Forskere: Fundamentet under flexicurity slår revner

Der er revner i fundamentet. Revnerne trænger til at blive repareret, ellers er der risiko for at huset styrter sammen.

Dette er ikke en byggesagkyndig vurdering, men en aktuel beskrivelse af dansk flexicurity.

Flexicurity var før hen en stor smuk bygning, som vi stolt viste frem for udenlandske delegationer, der misundeligt overvejede at bygge noget lignende.

De største revner i bygningen

Dansk flexicurity blev verdensberømt i slutningen af 2000-tallet.

Pludseligt ville alle høre om den danske model, hvor det var lykkedes at balancere høj fleksibilitet på arbejdsmarkedet med et social sikkerhedsnet, der greb dem, som mistede fodfæstet, og hjalp dem tilbage i arbejde.

En konkurrencedygtig markedsøkonomi, der fungerede sammen med en universel velfærdsstat.

Mange har mistet tiltroen til, at de kan få hjælp af jobcentrene til at finde et arbejde.

Center for Arbejdsmarkedsforskning

Det var som humlebien, der ikke burde kunne flyve, men gjorde det alligevel.

De, som solede sig i udlandets interesse, har dog forsømt at vedligeholde bygningen, og den slår nu revner flere steder.

De tre største revner er: At mange oplever, at den økonomiske tryghed, som dagpengene tilbyder, er blevet utilstrækkelige og tegner lønforsikringer til at supplere dagpengene i tilfælde af ledighed.

At mange frygter, at de ikke har tilstrækkelige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked og ikke oplever, de har gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

At mange har mistet tiltroen til, at de kan få hjælp af jobcentrene til at finde et arbejde.

Det viser resultaterne af Tryghedsbarometeret.

Tryghedsbarometeret er en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har fået Danmarks Statistik til at udsende til et repræsentativt udsnit af den danske arbejdsstyrke for at måle deres oplevelser af tryghed i arbejdslivet.

I 2025 var der mere end 17.000 svarpersoner. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år.

Slitage og manglende vedligehold

Resultater fra Tryghedsbarometeret 2025:

• Der er fortsat stor ansættelsesfleksibilitet på det danske arbejdsmarked. Det er let for arbejdsgiverne at hyre og fyre. To-tredjedele af alle ansatte har et opsigelsesvarsel på tre måneder eller mindre.
• Selvom de er lette at fyre, oplever de fleste ansatte alligevel en høj grad af jobsikkerhed. Tre-fjerdedele af alle ansatte er slet ikke eller kun i ringe grad bekymret for at miste deres nuværende job. De fleste oplever også, at beskæftigelsesmulighederne er gode og de relativt let kan finde et nyt job.
• I den forstand er der altså stadig en god balance på det danske arbejdsmarked mellem fleksibilitet og sikkerhed. Det store flertal føler sig også trygge på arbejde, 89 procent, og de trygge er mere tilfredse med jobbet og har mindre stress end de utrygge.
• Der er dog især arbejdsmarkedets 'kernetropper', der nyder godt af flexicurity (fastansatte på fuldtid og deltid) imens 'atypisk ansatte' som midlertidigt ansatte, vikarer, freelancere, fleksjobansatte og platformsarbejdere oplever en større utryghed i arbejdslivet.
• Omkring en tredjedel af svarpersonerne er bekymret for, om deres faglige eller almene kompetencer slår til i fremtiden. Endnu flere oplever, at de mangler kompetencer til at bruge kunstig intelligens i deres arbejde.
• Dem med størst behov for opkvalificering, for eksempel personer på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet, er mindst tilfredse med deres efter- og videreuddannelsesmuligheder.
• Der er heller ikke megen tro på, at man kan få hjælp i jobcenteret til at finde et arbejde. Blandt de svarpersoner, som har været i kontakt med et jobcenter inden for de seneste fem år, oplevede mere end halvdelen, at jobcenteret i ringe grad eller slet ikke gjorde nok for at hjælpe dem med at finde et nyt job.
• Der er samtidig mange, som synes den økonomiske tryghed, som dagpengesystemet tilbyder, er for lav. Næsten halvdelen af alle svarpersoner mener, at den økonomiske tryghed er alt for lav eller lidt for lav. Dagpengesystemet er gradvist blevet udhulet med årene. Som en reaktion tegner flere lønforsikringer. 20 procent af svarpersonerne har tegnet en lønforsikring i 2025. Det er en stigning fra 17 procent i 2023 og 13 procent i 2013.

Det er som om, at politikerne har mistet interessen for flexicurity og dermed overblikket for, hvordan de enkelte dele i flexicurity hænger sammen.

Center for Arbejdsmarkedsforskning

Selvom bygningen stadig står, så bærer den altså præg af slitage og manglende vedligehold.

Det er som om, at politikerne har mistet interessen for flexicurity og dermed overblikket for, hvordan de enkelte dele i flexicurity hænger sammen.

De har glemt, at der er en delikat balance på det danske arbejdsmarked, hvor den lave jobbeskyttelse og fleksibilitet bliver modsvaret af tryghed i dagpengesystemet og gode muligheder for hjælp i beskæftigelses- og efteruddannelsesindsatsen.

Sikkerhed, som understøtter fleksibilitet, er til glæde for både ansatte, virksomheder og arbejdsmarkedet.

Risikoen ved ikke at vedligeholde og forbedre sikkerheden er, at lønmodtagerne med tiden vil kræve bedre ansættelsesbeskyttelse, for eksempel længere opsigelsesvarsler, hvilket hæmmer jobmobiliteten og fleksibiliteten i modellen.

Det er dog ikke for sent at reparere revnerne i bygningen.

Men det kræver mere sagkyndig viden om sammenhængen mellem de enkelte elementer i bygningen og en vilje til at investere i at skabe mere tryghed i dagpengesystemet, beskæftigelsesindsatsen og efteruddannelsesmulighederne.