Chefredaktør: Kun et tal gælder, når stemmerne er talt op tirsdag nat

Valget er fuldt af lokale dramaer. Men uanset resultatet vil de fleste kommuner køre videre uden de store omvæltninger – kommunalpolitik er konsensuspolitik. Og de fleste lokale resultater har ingen landspolitisk betydning.

Jo, det vil da være trist for Socialdemokraterne at tabe Slagelse eller Bornholm, men ingen katastrofe.

Det vil også være sørgeligt for Konservative at tabe Frederiksberg, men det vil ikke være Søren Papes nederlag.

Ligesom det vil være surt for Venstre at miste Kolding, Glostrup og Tønder – og bittert for Dansk Folkeparti at indkassere endnu et valgnederlag, men begge dele er allerede regnet ind i partiledernes aktiekurser, og derfor vil hverken Jakob Ellemann eller Kristian Thulesen Dahl blive afsat efter et dårligt kommunalvalg.

København styres ikke fra et borgmesterkontor med udsigt til Tivoli

Der er faktisk kun et tal, der for alvor betyder noget, når stemmerne er talt op. Det er Socialdemokratiets stemmetal i København. Her er nemlig et tal, der kan få betydning både lokalpolitisk og på Christiansborg. København er valgets store drama, som peger lang ud i fremtiden.

København styres gennem selskaber 

Dramaet i København handler ikke om overborgmesterposten. Medmindre valgresultatet bliver et helt vanvittigt jordskred, vil et flertal pege på Socialdemokratiets spidskandidat Sophie Hæstorp Andersen til den post.

Men det har ikke desto mindre enorm betydning, om Enhedslisten bliver det største parti. Både lokalt og på Christiansborg.

Partiernes størrelse er nemlig også med til at afgøre, hvordan de seks øvrige borgmesterposter fordeles og – mindst lige så vigtigt: hvem der udpeges til bestyrelserne i selskaber som By & Havn, Metroselskabet, HOFOR og det fælleskommunale affaldsselskab ARC.

Realiteten er, at store dele af hovedstadens udvikling foregår i disse hel- og halvoffentlige selskaber. Som en kilde på Rådhuset udtrykker det: "København styres ikke fra et borgmesterkontor med udsigt til Tivoli - det styres fra selskaberne, der udvikler byen". 

Derfor vil det selvsagt få stor betydning, hvis de politiske repræsentanter i selskaberne har en helt anden vision for byens udvikling end de socialdemokrater, som traditionelt har siddet på de centrale poster.

Så sent som i forrige uge stillede Enhedslisten forslag i Borgerrepræsentationen om at udfase By & Havns rolle i udviklingen af København.

Hvem skal have to borgmestre?

Tilsvarende vil Enhedslisten alt andet lige kunne sikre sig to borgmesterposter i København, hvis det ender som det største parti. I dag har Socialdemokratiet som det eneste parti to borgmesterposter i kommunen.

Men Enhedslisten kan også ende med at blive kørt ud på et sidespor. Når borgerlige partier som Venstre og Liberal Alliance på forhånd har lovet at pege på Sophie Hæstorp som overborgmester, er det selvfølgelig ikke for deres blå øjnes skyld.

De vil forvente at blive betalt tilbage med både poster og indflydelse. Derfor kan der blive tale om både hårde og langstrakte forhandlinger, når stemmerne er talt op i København.

Det hører også med til billedet, at de mange forskellige udvalgsposter udløser honorarer, som gør det muligt for nogle af politikerne på Københavns Rådhus at beskæftige sig med politik på fuld tid. Det styrker selvfølgelig de partier, der kan løskøbe deres valgte politikere på den måde. 

Derfor kan valgresultatet i København samlet set få store konsekvenser for, om byudviklingen fortsætter i sporet efter Kramers kraner, eller om storstilede byggeprojekter på Lærkesletten og Lynetteholmen lægges i graven.

Frederiksen i uventet krise

Også på Christiansborg vil resultatet i København give genlyd.

Mette Frederiksen er uventet havnet i en alvorlig midtvejskrise på grund af den usikre håndtering af minksagen, der ellers i sig selv næppe truer regeringen.

Målingerne tyder ikke længere på, at næste folketingsvalg ender med den stensikre socialdemokratiske sejr, som de fleste ventede for blot få måneder siden.

En af forklaringerne er, at Socialdemokratiet har ført en politik og en retorik, der har skubbet vælgerne i storbyerne mod andre partier.

Derfor vil statsministeren have et medansvar, hvis valget tirsdag fører til et historisk nederlag i København – og det bliver interessant, om det kan føre til et sjældent internt opgør i partiet.

Sikkert er det, at Enhedslisten vil tage en valgsejr i København med ind på Christiansborg og anvende den som argument for endnu større indflydelse på finansloven og andre aktuelle dagsordener. Det vil gøre livet mere besværligt for regeringen og udløse mere uro i regeringsblokken frem mod valget.

Hvad hvis målingerne tager fejl – igen?

Der er selvfølgelig også den mulighed, at Socialdemokratiet bevarer positionen som det største parti i København.

I så fald vil partiet pege vredt på medier som Altinget og Berlingske, der begge har bragt målinger, som indikerede, at Enhedslisten kunne ende som det største parti.

Den slags målinger er helt useriøse og bør slet ikke gennemføres, mener mange i Socialdemokratiet. De mener, at det er umuligt at foretage troværdige målinger i København.

De vil nok gå stille med det faktum, at partiet også selv har fået foretaget en meningsmåling i hovedstaden – og at partiets egen måling har vist det samme som de øvrige målinger: at Enhedslisten ligger til at blive størst.  

Valget tirsdag har 98 plus fem dramaer. Men der er ingen tvivl om, hvad der er valgets vigtigste tal: det er størrelsen på Socialdemokratiet i København.