AE-Rådet: En stærk fagbevægelse sikrer gode overenskomster for hele landet

Af Lars Andersen og Thomas Wilken
Henholdsvis direktør og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Selvom fagforeningerne i dag har færre medlemmer end for 20 år siden, har Danmark stadig en af de højeste organiseringsgrader i OECD.

Og dét, at vi gennem årene har haft tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere organiserer sig og forhandler arbejdsmarkedets vilkår gennem overenskomster, har betydet, at vi på mange områder har et misundelsesværdigt arbejdsmarked.

Den Danske Model
Den danske model har sikret danske lønmodtagere god adgang til barsel, flere penge i (real)lønposen over tid, opsparing til alderdommen – og dagpenge, hvis vi bliver fyret, ret til ferie, regler for arbejdsmiljø og adgang til efteruddannelse.

Samtidig har vi i dag et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i OECD; vi er et de lande, hvor flest arbejder, og hvor færrest er langtidsledige. Og danske virksomheder klarer sig godt internationalt.

I dag tænker vi måske ikke over, at de rettigheder og ydelser, vi har adgang til, ikke er noget naturgivent – og at vores arbejdsmarked kunne se ud på en helt anden måde.

I dag tænker vi måske ikke over, at de rettigheder og ydelser, vi har adgang til, ikke er noget naturgivent – og at vores arbejdsmarked kunne se ud på en helt anden måde. Men det er der faktisk grund til at tænke over.

Lars Andersen og Thomas Wilken
Hhv. direktør og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Men det er der faktisk grund til at tænke over.

Fald i organiseringsgraden
Gennem flere år har vi oplevet en faldende organiseringsgrad, og det kan blive et problem for danske lønmodtagere og for samfundet, viser to studier fra IMF og OECD.

IMF fandt i en analyse fra 2015, anført af den verdenskendte økonom Olivier Blanchard, at et fald i organiseringsgraden blandt lønmodtagere på ti procentpoint medfører en stigning i indkomsterne for de rigeste ti procent med fem procent.

Ifølge IMF sker indkomstfremgangen for de rigeste på bekostning af de 90 procent med lavere indkomst.

IMF fremhæver desuden, at der i den økonomiske litteratur er bred enighed om, at høje organiseringsgrader normalt medfører en højere gennemsnitsløn for lønmodtagerne.

Et fald i organiseringsgraden kan altså mindske lønnen for den almindelige lønmodtager og føre til øget ulighed.

Og uligheden kan blive yderligere forøget, idet det politiske tryk, fagbevægelsen kan lægge på politikerne, bliver mindre kraftfuldt, hvis fagbevægelsen svækkes.

Arbejder for progressivt skattesystem
Fagbevægelser på tværs af landene i OECD arbejder typisk for et progressivt skattesystem, hvor de brede skuldre bærer mest. En stærk fagbevægelse er derfor med til at sikre, at værdiskabelsen i et samfund i høj grad kommer alle til gode.

Et velorganiseret arbejdsmarked – både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere – er en stor gevinst. Både for lønmodtagerne som får større andel i velstand, der skabes, og for samfundet som helhed.

OECD har i en analyse fra efteråret 2018 sammenlignet, hvordan forskellige overenskomstsystemer klarer sig.

Her finder OECD, at forhandlingssystemer med stor koordination mellem sektorer og forhandlingsparter – som tilfældet er i Danmark – generelt klarer sig bedre.

Samfund med koordinerende forhandlingssystemer, ligesom det danske, har en større andel af befolkningen, der deltager på arbejdsmarkedet, har lavere arbejdsløshed og er kendetegnet ved i højere grad at inddrage udsatte grupper på arbejdsmarkedet.