Debat

Advokater: Forsikringsselskaberne skal ikke have større magt i skadesager

KRONIK: Afgørelser skal ikke træffes af private aktører, der har en økonomisk interesse i sagens udfald. Det er at lade ræven vogte gæs, og en sådan konstruktion vil tilsidesætte alle retsgarantier, skriver to advokater i et modsvar til Forsikring & Pension.

Vi skal give forsikringsselskaberne et incitament til at hjælpe de skadelidte i stedet for at stresse dem, skriver Berit Møller Lenschow og Solveig Værum Nørgaard.
Vi skal give forsikringsselskaberne et incitament til at hjælpe de skadelidte i stedet for at stresse dem, skriver Berit Møller Lenschow og Solveig Værum Nørgaard.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Berit Møller Lenschow og Solveig Værum Nørgaard
Hhv. advokat ved Erstatningsretten og advokat hos Advofair

Forsikring & Pension har i et indlæg 29. september 2020 på Altinget foreslået, at forsikringsselskaberne skal overtage beføjelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og gives ret til at træffe afgørelser i arbejdsskadesager.

Tanken om at effektivisere processen og forbedre sagsbehandlingen er der næppe nogen, som er uenig i, men løsningen er ikke at tillægge forsikringsselskaberne yderligere beføjelser. Tværtimod.

Sagsbehandlingen vil ganske givet blive effektiviseret, hvis forsikringsselskaberne tager over, men det vil ske på bekostning af de tilskadekomne, som allerede i dag oplever at blive ladt i stikken af selskaberne. I stedet bør der skabes et incitament for forsikringsselskaberne til at hjælpe de skadelidte.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Sagsbehandlingen vil ganske givet blive effektiviseret, hvis forsikringsselskaberne tager over, men det vil ske på bekostning af de tilskadekomne, som allerede i dag oplever at blive ladt i stikken af selskaberne.

Berit Møller Lenschow og Solveig Værum Nørgaard
Advokater

Strider mod retsprincipper
Det første helt grundlæggende problem er, at forslaget strider mod helt grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper.

Afgørelser, skal ikke træffes af private aktører, som har en selvstændig økonomisk interesse i sagens udfald. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs og en konstruktion, som tilsidesætter alle retsgarantier.

Man kunne eksempelvis forrente skadelidtes krav på erstatning allerede 14 dage efter, at selskabet har modtaget de nødvendige oplysninger til at kunne bedømme kravet.

Berit Møller Lenschow og Solveig Værum Nørgaard
Advokater

Vi ser allerede i dag massive problemer på ansvars – og ulykkesforsikringsområdet med den måde sagsoplysningen sker på.

Selskabers håndtering er kritiseret før
Navnlig har selskabernes indhentning af lægeerklæringer, herunder deres valg af speciallæger, været til debat. Anført af blandt andet facebookgruppen 'Svigtet af forsikringen' er selskaberne blevet kritiseret for at ville anvende nogle bestemte læger og lægespecialer til at udarbejde erklæringerne.

Kritikken går på, at forsikringsselskaberne bevidst vælger læger, som ikke anerkender gener efter et hovedtraume, selvom alle andre lægelige oplysninger peger på, at den tilskadekomne har varige gener. En række udsendelser i blandt andet DR Kontant har sammen med et stigende fokus på problematikken været medvirkende til, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) nu undersøger det nærmere. 

Forsikringsselskabernes håndtering af processen ved valg speciallæge i andre sager viser med al tydelighed, at der ved at overlade roret til selskaber er en klar risiko for, at sagsoplysningen bliver skævvreden til fordel for selskaberne og til ulempe for de tilskadekomne.

Læs også

Læger vælges ikke neutralt
Foruden speciallægevalgsdiskussionen benytter selskaberne sig ofte af, hvad de selv kalder interne lægekonsulenter.

Førnævnte facebookgruppe har netop offentliggjort eksempler på, hvordan selskaberne stiller spørgsmål til deres lægekonsulenter. Spørgsmål, der langt fra kan siges at være neutralt formulereret, og hvor man ikke synes at gå efter den objektivt korrekte vurdering.

Selskaberne har efterhånden udviklet sig til store koncerner, der hænger sammen på kryds og tværs, og typisk får de medhold i, at de gerne må udveksle det som kaldes interne oplysninger med hinanden. Noget, der ikke er helt så oplagt i den offentlige forvaltning, hvor skodderne er mere vandtætte.

