Debat

3F: Få politikerfingrene ud af vores overenskomst

DEBAT: Lars Løkke Rasmussen skal have ros for at udtrykke sine bekymringer om social dumping, men hans forslag om lovbestemt mindsteløn er den helt forkerte medicin. Politikerne skal blande sig helt uden om løn og overenskomt, skriver Henning Overgaard fra 3F.

Løkke skal droppe sine overvejelser om at stikke politikernes lange lovgivningsfingre ind i vores frie overenskomster, skriver Henning Overgaard fra 3F
Løkke skal droppe sine overvejelser om at stikke politikernes lange lovgivningsfingre ind i vores frie overenskomster, skriver Henning Overgaard fra 3F
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Overgaard
Forbundssekretær i 3F

Kender I det, at man har bestilt bord på en skøn restaurant og glæder sig til serveringen af en god ret? Så foretrækker de fleste, at maden er tilberedt, rørt rundt i og smagt til af kokken frem for en politiker.

Det kommer der nok også den bedste smag ud af!

Sådan er det også med vores overenskomster. I over 120 år har Danmark haft en stærk tradition for, at løn- og arbejdsforhold aftales mellem arbejdere og arbejdsgivere, gennem frie forhandlinger, uden politikernes indblanding.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Dansk model sikrer den bedste løn
Ingen lande med lovregulering af helt almindelige arbejdsforhold har kunnet sikre arbejderne mere i løn end den danske aftalemodel. Ingen andre lande har med lovregulering kunnet afskaffe social dumping.

Etui, fagbevægelsens europæiske forskningsinstitut, har i en undersøgelse af arbejdere, der tjener mindre end 60 procent af medianlønnen, konkluderet, at Danmark er et af de lande, hvor færrest har så lav en løn.

Arbejderne har derfor god grund til at frygte, at en mindsteløn fastsat af politikerne risikerer at blive det mest udbredte lønniveau, som dermed vil svække lønudviklingen markant.

Henning Overgaard
Forbundssekretær i 3F

Statsminister Løkke skal have ros for i sidste uge at udtrykke sine bekymringer om social dumping i Danmark. Jeg deler helt og aldeles hans bekymring.

Men hvad hulen tænker statsministeren dog på, når hans "Facebook-tanker" løber løbsk med overvejelser om at lade politikerne bestemme vores mindsteløn?

Det er jo den helt forkerte medicin mod social dumping!

Forsinket aprilsnar?
I de 120 år har den overenskomstforhandlede løn vist sig især at løfte løndannelsen for de lavest lønnede, og samtidig sikre virksomhedernes konkurrenceevne.

Arbejderne har derfor god grund til at frygte, at en mindsteløn fastsat af politikerne risikerer at blive det mest udbredte lønniveau, som dermed vil svække lønudviklingen markant. Nu overvejer Løkke så at føre politikernes lange lovgivningsfingre ind i vores frie overenskomster.

Det lyder næsten af en forsinket aprilsnar!

Løkkes regering har skåret ned på statens kontrolindsats mod social dumping. Det skal ses i forhold til, at Skat alene de sidste fire år gennemsnitligt har hentet 185 millioner kroner årligt til skattekassen. Faktisk er den såkaldte fælles myndighedsindsats en overskudsforretning på omkring 117 millioner kroner.

I 3F er vi ikke imod politisk involvering og støtte – tværtimod. Men Løkke skulle hellere se at få skruet op for bøder og kontrol, for man kan lave al den lovgivning man vil, men det hjælper ikke en hujende fis, hvis ikke man kontrollerer og afslører snydepelsene.

Selvom der snart er valg, så vil det klæde regeringen at løfte sit eget ansvar for opgaven og få en tidssvarende kontrolindsats mod social dumping, der følger med udfordringerne fremfor at forsøge at styre arbejdsmarkedets parter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Overgaard

Forbundsformand, 3F, formand, Pensiondanmark
lager- og transportarbejder

0:000:00