Akademikere: Dagpengeforringelser underminerer den danske model

DEBAT: Hvis ikke dagpengesystemet får en saltvandsindsprøjtning, er det kun et spørgsmål om tid, før a-kassernes medlemmer forsvinder over i private lønforsikringer, skriver direktør i Akademikernes A-kasse.

Af Villy Dyhr
Administrerende direktør, Akademikernes A-kasse

Mere end to millioner danskere er medlem af en a-kasse. På den måde sikrer vi hinanden, hvis vi bliver ledige.

Akademikernes A-kasse har sammen med de andre danske a-kasser netop lanceret kampagnen 'Tak til dig', hvor vi sætter fokus på vigtigheden af a-kassen – både for den enkelte og for den hæderkronede danske model.

Dagpengesystemet trænger dog til en kraftig saltvandsindsprøjtning, for som a-kasse for akademikere har det været trist at se, hvordan dagpengenes kompensationsgrad er blevet kraftigt udhulet gennem årene.

Det skyldes blandt andet en lavere satsregulering end lønudviklingen, karensdage og en nedsat dimittendsats.

Det betyder, at det beløb, vores medlemmer får i dagpenge, langt fra altid kan dække de faste månedlige udgifter, som den enkelte har.

Kort sagt er den forsikring, man får via sit medlemskab, altså blevet betydeligt mindre værd over tid.

De bredeste skuldre risikerer at flygte
Heldigvis er danskerne, og også vores medlemmer, i høj grad solidariske, og endnu oplever vi ikke flugt fra a-kassen.

Men hvis politikerne fortsat udhuler og skærer flere og flere lunser af dagpengene, er det kun et spørgsmål om tid, før medlemmerne stemmer med fødderne og forsvinder over i de private lønforsikringer eller satser på at klare sig for deres opsparing, hvis de bliver ledige.

Det er ofte kun de velstillede, der har denne mulighed, men de er til gengæld afgørende for, at dagpengesystemet fungerer som forsikring, hvor de bredeste skuldre skal bære det største læs.

Begynder denne gruppe at finde dagpengeforsikringen mindre appellerende, er det en bombe under hele systemet.

Sikkerhedsnettet trevler op
Forringelserne af dagpengene underminerer den danske flexicurity-model, hvor økonomisk tryghed sammen med en aktiv beskæftigelsespolitik og lempelige opsigelsesregler har skabt grundlag for en høj beskæftigelse og en god samfundsøkonomi.

Dagpengeforringelserne kan medføre, at nogle grupper på arbejdsmarkedet vil kræve længere opsigelsesvarsler, som dermed vil mindske fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne kan altså fortsat hyre og fyre uden de store problemer, mens de ledige oplever, at sikkerhedsnettet trevles op lidt efter lidt. Er det virkelig rimeligt?

Overenskomsterne på arbejdsmarkedet sikrer, at der løbende sker en regulering af lønningerne, når produktiviteten stiger.

På den måde kan lønnen følge med op, når priserne på mad og andre varer stiger, men de ufrivilligt arbejdsløse har ikke fået samme regulering af deres indkomst - altså dagpengene. Det bliver i stedet sværere og sværere at dække sine udgifter som ledig.

En overskudsforretning
Dagpengesystemet er desuden en god forretning, og det belaster ikke i nævneværdig grad de samlede offentlige udgifter. Finansministeriet har faktisk regnet sig frem til, at det er en overskudsforretning.

Det skyldes, at medlemskontingentet direkte finansierer de fulde udgifter op til en ledighedsprocent på cirka 2,5-3 procent. Derudover skulle mange dagpengemodtagere jo have kontanthjælp, hvis de ikke var forsikrede og berettigede til dagpenge, hvilket der kan være endnu flere udgifter forbundet med.

Selvom 2,2 millioner danskere fortsat bakker op om systemet, betyder det ikke, at politikerne kan lade stå til og gradvist udhule dagpengesystemet.

Som a-kasse skylder vi vores medlemmer at kæmpe for en forsikring, der netop sikrer, at man kan klare sine faste udgifter en tid, mens man leder efter det næste job.

Hvis forsikringen gradvist forringes og ikke dækker forsvarligt, kan vi så med rimelighed blive ved med at påstå, at vi i Danmark holder hånden under hinanden?

Forrige artikel 3F og AE: DA drager forhastede konklusioner om tidlig pension 3F og AE: DA drager forhastede konklusioner om tidlig pension Næste artikel Hoteldirektør: Ny hjælpepakke forslår som en skrædder i helvede Hoteldirektør: Ny hjælpepakke forslår som en skrædder i helvede
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.