DA om afgiftsstigning: Regeringen betragter firmaer som hæveautomater

ARBEJDSSKADER: Danske virksomheder betaler dobbelt så meget i arbejdsskadeafgift, som da ordningen blev indført i 2013. Nu lægger regeringen op til yderligere stigninger. Dansk Arbejdsgiverforening råber vagt i gevær.

Her er det plastrørsvirksomheden Wavin i Hammel, som får positiv opmærksomhed af statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen. I forhold til arbejdsskadeafgiften mener Dansk Arbejdsgiverforening dog, at regeringen presser arbejdsgivere for hårdt.
Her er det plastrørsvirksomheden Wavin i Hammel, som får positiv opmærksomhed af statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen. I forhold til arbejdsskadeafgiften mener Dansk Arbejdsgiverforening dog, at regeringen presser arbejdsgivere for hårdt.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

I Socialdemokratiets 2025-plan har vi foreslået at finansiere en styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen gennem blandt andet en forhøjelse af arbejdsskadeafgiften. Den ambition har vi fortsat.

Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister (S)

Danske virksomheder betaler allerede dobbelt så meget i arbejdsskadeafgift, som da ordningen blev indført i 2012. Men til næste år stiger den samlede regning til arbejdsgiverne igen – fra 590 millioner kroner til 610 millioner kroner.

Det fremgår af det tekniske forslag til næste års finanslov, som blev fremsat af regeringen i sidste uge.

Oveni har regeringen varslet yderligere stigninger i afgiften for at finansiere en styrket arbejdsmiljøindsats.

Dokumentation

Arbejdsskadeafgift

Arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012 under Thorning-regeringen.

Den beregnes på grundlag af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES-bidraget) og summen af erstatninger m.v. som følge af arbejdsulykker.

Arbejdsskadeafgiften betales per medarbejder, men varierer mellem forskellige brancher.

Når erhvervslivets samlede udgift til arbejdsskadeafgiften er steget, er det ikke på grund af flere arbejdsskader, men fordi AES-bidraget – som arbejdsskadeafgiften til dels udregnes ud fra – er steget. AES-bidraget er obligatorisk for alle arbejdsgivere og skal dække erstatninger på grund af erhvervssygdomme.

Når AES-bidraget er steget de seneste år, og stadig gør det, skyldes det især, at systemet i 2008 blev omlagt til et 'pay as you go'-princip, hvor bidraget beregnes ud fra de faktiske årlige erstatningsudbetalinger i en branche.

Tidligere blev der hensat reserver til alle fremtidige udbetalinger, men nu skal den fulde regning betales hvert år for alle nye sager.

Da arbejdsskadeafgiften blev vedtaget i 2012, forudsatte man et provenu på 300 mio. kr. årligt.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at "... den fastsatte sats på 17 pct. vil blive drøftet på ny, hvis afgiftsgrundlaget i form af de indbetalte bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring over tid bliver markant større."

I 2020 vil statens provenu på arbejdsskadeerstatninger være 610 mio. kr. 


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00