Radikale: Fremtidens ældrepleje er mere end en ideologisk diskussion om privatisering

DEBAT: Der er konkrete udfordringer med fritvalgsordningen, som skal håndteres. Ny beregningsmodel for kommunale timepriser og mere udenlandsk arbejdskraft kan være en del af løsningen, skriver ældreordfører Stinus Lindgreen.

Af Stinus Lindgreen (R)
Sundheds- og ældreordfører

I 17 år har vi haft frit valg i ældreplejen, og i lige så lang tid har debatten om ordningen været mudret.

Når diskussionen bliver kogt ned til, om der skal skrues op eller ned for enten offentlige eller private tilbud, glemmer vi det allervigtigste: at det afgørende altid må være kvaliteten.  

Jeg ser flere udfordringer med ordningen om frit valg, som den er i dag.

Der er for stor forskel på de timepriser, kommunerne bruger til at afregne med de private leverandører, og der er ikke nok oplysning omkring de muligheder, borgerne egentlig har. Dermed er det ofte borgere med flest ressourcer, som finder vej til de private tilbud, og det skaber ulighed. 

Men det betyder ikke, at ordningen om frit valg ikke skal være der. Borgerne fortjener det samme serviceniveau i alle kommuner.

Men landets 98 kommuner er heller ikke ens. I nogle kommuner skal personalet rejse lange afstande, i andre er der ekstraordinært mange ældre, hvilket presser økonomien, og flere andre udfordringer står i kø de kommende år.

Derfor er det helt på tide med en grundig diskussion af, hvordan fremtidens ældrepleje skal se ud. 

Ny model for kommunale timepriser
Jeg køber ikke præmissen om private tilbud som griske aktører, der vil støvsuge velfærdssamfundets kroner. Der bedrives god og hjertelig ældrepleje i det private såvel som i det offentlige.

Men helt banalt mangler vi konkret viden og forskning om fritvalgsordningen. Vi ved ikke, om frit valg giver en større eller mindre regning til kommunerne, og om der er en sammenhæng mellem fritvalgsordningen og det såkaldte minuttyranni. 

Læs også: Her er, hvad vi ved om frit valg på ældreområdet

Når vi taler om frit valg i dag, kan det derfor sagtens være, at vi skal have en ny beregningsmodel for kommunernes timepriser, og at vi skal stille større krav til gennemsigtigheden i de tilbud, borgeren får.

Men for Radikale Venstre er den virkelige diskussion, hvordan vi sikrer, at der i samspillet mellem de forskellige aktører bliver skabt en ældrepleje, som kan give vores ældste borgere et værdigt og meningsfuldt sidste kapitel af livet. 

Udenlandsk arbejdskraft er en del af løsningen
Helt konkret kan vi sætte det offentlige fri af tidstyranniet. Vi kan reducere styringen af velfærden til få enkelte principper og give plads til lokale og mangfoldige løsninger.

Vi tror på, at personalet i de enkelte kommuner kender borgerne bedst og ved, hvad der virker bedst for dem. Vi skal fremme mere mangfoldige ældreboliger, så ældre borgere får mulighed for at tilbringe livets efterår i de rammer, de ønsker. Og vi er nødt til at investere massivt i uddannelse. 

Eksperimentet med de tre kommuner, der snart får frie rammer til at tilrettelægge ældreplejen, kan forhåbentlig give en masse inspiration og viden videre til de resterende 95 kommuner. 

I TV 2's grufulde dokumentar, hvor vi fik indblik i hverdagen for 90-årige Else på et plejehjem i Aarhus, blev det tydeligt, at en bedre ældrepleje ikke kun handler om flere ressourcer, men også om ledelse og uddannelse. 

I fremtiden kommer der langt flere ældre og dermed også plejekrævende ældre. Allerede i dag mangler vi uddannet personale, og dét problem bliver kun mere udtalt de kommende år. Derfor kan vi også blive nødt til at se på at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft på banen. 

Hvis vi skal sikre et reelt frit valg – og det skal vi – må vi insistere på tre ting: evidens, uddannelse og tillid. Her er der meget mere på spil end en ideologisk diskussion om mere eller mindre privatisering.

Forrige artikel S: Alt for ofte rydder offentligt ansatte op efter private aktører i ældreplejen S: Alt for ofte rydder offentligt ansatte op efter private aktører i ældreplejen Næste artikel DI til S: Jeres mål om at sløjfe det frie valg beviser, at I misforstår ulighedskampen DI til S: Jeres mål om at sløjfe det frie valg beviser, at I misforstår ulighedskampen