AU-professor: Ny teknologi skaber nye muligheder

Af Torben M. Andersen
Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet

Der er ingen tvivl om, at ny teknologi – som det altid har gjort – skaber store udfordringer, og også både vindere og tabere. Det er imidlertid vigtigt at være præcis omkring, hvor eventuelle problemer kan opstå, for at udfordringer kan tages seriøst.

Den umiddelbare effekt af ny teknologi kan betegnes som en substitutionseffekt. Den nye teknologi erstatter og overflødiggør arbejdskraft, hvilket ofte netop er motivationen for udviklingen af den nye teknologi.

Denne substitution gør, at meget mere (eller af en bedre kvalitet) kan produceres med den samme arbejdsindsats – produktiviteten går op. Den stigende produktivitet er hovedårsagen til stigninger i velstandsniveauet. Værdiskabelsen per arbejdstime er i dag i Danmark cirka tre gange så høj, som den var i midten af 1960'erne.

Vi har således i dag en meget højere materiel levestandard end vores bedsteforældre – også selvom vi faktisk arbejder mindre (kortere arbejdstid, længere ferier og så videre).

Der kommer nye muligheder
Keynes – den nok mest kendte økonom – skrev i 1930 et essay, hvor han spekulerede over, hvordan ny teknologi ville påvirke samfundet og dermed levekårene for hans generations børnebørn.

Gevinsten er øget produktivitet, hvilket ikke er en ”job-tyv”, men skaber nye muligheder for velstand og velfærd.

Torben M. Andersen, professor Aarhus Universitet

Han fokuserede mest på substitutionseffekten og konkluderede derfor, at ny teknologi ville gøre det muligt at dække de økonomiske behov med en meget mindre indsats af arbejdskraft.

Befolkningen ville kunne omsætte fremskridtene i mere fritid, som de kunne bruge på at nyde deres fritidsinteresser eller til at diskutere filosofiske spørgsmål.

Keynes’ forudsigelser ramte ikke helt plet. Ganske vist er arbejdstiden faldet, men langt fra i samme omfang som produktiviteten er gået op. Årsagen er, at den nye teknologi også har skabt nye muligheder og krav, som også har krævet en arbejdsindsats.

Resultatet er blevet, at vi har delt gevinsterne ved både at have fået højere materiel levestandard og mere fritid – men arbejdets betydning er ikke elimineret.

De langsigtede konsekvenser af ny teknologi er således ret klare: Det skaber nye muligheder. Vi bliver ikke dårligere stillet som samfund, men der er en vigtig diskussion i forhold til, hvorledes disse muligheder skal fordeles mellem det materielle (højere velstand) og det ikke-materielle (mere fritid).

De veldefinerede opgaver
Problemerne på kort sigt er, at udviklingen skaber både vindere og tabere. Substitutionseffekten frigør arbejdskraft, og nogle vil derfor komme til at stå i den situation, at deres kvalifikationer og erfaringer ikke længere er efterspurgt i arbejdsmarkedet.

En række studier har forsøgt at se på betydningen af ny teknologi i forhold til såkaldte ”rutinejobs”, der relativt nemt kan overtages af maskiner eller robotter. For sådanne rutinejobs kan man sondre mellem manuelle/fysiske og kognitive/mentale rutinejobs.

Et job klassificeres som ”rutinemæssigt”, hvis de specifikke opgaver er veldefinerede, i modsætning til jobs med krav om fleksibilitet, kreativitet, problemløsning og human interaktion. Automatisering kan i princippet påvirke begge typer af jobs, men der har især været en bekymring, om automatiseringen vil ”ramme” de kognitive rutinejobs.

Diskussionen har især fokuseret på, om den teknologiske udvikling går fra at påvirke de manuelle rutinejobs til også at ramme de kognitive rutinejobs. Dermed kan udviklingen også komme til at ramme en midtergruppe eller middelklassen.

Undersøgelser for USA viser, at de manuelle rutinejobs har været faldende over en længere periode, mens de kognitive rutinejobs efter en periode med stigninger har været faldende.

Dette understreger, at udviklingen skaber tilpasningsproblemer.

Det er i den sammenhæng en vigtig observation, at beskæftigelsen for aldersgruppen 30-40 år er stort set konstant på tværs af generationer. Hvis der skulle være en trend-forværring i beskæftigelsesmulighederne, skulle man se det for denne ”kernegruppe”, og det har ikke været tilfældet. Variationerne, hvad enten de er skabt af konjunkturer eller ny teknologi, rammer fortrinsvis de unge og de ældre på arbejdsmarkedet.

For de unge kan især konjunkturerne være af stor betydning for, hvornår man finder fodfæste på arbejdsmarkedet. I forhold til kvalifikationer er der et spørgsmål om at tilpasse sig de nye krav og behov på arbejdsmarkedet – og her spiller uddannelsessystemet den afgørende rolle.

For de ældre kan situationen være vanskeligere, såfremt man mister jobbet på grund af eksempelvis ny teknologi. Den sårbarhed er klart større, hvis man kun har et smalt kvalifikationsgrundlag og derfor kun få muligheder på arbejdsmarkedet.

Dette rejser en lang række udfordringer i forhold til arbejdsmarkedspolitikken, men også uddannelsespolitikken i forhold til livslang læring og muligheder for omstilling.

Den samfundsmæssige udfordring knyttet til ny teknologi er omstillingsproblemerne. Gevinsten er øget produktivitet, hvilket ikke er en ”job-tyv”, men skaber nye muligheder for velstand og velfærd.