3F: Høj pensionsalder ødelægger folks liv

DEBAT: Det er nødvendigt med en pensionsreform, der i højere grad tager hensyn til de nedslidte. For pensionsalderen og muligheden for et godt seniorliv betyder meget for alle danskere, skriver Per Christensen.

Af Per Christensen
Forbundsformand 3F

For nylig snakkede jeg med en tømrer, der er 59 år.

Han startede på en byggeplads som 17-årig og har nu været på arbejdsmarkedet i 42 år.

Arbejdet har slidt ham ned, så han ofte må tage piller mod smerter i knæ og ryg for at klare arbejdet.

Men han kan først få efterløn, når han er 63 år, fordi efterlønsalderen er sat op. Og han kan slet ikke forestille sig, at kroppen kan holde til hårdt fysisk arbejde helt til pensionsalderen.

Den 59-årige tømrer er et godt eksempel på, at pensionssystemet er skruet galt sammen.

Det bliver en af de vigtigste debatter i den valgkamp, der allerede er skudt i gang på Christiansborg.

Mange får ødelagt deres liv
For mange mennesker giver det god mening at arbejde, til man er 68 eller 70 år. Nogle kan slet ikke lade være. Vi lever længere, og derfor skal vi være længere på arbejdsmarkedet.

Men rigtig mange får ødelagt deres liv, når pensionsalder og efterlønsalder sættes i vejret.

Set fra et skrivebord i København var grundtanken sikkert god, da politikerne i 2006 valgte at hæve pensionsalderen og efterlønsalderen.

Men virkeligheden er en anden. Mange hundred, tusinde danskere kan ikke arbejde, til de er 68, 70 eller 74 år. Det gælder ikke mindst mine kollegaer i 3F.

Det skal laves om, og det har politikerne heldigvis indset. Socialdemokratiet fremlagde tirsdag et forslag til en pensionsreform, der tager hensyn til de nedslidte på arbejdsmarkedet. Et forslag, der på mange områder matcher mine ønsker til en ny pensionsreform.

Det gode seniorliv
Valgkampen vil på det arbejdsmarkedspolitiske område blive præget af diskussionerne om pensionsalder, nedslidning og fleksibel tilbagetrækning.

Og det er i mine øjne rigtig godt, fordi pensionsalderen og muligheden for et godt seniorliv betyder utroligt meget for alle danskere.

Vi vil alle sammen gerne have mulighed for at kunne lege med vores børnebørn, når vi er blevet pensionister.

Vi vil gerne kunne spadsere i skoven, cykle til bageren eller pusle i jordbærbedet, når vi er blevet pensionister.

Vi vil gerne kunne gå ned ad trappen fra 3. sal uden stok og gangstativ på grund af nedslidte knæ.

Vi vil have et værdigt seniorliv. 

Benhårdt for de lavest uddannede
De seneste årtiers reformer på arbejdsmarkedet har haft det hovedformål at fremtidssikre velfærdsstaten og lukke det gigantiske hul, som Fogh og Løkke slog i statskassen i 00’erne, og som finanskrisen var med til at grave dybere.

Men reformerne har været skæve og benhårde ved de lavest uddannede. Det gælder ikke mindst reformerne på pensionsområdet.

Lad mig lige prøve at sætte nogle tal på problemet: For 25 år siden var den reelle pensionsalder 61,5 år, selv om den formelle pensionsalder var 67 år.

Dengang kunne folk gå på efterløn eller på anden vis trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis de var nedslidte. Nu er den formelle pensionsalder sat ned til 65,5 år. Men den reelle pensionsalder er helt oppe på 66,7 år, viser tal fra Finansministeriet.

Altså en reel pensionsalder, der er skudt i vejret med godt fem år i løbet af de seneste 25 år.

Forskel i restlevetid
Heldigvis lever vi længere. Men udviklingen afspejler i den grad, hvordan de førtidige tilbagetrækningsmuligheder er blevet reduceret.

De veluddannede tilvælger at blive længere på arbejdsmarkedet. De ufaglærte presses til at blive længere, selv om de er slidt ned.

Der er også flere års forskel i restlevetid mellem akademikere og ufaglærte for folk, der har passeret 60 år. Der er endnu større forskel på gode og dårlige rest-leveår.

Alligevel er folkepensionsalderen ens for alle. Med en rundbarberet efterlønsordning og en førtidspension, der er svær, om ikke umulig at komme på, medmindre man er virkelig syg, har vi en åbenlys ulighed.   

Ingen nem opgave
Vi ser uligheden stige på arbejdsmarkedet omkring pensionsalderen, hvor stramningerne rammer som et krydsermissil i panden hos dem, der i forvejen har det mest opslidende arbejdsliv. Det skal laves om.

Jeg er tilhænger af en pensionsreform, der i højere grad tager hensyn til de nedslidte, og som formuleres i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Det bliver ikke nogen nem opgave at løfte for det kommende folketing, fordi der er mange tekniske udfordringer ved at finde den rigtige model. Men det er en fantastisk vigtig opgave, fordi det påvirker alle danskere, og fordi en ny pensionsreform kan bremse for den stigende ulighed, vi ser i det danske samfund.

Vi har brug for et mere lige og værdigt pensionsotium for alle danskere. Alt andet er uanstændigt.

Forrige artikel HK's valgønske: Vi skal skabe bedre job – ikke kun flere job HK's valgønske: Vi skal skabe bedre job – ikke kun flere job Næste artikel EL om tidligere tilbagetrækning: S forholder sig ikke til ondets rod EL om tidligere tilbagetrækning: S forholder sig ikke til ondets rod
Podcast: Nye tider i dagpengeland

Podcast: Nye tider i dagpengeland

AJOUR: Op mod 400.000 danskere har i dag en lønforsikring, der gør deres månedlige indkomst højere, hvis de bliver arbejdsløse. For ti år siden var det under 100.000. Altinget Ajour ser nærmere på tendensen i dagens udsendelse.