Plejefirma: Nej FOA, det frie valg gavner ikke mest private firmaer

Af Søren Andersen
Direktør for Attendo Danmark

I et debatindlæg i Altinget rejser næstformanden i FOA, Thomas Enghausen, den anklage, at det frie valg i ældresektoren mest er til gavn for private firmaer. Intet kunne være mere forkert.

Valgfrihed i ældresektoren gavner de ældre, nøjagtigt som det gavner alle os andre, at vi frit kan vælge bank eller dagligvareforretning. Det gælder også for Thomas Enghausen. Valgfrihed på ældreområdet gavner dog også meget andet som for eksempel medarbejderne.

Der er mangel på uddannet arbejdskraft i ældreplejen. Hvis der derfor i et lokalområde både er offentlige og private tilbud, bliver arbejdsgiverne tvunget til at tilbyde attraktive vilkår i et forsøg på at tiltrække medarbejderne.

På samme måde som FOA er nødt til at lave et attraktivt tilbud for at sikre, at folk ikke vælger en anden fagforening.

Det betyder, at vi løbende måler medarbejdertilfredsheden og handler dér, hvor den halter, fordi både vi og beboerne er afhængige af tilfredse medarbejdere.

Der er frit plejehjemsvalg i Danmark, og der er derfor en reel risiko for, at utilfredse borgere forsvinder, og så halter forretningen

Søren Andersen
Direktør for Attendo Danmark

Det indebærer også, at dårlige ledere enten ikke får lov til at blive siddende eller bliver flyttet til en anden funktion.  

Pengene går til medlemmerne
I debatindlægget skriver Thomas Enghausen, at ”Kapitalfonde har det med at investere i noget, der giver et afkast til aktionærerne, og sjældent kun af et godt hjerte. Det samme gælder pensionsselskaber. Helt aktuelt har PFA besluttet sig for at skyde 2,5 milliarder kroner i at bygge nye friplejehjem”.  

Altså når en pensionskasse skyder penge i friplejehjem, må man forstå, at der går noget fra nogen? Det er ikke korrekt.

Når kommunen entrerer med et byggefirma om opførelsen af et plejehjem og herefter vælger at lade private pensionskasser gennemføre det, betaler kommunen husleje til pensionskassen.

De penge, pensionskassen tjener på dette, går til dens medlemmer, som er lønmodtagerne, herunder altså også FOA's medlemmer.

Det er en konkurrence på kvalitet, ikke pris
I artiklen hedder det videre, at ”Vi kan se det på den måde, man har brugt frit valg i hjemmeplejen til at opnå besparelser i budgettet – budgetbesparelser som har medvirket til over 50 konkurser”.

Friplejeoperatørerne får den samme pris, som det koster kommunen at drive plejehjem, ikke en krone mere eller mindre. Det er reguleret i friplejeloven, og prisen er udregnet af den enkelte kommune.

Et friplejehjem er ikke en del af ventelistegarantien og får ikke automatisk borgere fra kommunen. Plejehjemmet skal derimod tiltrække borgerne med et attraktivt tilbud.

Der er frit plejehjemsvalg i Danmark, og der er derfor en reel risiko for, at utilfredse borgere forsvinder, og så halter forretningen. Friplejehjem er derfor 100 procent konkurrence på kvalitet. Ikke på pris.

I lighed med de konkurser der er set år tilbage i hjemmeplejen, har vi nu set den første konkurs på friplejehjemmet Munke Mose i Odense.

Der er masser af krav til operatører af friplejehjem, hvert enkelt hjem skal godkendes af både Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, men der er ingen krav til økonomisk soliditet.

Skal vi undgå fremtidige konkurser og de dermed forbundne ulemper for beboere, medarbejdere, pårørende og kommuner, skal der stilles krav til soliditeten.     

A og B hold  
I artiklen fremføres endelig følgende påstand: ”En større del af velfærdssamfundet på private hænder skaber større ulighed”, men uden at det understøttes af argumenter.

Hvis der hermed menes, at man hos private kan tilbyde tilkøbsydelser, og at der dermed skabes såkaldte A og B hold, mener jeg ikke, det er korrekt.

Når man bor på plejehjem, kan man for eksempel tilkøbe ekstra rengøring hos et eksternt firma, uanset om plejehjemmet er privat eller offentligt drevet.

Vi kan som privat firma tilbyde, at man kan købe ydelsen hos os, således at det er de samme, der kommer i hjemmet. Det kan vi (og de ældre) kun se fordele ved.  

FOA's modstand mod private aktører er derfor uforståelig, men det kunne da være spændende at høre, om andelen af FOA-medlemmer er lavere hos de private plejeoperatører end hos de offentlige. Er det mon dér, hunden ligger begravet?