Tidligere minister og HR-rådgiver: Arbejdspladser bør interessere sig for psykiatriens lange ventelister 

Disse ekstra måneders ventetid kan føre til, at børnene mister venner, falder bagud fagligt, udvikler angst eller depression og risikerer langvarige sociale og psykiske vanskeligheder – vanskeligheder, der kunne have været undgået med en tidligere indsats.

Når børn mistrives, påvirker det også resten af familien og indirekte forældrenes arbejdspladser.

Pårørende går ned i arbejdstid

Organisationen Bedre Psykiatri gennemførte i 2023 en undersøgelse blandt erhvervsaktive pårørende til familiemedlemmer med psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser, hvoraf flertallet var forældre.

Resultaterne var tydelige: Hele 32 procent af de pårørende har måttet gå ned i arbejdstid, 15 procent har taget orlov, og 51 procent har brugt feriedage som følge af situationen. Derudover har hele 63 procent meldt sig syge for at hjælpe eller pleje deres familiemedlem. 

En undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden i 2024 viser også, at 84 procent af de adspurgte forældre oplever negative konsekvenser af deres barns mistrivsel, såsom brud, skilsmisser, arbejdsproblemer og økonomiske udfordringer.

Hvis vi ønsker at tage mental trivsel alvorligt, kræver det mere end blot kurser for ledelsen.  

Manu Sareen og Julie Gerdes

Det understøttes af data fra landets to største pensionsselskaber. Danica Pension påviste i en nylig undersøgelse, at en tredjedel af de kunder, der er langtidssygemeldt på grund af private problemer, angiver barnets mistrivsel som den primære årsag. Psykisk sårbarhed påvirker således hele familien.

I tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger i denne måned, bør arbejdspladserne derfor tage ansvar ved aktivt at støtte og sikre bæredygtige arbejdsvilkår for de medarbejdere, der lige nu er hårdt presset af børn i mistrivsel og skolevægring.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til landets arbejdsgivere var åbenhed og mere viden om psykisk sygdom på arbejdspladserne – og ikke mindst ledertræning, som klæder lederne på at kunne tage hånd om de sårbare medarbejdere, hvor livet står i flammer.

Arbejdspladsen kan forebygge

Det er afgørende, at vi anerkender både ledere og medarbejdere som hele personer med nuancerede livssituationer. Når arbejdspladser opmuntrer til åbenhed omkring problemer og skaber rum for ærlige samtaler mellem ansatte og ledere, bliver udfordringer lettere at håndtere effektivt.

Her er det vigtigt, at lederne viser vejen gennem autentisk kommunikation og et nærværende lederskab. På den måde vil medarbejderne føle sig trygge ved at dele egne bekymringer, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet og gør det lettere at holde på dygtige medarbejdere.

Dermed forebygges de stressrelaterede fravær, sygemeldinger og medarbejderafgang, der opstår, når ansatte ikke oplever at blive hørt eller forstået.

HR-funktionen bør være tæt forbundet med ledelsen og fungere som en strategisk partner, der sikrer klar vejledning, etablerer støtteordninger og formidler nødvendig viden om psykiske udfordringer på tværs af organisationen. Støtten til medarbejderne skal være struktureret og professionel, så ingen føler sig tvunget til at dele private oplysninger for at få hjælp.

Hvis vi ønsker at tage mental trivsel alvorligt, kræver det mere end blot kurser for ledelsen.

Vi skal udvikle robuste og professionelle strukturer, hvor trivsel er dybt integreret i virksomhedens kultur og daglige drift.

Det betyder blandt andet bedre muligheder for fleksibel arbejdstid, hjemmearbejde, effektiv støtte ved akutte kriser, mulighed for spontane pauser, og ikke mindst kompetente ledere, der forstår og imødekommer medarbejdernes individuelle behov.