DA: Indfør krav om jobparathed for unge

FORSLAG: Kravene om uddannelseshjælp til unge under 30 år er for ensidigt fokuseret på uddannelse, mener DA. I stedet vil mange unge have bedst af at komme i job, lyder det. Forskere bakker op.

Nogle unge vil have bedst af at komme ud i arbejde i stedet for at blive presset til at gå i gang med en uddannelse, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Nogle unge vil have bedst af at komme ud i arbejde i stedet for at blive presset til at gå i gang med en uddannelse, mener Dansk Arbejdsgiverforening.Foto: Colourbox
Erik Bjørn Møller

Landets jobcentre skal ikke kun fokusere på at få ledige unge med uddannelsespålæg i gang med en uddannelse. Fremover bør jobcentrene også kunne vurdere, om det i stedet er mere hensigtsmæssigt for mange af de unge at komme direkte ud i arbejde.

Derfor bør politikerne ændre reglerne og indføre et nyt jobparathedskrav, der skal supplere de eksisterende krav, der alle sigter mod at skubbe de unge i retning af en uddannelse.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der mener, at reglerne om uddannelsespålæg til unge på kontanthjælp i dag fungerer alt for rigidt ved kun at motivere de unge til at starte i uddannelse, selv om nogle vil have bedst af at komme ud på arbejdsmarkedet.

Uddannelsespålæg blokerer
”Vi synes, det er for ensidigt med uddannelsespålæg, der bygger på en eller anden misforstået opfattelse af, at man kun kan få kompetencer gennem det formelle uddannelsessystem. Det lægger man ned over hele gruppen uden at tænke over, at der kan være mere hensigtsmæssige veje til at opnå kompetencer for nogle af de unge med de svageste skoleforudsætninger,” siger chefkonsulent i DA, Jørgen Bang Petersen, og tilføjer:

Mange af disse unge mennesker er jo ikke dem med de mest positive erfaringer fra uddannelsessystemet.

Jørgen Bang Petersen
Chefkonsulent i DA

"Og derfor kommer uddannelsespålægget til at virke blokerende for måske mere hensigtsmæssige beslutninger om at give tilbud til de unge ledige i form af ansættelse eller hjælp til at finde sig et arbejde, eventuelt ved hjælp af virksomhedspraktik og løntilskud."

Ved den seneste kontanthjælpsreform var et af tiltagene, at unge under 30 år skal tilbydes uddannelseshjælp frem for kontanthjælp for dermed at presse unge mod en uddannelse.

Krav om jobparathed
En ung på uddannelseshjælp kan i dag blive vurderet til at være i én af følgende tre kategorier: Åbenlys uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat.

Hvor de første to kategorier sigter på en snarlig uddannelsesstart, er formålet med aktivitetsparate at hjælpe dem i uddannelse, men ikke inden for en bestemt tidsramme. Det er den store gruppe af aktivitetsparate – der omfatter 22.000 personer – som ifølge DA kunne blive hjulpet bedre på vej af et beskæftigelseskrav eller krav om jobparathed.

”Mange af disse unge mennesker er jo ikke dem med de mest positive erfaringer fra uddannelsessystemet. Derfor er kravene om uddannelse for rigide. Der bør være en meget tydelige kategori, så nogle af dem også kan vurderes til at være jobparat – sådan at man altså hjælper folk til at finde sig et arbejde for på den måde at løfte kompetencerne. Når først man har fodfæste på arbejdsmarkedet, er der jo chancer for at løfte sine kompetencer yderligere ved at deltage i voksen- og efteruddannelse. Så man lukker jo ikke døren endegyldigt,” siger chefkonsulent Jørgen Bang Petersen.

Positivt med arbejdsmarkedskrav
Opfordringen fra DA til politikerne på Christiansborg kommer oven på beregninger fra DA's nyhedsbrev, Agenda, der har påvist store forskelle i kommunernes vurderinger af ledige unge.

Og samtidig bakker forskere og jobcentre op om DA's forslag, fordi de frygter, at det ensidige fokus på uddannelse taber nogle af de unge i systemet.

Jacob Nielsen Arendt, der er programleder ved det Nationale Institut for Kommuners og Regioners analyse og forskning (KORA), peger på, at det kunne have positive effekter, hvis man ud over et uddannelseskrav indførte et arbejdsmarkedskrav.

”Det er lidt sort-hvidt sat op i dag, når der kun er fokus på uddannelse. Man kunne godt blande tilgangen, for nogle unge kunne måske modnes på en arbejdsplads. Med stor sandsynlighed ville de kunne få mere ud af at komme på en arbejdsplads frem for på en uddannelse,” siger Jacob Nielsen Arendt til Agenda.

Brug for politisk erkendelse
Samme melding kommer fra Noemi Katznelson, der er centerleder på Center for Ungdomsforskning:

”Der er brug for en politisk erkendelse af, at uddannelse er svaret for flertallet, men at ikke alle unge kan forventes at klare en uddannelse. Det kan være, at de kommer dertil på et tidspunkt. Man skal insistere på et bredt uddannelsesbegreb, hvor beskæftigelse for nogle unge kan være vejen dertil,” siger hun.

Synspunktet får også opbakning fra jobcentrene. Ifølge arbejdsmarkedschef ved Holstebro Jobcenter, Søren Langkildehus, er det en udfordring, at de unge skal visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparate.

”Man kan godt være uddannelsesparat, men egentlig have bedst at at komme i beskæftigelse,” siger han til nyhedsbrevet Agenda.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Nielsen Arendt

Chef for arbejdsmarked, forskningsprofessor, Rockwool Fonden
cand.scient.oecon (Københavns Uni. 1998), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

Noemi Katznelson

Professor, forskningsleder, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet KBH, bestyrelsesmedlem, VIA University College, Tietgenfonden, Nordea-fonden
cand.mag. i pædagogik og historie, ph.d. i uddannelsesforskning (RUC 2004)

0:000:00