Selskab afsløret i overvågning
Selskaberne benytter sig af overvågning som et redskab i deres sagsoplysning. Forsikring & Pension har selv tidligere i forbindelse med DR's belysning af, hvordan selskaberne overvåger sine forsikringskunder, udtalt, at en overvågning kræver en bestyrket mistanke.

Men for ganske nyligt henvendte en af vores kunder, en tilskadekommen i en arbejdsskadesag, sig, da han over to dage havde oplevet at blive forfulgt. Det synes han naturligvis var meget ubehageligt.

Den tilskadekomne havde held til at antaste en mand, der dog nægtede at give sig selv til kende. Senere samme dag fik advokaten tilknyttet sagen en orientering om, at der havde fundet en screening sted.

Forsikringsselskabet beklagede, at konsulenten ikke havde givet sig til kende, men oplyste, at det havde skyldtes den forvirring, der var opstået. Det blev oplyst, at der var tale om en indledende screening af den tilskadekomne, og at man fra selskabets side ikke ville foretage sig yderligere. Selskabet har afviste, at der var tale om mere end én dags overvågning.

Systemet skal nytænkes
Det er den slags historier, der gør det meget svært at have tillid til, at selskaberne kan forvalte det samfundsansvar, der følger med det administrative arbejde, der i dag ligger hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er svært at se, hvordan selskaberne er i stand til at sikre borgernes rettigheder med den ene hånd og med den anden hånd administrere deres egen økonomi, hvor der er hensyn til aktionærerne at tage.

Det, der reelt er behov for, er en nytænkning af systemet. Et nyt system, hvor forsikringsselskaberne får et incitament til hurtigst muligt at få foretaget udbetalingerne til gavn for de skadelidte.

Selskaber trækker sager i langdrag
I dag kan en skadelidt med en oplagt sag nemt komme til at vente flere år uden afgørelser.

Gennemsnitligt tager det 25 måneder at få en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra sagen er anmeldt. En skadelidt kan have mistet sit job og være endt på ressourceforløbsydelsen, der ligger på niveau med kontanthjælpen, uden at have modtaget en krone fra arbejdsskadeforsikringen.

Forsikringsselskabet har, som systemet er i dag, ingen interesse i at fremme sagsbehandlingen, da de først har pligt til at betale, når der er truffet afgørelse. I mellemtiden må den skadelidte bære den økonomiske risiko, hvilket kan indebære en økonomisk deroute med deraf følgende personlige problemer for både den skadelidte og pårørende.

Det er vores oplevelse, at der i de senere år har været en stigende tendens til, at forsikringsselskaberne oftere og oftere påklager afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i nogle tilfælde fortsætter sagerne ved domstolene. Det betyder, at der kan gå årevis uden at skadelidte får en krone.

Vi oplever også, at selskaberne i nogle tilfælde trækker sagerne i langdrag eller ganske enkelt ikke vil følge de afgørelser, der træffes af myndighederne. Det sker til skade og ulempe for de tilskadekomne, som kun kan inddrive sit krav gennem domstolene med yderligere tid og omkostninger til følge.

Erstatningskrav skal forrentes
Det er efter vores opfattelse det økonomiske incitament, der driver selskaberne til at håndtere sagerne, som det sker i dag. For den offentlige forvaltning er målet i langt højere grad at træffe materielt rigtige afgørelser. Vi skal give forsikringsselskaberne et incitament til at hjælpe de skadelidte i stedet for at stresse dem.

Det har i dag ikke nogen mærkbar konsekvens for forsikringsselskabet, hvis man vælger at klage. Tværtimod kan betalingen udsættes, indtil forvaltningen eller domstolene har truffet en ny afgørelse. Forretningen udløses først, når erstatningen er tilkendt. Vi mener, at renteforpligtelsen skal udløses tidligere.

Man kunne eksempelvis forrente skadelidtes krav på erstatning allerede 14 dage efter, at selskabet har modtaget de nødvendige oplysninger til at kunne bedømme kravet. Det gør man allerede ved de privattegnede forsikringer efter forsikringsaftaleloven.

Det vil efter vores opfattelse motivere selskaberne til at gennemføre erstatningsudbetalingerne tidligere, og så er der ro til at få behandlet arbejdsskadesagen ordentligt uden at den skadelidte presses unødigt økonomisk.

Forsikringsselskaberne skal selvfølgelig godskrives udbetalingerne, men de vil spare forrentningen, hvis de foretager en loyal udbetaling, når dokumentationen faktisk foreligger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00