AE-Rådet: En stærk fagbevægelse sikrer gode overenskomster for hele landet

DEBAT: Tendensen med at være en del af en fagbevægelse er nedadgående, men det har værdi for hele landet, at der er en stærk fagbevægelse, skriver direktør for AE-rådet Lars Andersen sammen med analytiker Thomas Wilken.

Af Lars Andersen og Thomas Wilken
Henholdsvis direktør og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Selvom fagforeningerne i dag har færre medlemmer end for 20 år siden, har Danmark stadig en af de højeste organiseringsgrader i OECD.

Og dét, at vi gennem årene har haft tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere organiserer sig og forhandler arbejdsmarkedets vilkår gennem overenskomster, har betydet, at vi på mange områder har et misundelsesværdigt arbejdsmarked.

Den Danske Model
Den danske model har sikret danske lønmodtagere god adgang til barsel, flere penge i (real)lønposen over tid, opsparing til alderdommen – og dagpenge, hvis vi bliver fyret, ret til ferie, regler for arbejdsmiljø og adgang til efteruddannelse.

Samtidig har vi i dag et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i OECD; vi er et de lande, hvor flest arbejder, og hvor færrest er langtidsledige. Og danske virksomheder klarer sig godt internationalt.

I dag tænker vi måske ikke over, at de rettigheder og ydelser, vi har adgang til, ikke er noget naturgivent – og at vores arbejdsmarked kunne se ud på en helt anden måde.

Men det er der faktisk grund til at tænke over.

Fald i organiseringsgraden
Gennem flere år har vi oplevet en faldende organiseringsgrad, og det kan blive et problem for danske lønmodtagere og for samfundet, viser to studier fra IMF og OECD.

IMF fandt i en analyse fra 2015, anført af den verdenskendte økonom Olivier Blanchard, at et fald i organiseringsgraden blandt lønmodtagere på ti procentpoint medfører en stigning i indkomsterne for de rigeste ti procent med fem procent.

Ifølge IMF sker indkomstfremgangen for de rigeste på bekostning af de 90 procent med lavere indkomst.

IMF fremhæver desuden, at der i den økonomiske litteratur er bred enighed om, at høje organiseringsgrader normalt medfører en højere gennemsnitsløn for lønmodtagerne.

Et fald i organiseringsgraden kan altså mindske lønnen for den almindelige lønmodtager og føre til øget ulighed.

Og uligheden kan blive yderligere forøget, idet det politiske tryk, fagbevægelsen kan lægge på politikerne, bliver mindre kraftfuldt, hvis fagbevægelsen svækkes.

Arbejder for progressivt skattesystem
Fagbevægelser på tværs af landene i OECD arbejder typisk for et progressivt skattesystem, hvor de brede skuldre bærer mest. En stærk fagbevægelse er derfor med til at sikre, at værdiskabelsen i et samfund i høj grad kommer alle til gode.

Et velorganiseret arbejdsmarked – både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere – er en stor gevinst. Både for lønmodtagerne som får større andel i velstand, der skabes, og for samfundet som helhed.

OECD har i en analyse fra efteråret 2018 sammenlignet, hvordan forskellige overenskomstsystemer klarer sig.

Her finder OECD, at forhandlingssystemer med stor koordination mellem sektorer og forhandlingsparter – som tilfældet er i Danmark – generelt klarer sig bedre.

Samfund med koordinerende forhandlingssystemer, ligesom det danske, har en større andel af befolkningen, der deltager på arbejdsmarkedet, har lavere arbejdsløshed og er kendetegnet ved i højere grad at inddrage udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Danmark versus USA
Hvis den almindelige danske lønmodtager forsat skal se sine arbejdsforhold blive forbedret og få andel i den vækst, som blandet andet ny teknologi vil skabe, må lønmodtagerne stå sammen og kræve det.

Kigger vi over på den anden side af Atlanten – til USA – så er hverken barsel eller reallønsstigninger noget, den almindelige amerikaner kan tage for givet.

Igennem flere årtier er reallønnen for den almindelige amerikanske lønmodtager ikke steget.

Heldigvis er lønmodtagerne i Danmark stadig blandt de bedst organiserede i OECD, men tendensen er desværre for nedadgående.

Det er helt afgørende, at de danske lønmodtagere ved, at det virkelig betyder noget, når sosu-medarbejderen på plejehjemmet, håndværkeren på byggepladsen, metalarbejderen i industrien og sygeplejersken på hospitalet organiserer sig og samarbejder om ordentlige forhold på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

Forrige artikel KU og Dansk Metal Ungdom: 1. maj skal være en fest for hele folket KU og Dansk Metal Ungdom: 1. maj skal være en fest for hele folket Næste artikel Alternativet: Fire forslag skal sikre en ny, stærk andelsbevægelse Alternativet: Fire forslag skal sikre en ny, stærk andelsbevægelse