A-kasser: Hummelgaards forsøg med digitale samtaler er en naiv showstopper

DEBAT: Det haster med en holdbar model for digitale samtaler med ledige. Regeringen spilder tiden ved at lytte til økonomernes gisninger, skriver formand og næstformand i Danske A-kasser.

Regeringens kontrollerede forsøg med digitale samtaler er en showstopper for den sunde fornuft, mener Eva Obdrup og Villy Dyhr fra Danske A-kasser.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Obdrup og Villy Dyhr
Formand og næstformand, Danske A-kasser

Træls er det, men coronaen har også udfordret vanetænkningen.

Blandt andet er det rigide system med hyppige fysiske samtaler med arbejdsløse i a-kasser og jobcentre blevet udfordret. Her har man været nødt til at holde samtalerne digitalt eller telefonisk. Og de fleste har været glade for det.

Jobcentre og a-kasser melder, at de har kunnet opretholde en god kontakt med god service og vejledning. Undersøgelser viser, at ledige også er positive. Det har været let og ubureaukratisk at få vejledning.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For langt de fleste ledige har muligheden for digitale kontaktformer været et fremskridt. Mange mener derfor, at vi fremover skal gøre det frivilligt, om samtaler skal holdes digitalt eller ved fysisk fremmøde.

Men der er også skeptiske røster i forhold til dette standpunkt. Det handler blandt andet om, at der er en betydelig del af de ledige, som har brug for en mere omfattende afklaring af deres kompetencer og en personlig snak om, hvordan de kommer tilbage i arbejde. Det kan man bedst opnå, når man fysisk sidder over for et andet menneske.

Samtaler efter standardskabeloner medfører, at der bruges forholdsmæssigt mange ressourcer på at vejlede medlemsgrupper, der i vidt omfang er selvhjulpne
Eva Obdrup og Villy Dyhr
Formand og næstformand, Danske A-kasser

Værsgo, her er en konkret model
Derfor mener vi, at vi skal bruge de gode erfaringer til fremadrettet at finde en optimal balance mellem fysiske og digitale samtaleformer. Ikke et enten eller, men et både og.

Et bud kunne være, at den ledige altid har ret til et fysisk eller et digitalt møde. Både med a-kassen og jobcentret. Hvis den ledige, a-kassen eller jobcenteret vurderer, at der er behov for en fysisk fællessamtale, eksempelvis for at få igangsat et uddannelsesforløb, afholdes sådan en.

CV-samtalen efter senest 14 dage i a-kassen skal altid være ved fysisk fremmøde, fordi det er vigtigt hurtigt at få et helhedsindtryk af, om den enkelte for eksempel er i risiko for at blive langtidsledig. Men herefter bør man frit kunne vælge mellem fysiske og digitale samtaler.

Hvis ledigheden har varet i seks måneder, bør der holdes en grundig fysisk samtale. Har ledigheden varet i 12 måneder, bør der igen holdes en fysisk fællessamtale, som skal føre til iværksættelse af konkrete initiativer og uddannelse for at komme tilbage i et job.

Efter 12 måneder bør det nuværende sporadiske kontaktforløb for langtidsledige strammes op. Gerne med hyppige fysiske samtaler, der følger op på det, der er iværksat for den enkelte ledige.

Læs også

FH og DA: Nye samtaleformer skal udvikles med omtanke

Debat

Eksperiment er en naiv showstopper
Økonomerne i Finansministeriet vil sikkert holde fast i, at der kun må være fysiske samtaler.

Argumentet er, at ledige skal opleve at blive holdt til ilden. Økonomerne tror, at overgang til digitale samtaler fører til mindre pres på de arbejdsløse og får arbejdsudbuddet til at falde. At det kun er noget, som de tror, fremgik i et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Her havde man beregnet, at det vil koste 40 millioner kroner at forlænge muligheden for digitale samtaler med to måneder ind i 2021. Her stod, at man forventede, at alle ledige i gennemsnit ville blive ledige én dag mere. Hvorfor det netop er én dag og ikke en uge eller en time, er uvist.

Som afværgeforslag vil regeringen gennemføre et kontrolleret forsøg, hvor nogle får mulighed for digitale samtaler, og resten fastholder fysiske samtaler. Og så forestiller man sig, at økonomer kan lave en effektanalyse.

Men for det første er det naivt at tro, at det vil vise væsentlige signifikante resultater, som kan bruges til andet end at konstatere, at der ikke ses nævneværdig betydning for den samlede ledighedsudvikling. For det andet er et sådant forsøg en showstopper for den sunde fornuft.

Skabelonsamtaler stjæler tid fra udsatte ledige
Den sunde fornuft tilsiger, at vi hurtigst muligt kan lave en varig model med en god balance mellem fysiske og digitale samtaler.

Det nuværende system betyder, at alle ledige, uanset hvilke udfordringer de har, skal igennem den samme fysiske samtaleproces. De mange samtaler efter standardskabeloner medfører, at der bruges forholdsmæssigt mange ressourcer på at vejlede medlemsgrupper, der i vidt omfang er selvhjulpne. Og desværre betyder det mindre tid til at vejlede medlemmer, der har brug for et sporskifte eller uddannelse for at komme videre i arbejdslivet.

Hvis vi derimod via digitale samtaleformer smidigt kunne hjælpe dem, der ikke har andre problemer, end at de skal vejledes i jobsøgningen, kunne vi frigive ressourcer til at give mere hjælp til dem, der er i risiko for eller allerede er langtidsledige. Altså grundigere fysiske samtaler til dem, der har behov.

Politik har aldrig været vigtigere