på en kultur og kommunikation, der er mangelfuld.

Det skal vi under ingen omstændigheder bortforklare. Det skal vi gøre noget ved. Men at lade disse eksempler udgøre det samlede billede af ældreplejen er skudt langt over målet. Det ville svare til at udråbe alle private virksomheder som kriminelle, fordi nogle få har snydt med coronahjælpepakkerne.

Hvad kan et ældre-topmøde ændre?
Kan et ældretopmøde, som FOA, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og andre har indkaldt til, gøre en forskel? Nok ikke i sig selv, men hvis det skal være rykke noget, skal flere emner på programmet:

Der skal tales om, hvilke opgaver man forventer, at kommunerne løser fremover. Hvis de færre hospitalssenge og flere ældre betyder, at kommunerne skal have endnu flere opgaver, skal finansieringen diskuteres.

Hvis vi bliver ved med at skulle skære eksisterende opgaver væk for at kunne løse nye, frygter jeg, at vi kun vil se flere eksempler på de ældre, der ikke føler, de får nødvendige omsorg.

Der skal også tales om, at de udvidede behandlingsopgaver stiller meget store krav til medarbejderne. De står ofte helt alene med opgaven – og i landkommuner som min endda for enden af en mørk markvej en sen aften- eller nattetime. Derfor skal det være krystalklart, hvem man kan kontakte, hvis der er brug for lægelig supervision. 

Topmødet skal meget gerne også sætte fokus på rekruttering. Hvordan får vi flere uddannede til at søge, så vi har et kvalificeret ansøgerfelt til de enkelte stillinger? Det gør vi næppe ved at tale hele områdets faglige kvalitet ned.

Ledelse er spændt til bristepunktet
Et nyt forslag, som er kommet op, er, at borgere og pårørende fremover skal ansætte lederne på området. Det er vigtigt at huske, at disse ledelsesstillinger søges af meget få, måske på grund af opgavernes kompleksitet og mængde.

Lederne skal kunne skabe rammer og vilkår for en faglig kompetent pleje, fostre en omsorgsfuld og hjertevarm kultur, fungere som uddannelsesinstitution og understøtte det meget værdifulde frivillige arbejde på ældreområdet.

Derudover skal lederen kende borgerne både på plejecentrene og i eget hjem, så de ved, tidsmæssige ressourcer matcher de økonomiske i hvert enkelt tilfælde. De skal tale med og yde omsorg til pårørende og sørge for, at der er nok medarbejdere på arbejde 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. Og i de ledige stunder, som udestår, skal de udvikle deres virksomhed, så den følger udvikling og behov.

Læg dertil, at en teamleder i hjemmeplejen som minimum typisk har mere end 30 medarbejdere, og det kan være både i dag-, aften- og nattevagt. Ingen andre steder i kommunen er ledelsesspændet så stort. Måske er det derfor, at kun er meget få søger disse jobs?

Læs også

Lad os få den sundhedsreform nu
Endelig har senest Ældre Sagen på baggrund af en ny undersøgelse af kvaliteten i ældreplejen fra Vive foreslået, at hjemmehjælpere organiseres i små, faste hold, så borgerne ikke oplever at få besøg af flere forskellige medarbejdere i løbet af et døgn.

I kommunerne er vi altid åbne overfor nye tanker og idéer, så længe tankerne følges til dørs i form af ressourcer, og at det er muligt i praksis. I FSD mener vi, at behovet for den længe ventede sundhedsreform kun er vokset med den udvikling i opgaver og omfang, som ældreområdet og den nære sundhed har gennemgået de senere år.

Skal den fortsætte, har vi brug for svar på, hvilken vej kommunerne skal bevæge sig hen, og hvor vi kan forvente, at indsatsen understøttes både fagligt og økonomisk.

Spørgsmålet er, om et topmøde vil give os svar på alle disse spørgsmål.

Dokumentation

Temadebat: Kan Heunickes topmøde forhindre mere omsorgssvigt i ældreplejen?

Skjulte videooptagelser på plejehjem i Aarhus og Randers har fået borgere, politikere og interesseorganisationer til at debattere forholdene i ældreplejen vidt og bredt.

TV 2 sendte i juli dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', som gennem familiers udsagn og videooptagelserne viste, at to demente borgere på 90 år blev udsat for omsorgssvigt.

Optagelserne fik sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til at indkalde et topmøde, hvor borgere, pårørende, ledere og medarbejdere over to dage skal komme med konkrete forslag til retningen for fremtidens ældrepleje.

Forud for topmødet samler Altinget en række aktører til en temadebat om ældreplejen. Hvordan kan vi forhindre omsorgssvigt i ældreplejen? Hvilke løsninger skal vi satse mere på end andre? Og hvordan undgår vi, at topmødet munder ud i skåltaler fremfor konkrete resultater?

Her er deltagerne:
  • Bettina Graae, medstifter, Værdig Pleje & Omsorg
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Helle Linnet, formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør i Vordingborg Kommune
  • Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service
  • Jette Skive (DF), rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune og formand for KL's sundheds- og ældreudvalg 
  • Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark 
  • Lisbeth Nørgaard, direktør, Danske SOSU-skoler
  • Magnus Heunicke (S), medlem af Folketinget og sundheds- og ældreminister
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Tine Rostgaard, professor i socialt arbejde og velfærdspolitik, Institut for socialt arbejde, Stockholms Universitet og Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet
  • Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedsektoren i FOA
  • Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Linnet

Formand for foreningen af social, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark ( FSD), formand for Social Udviklingscenter (SUS)
sygeplejerske (Sankt Lukas Stiftelsen 1982), merkonom i ledelse og samarbejde (Næstved Handelsskole 1988), KIOL (Metropol 2013)

0:000:00