Udnyt tomme bygninger til modellerbare ældre- og plejeboliger i nærområdet

Rundt om i landet står der mange tomme fabrikslokaler efter industrivirksomheder, der er ophørt, og som har efterladt udmærkede skaller, sågar nogle med en særegen bygningsarv. Det er alt, alt for dyrt at lave de helt store ombygninger, som man ser i de større byer, hvor incitamentet til at ombygge er større, fordi befolkningsgrundlaget og dermed ”kundegrundlaget” er større. Men det er ikke umuligt at indrette brugbare konstruktioner, som kan blive til såvel ældre- som plejeboliger i et nærområde.

At bygge videre på noget eksisterende kræver omtanke og betydeligt kendskab til dem, der skal flytte ind

Abelone Glahn

I de gamle haller i Ryslinge, hvor der blev fremstillet persienner og gardiner, har arkitekterne Arcgency benyttet den eksisterende skal og indsat moduler, der kan tilpasses til den enkelte målgruppe. I Hus-i-hus-konceptet tilpasser boligen sig til huset.

Ved traditionel ombygning skal der tage højde for energioptimering og diverse skævheder, men her kan man lave en 3D-model og med det samme bygge forskellige moduler, der passer inde i skallen. Moduler, som kan have de nødvendige installationer, og som kan leve op til de pladskrav, der er til den enkelte indflytter.

Fabrikken bliver således ikke tilpasset boliger, men omvendt bliver boligerne tilpasset fabrikken. Det betyder meget for bevarelsen af historie i en mindre by. Man kan måske flytte ind der, hvor man tidligere arbejdede, nærområdet er det samme, de gamle naboer er tæt på, butikker, lægen og biblioteket, man var vant til også, og det hus, man havde før, kan endelig blive solgt til en ny børnefamilie, der har brug for meget mere plads, end den ældre selv kan håndtere.

Fabers Fabrikker er vinder af Renovérprisen 2022 for at opfinde en modulær byggemetode, der skaber billige og innovative boliger i bygningskulturarven.

Så hvordan skal vi få plads til alle dem, der har brug for en anden slags bolig i deres senalder? Det skal vi ved at udnytte eksisterende bygningsmasse bedre og gøre det lokalt. Vi bliver nødt til at indse, at nybyggeri CO2-sviner. Hvorfor ikke bygge nemme og tilgængelige, nye rum inde i eksisterende skaller overalt, hvor der står passende, tomme industribygninger?

Kan egentlige plejehjem bygges på denne måde? Ja, hvorfor ikke? Det interessante er jo, at man med moduler inde i noget eksisterende løbende kan tilpasse til opståede behov. Man kunne også blande generationer i disse bygninger.

Hvordan skal vi få plads til alle dem, der har brug for en anden slags bolig i deres senalder? Det skal vi ved at udnytte eksisterende bygningsmasse bedre og gøre det lokalt

Abelone Glahn

Hvis man så ovenikøbet indretter boligerne, så de med tiden kan omdannes til egentlige plejeboliger med faciliteter, der også tilgodeser et øget plejebehov, er det en bolig, man kan bo i til det sidste.

Vi taler stadig om ”længst-muligt-i-eget hjem”, og at det er træls at skulle flytte på plejehjem i en meget høj alder. Rigtig mange dør cirka halvandet år efter, at de er flyttet på plejehjem. Det er voldsomt at flytte, når man bliver rigtig gammel. Så hvorfor ikke blive, hvor man bor og ændre indretningen løbende?

Som udgangsreplik vil jeg bede om, at der i områder med mange ældreboliger indrettes rum til det mobile plejepersonale. Hjemmeplejerne er ganske hjemløse i det daglige og spiser ofte frokost i en bil eller sidder på en bænk, hvis det er godt vejr. Lav dog nogle pitstop, hvor hjemmeplejen kan tanke op, tisse og tørre regntøjet.

Jeg selv bor i en meget stor ejerforening, hvor mange af vores beboere dagligt har en strøm af hjemmeplejere. De har ikke tid til at køre hjem på cyklerne til hovedkontoret og spise frokost, men har i mangel af bedre rum fået adgang til at spise deres frokost i vores motionsrum. Ikke optimalt, men dog brugbart. Dem skal vi også tænke på.