Nuværende og tidligere kommunaldirektører: Er frisættelse bare en kommunal ansvarsfralæggelse?

Er indførelsen af "selvstyre" i de kommunale plejehjem den rette vej at gå, når velfærdssystemet er presset og står i en mangelsituation på stort set alle andre parametre end antallet af ældre: mangel på arbejdskraft; mangel på tillid; mangel på forventningsafstemning med borgerne? 

Lad os lege med tanken om fuld frisættelse. Regeringsgrundlaget siger: "velfærdsinstitutioner er selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi og med frihedsgrader som private virksomheder…"

Tages det for pålydende, så er kommunalbestyrelserne sat ud af spillet som politisk og økonomisk ansvarlige. Den enkelte institution kan inden for lovens rammer fastlægge sit serviceniveau og sende regningen dels til borgerne, dels til kommunen.

Det kan blive ustyrligt og dyrt. Derfor forudsætter vi, at der fastsættes en grundtakst per borger på de frisatte plejehjem, som lægger fundamentet for serviceniveauet. 

I dag betaler beboerne selv husleje og kost, mens personaledelen finansieres af kommunerne. En bestyrelsesbeslutning om en forøgelse af serviceniveauet vil indebære, at alle beboere er i stand til at betale en andel af udgifterne. Og alternativt, vil kun de beboere, som har råd til en forøget egenbetaling, få et højere serviceniveau. Er danskerne klar til det?

Frisættelsens spørgsmål

Hvilken magt og dermed hvilket ansvar skal bestyrelsen i øvrigt have? Påtager de sig det fulde ansvar for problematiske sager eller vil der alligevel altid være behov for et "sted", hvor det politiske ansvar kan placeres?

Kan bestyrelsen bestemme, hvem de vil optage på plejehjemmet? Og hvad betyder det for nogle af de mest udsatte borgere – får de så svært ved at få en plejehjemsplads? Kan bestyrelsen prioritere rengøring ned for at få mere personale?

Kan de fastsætte balancen mellem faggrupperne? Kan de bestemme kostpolitikken og vedligeholdelsesstandarden på bygningerne? Eller er det primært aktiviteterne på plejehjemmet, som de har indflydelse på? Der ligger vigtige overvejelser her, herunder også en vigtig diskussion af bestyrelsens rolle over for ledelsens rolle.  

Og hvem er bestyrelsen? Det er de færreste borgere, der bor mere end halvandet til to år på plejehjem. Og langt de fleste er syge og plejekrævende. Derfor må en bestyrelse sammensættes af beboerrepræsentanter og/eller deres pårørende i kombination med "professionelle" bestyrelsesmedlemmer, som kan sikre en vis kontinuitet og en politisk, økonomisk og faglig indsigt i bestyrelsen.

Det kan blive ustyrligt og dyrt

Inger Marie Vynne og Jette Runchel
Hhv. kommunaldirektør, Kerteminde og fhv. kommunaldirektør, Albertslund

Og i frisættelsens navn, hvad sker der så med den effektivitet, der er i dag og som er forbundet med stordrift og styring? Det gælder indkøbsaftaler. Det gælder rengøringsaftaler. Det gælder HR funktioner og økonomistyring.

Måske er det den man anno 2023 slår sig lidt på. Men er vi – altså skatteyderne og politikerne – villige til at prioritere yderligere ressourcer til området for at opbygge lokale administrationer og bestyrelsesbetjening? Og er det dét, der skaber den ønskede merværdi, eller er der tale om en romantisk forestilling?

For i virkeligheden rammesættes rigtig meget af hverdagen på plejehjemmene af den økonomi, som stilles til rådighed og af de lovkrav som sættes – ikke kun direkte i loven, men også kravene fra de forskellige tilsynsmyndigheder. Hvilke af de krav er der egentlig villighed til at give slip på? 

Ansvarsfralæggelse?

Det svære er ikke at levere på at være selvstyrende og frisat i betydningen: et tæt samarbejde med beboerråd og frivillige kræfter i lokalsamfundet, frihed til at bestemme aktiviteter og om plejehjemmet vil have høns, en hushund som vogter kærligt over de ældre eller noget helt tredje. De kommunale plejehjem er vidt forskellige allerede i dag og spejler lokalsamfund, ledelse, medarbejdere med videre.

Vi vil gerne slå et slag for, at regeringen tager ved lære af frikommuneforsøgene, inden nye reformtiltag "udtænkes"

Inger Marie Vynne og Jette Runchel
Hhv. kommunaldirektør, Kerteminde og fhv. kommunaldirektør, Albertslund

Det svære, og dét, som vi stiller spørgsmålstegn ved i dette indlæg, er, om et organisatorisk og styringsmæssigt greb, hvor selvstyret formaliseres og der indskydes et ekstra ledelseslag – en bestyrelse – er svaret på den mangelsituation, plejehjemmene og alle de øvrige velfærdsinstitutioner står i og som kalder på en tydelig politisk forventningsafstemning med borgerne.

Er man med ideen om frisættelse kun i gang med at skubbe ansvaret for den forventningsafstemning ud til borgerne selv?

Uanset hvilken vej, der tænkes, så vil vi gerne slå et slag for, at regeringen tager ved lære af frikommuneforsøgene, inden nye reformtiltag "udtænkes".

Og vi vil slå et slag for at diskutere både nye boformer og nye samspilsformer med borgere og frivillige som veje til at skabe noget af det liv, de aktiviteter og det nærvær, der efterspørges. Det bliver der brug for, selvstyre eller ej.