Debat

Dansk Arbejdsgiverforening: En ny arbejdsskadereform skal komme bureaukratiet til livs

Danskerne fortjener ikke at trækkes igennem et komplekst og ufleksibelt arbejdsskadesystem. Derfor bør vi reformere systemet, så fokus rettes mod enklere sagsbehandling og en hurtig tilbagevending til arbejdsmarkedet, mener Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening.

Der er alt for mange, der går igennem arbejdsskadesystemet, som ender med at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, mener Christina Sode Haslund.
Der er alt for mange, der går igennem arbejdsskadesystemet, som ender med at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, mener Christina Sode Haslund.
Christina Sode Haslund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har hen over efteråret og vinteren gennemført en række temadrøftelser med Beskæftigelsesudvalget om arbejdsskadesystemet.

Formålet har været at danne grundlag for politiske drøftelser om en reform blandt andet med den ambition, at flere med en arbejdsskadesag kommer hurtigere gennem systemet, og at flere forbliver selvforsørgende.

I DA hilser vi ministerens ambitioner velkommen. I dag tager det nemlig mere end to år i gennemsnit at få afgjort en sag om fastsættelse af erhvervsevnetab, og det koster virksomhederne en milliard kroner om året i administration og sagsbehandling af arbejdsskadesagerne og i afgifter til staten.

Vi mister for mange i arbejdsskadesystemet
To år er lang tid at vente på at få afklaret sin situation. Især når vi ved, at længerevarende sygefravær markant øger risikoen for marginalisering og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Et svar fra beskæftigelsesministeren viser i den sammenhæng, at godt otte ud af ti personer med en arbejdsskade, der har et erhvervsevnetab, ikke er selvforsørgende fem år efter skaden er anmeldt.

Det er i vores øjne et unødvendigt højt tal, som har store konsekvenser for den enkelte borger, men også for virksomhederne og samfundsøkonomien.

To år er lang tid at vente på at få afklaret sin situation. Især når vi ved, at længerevarende sygefravær markant øger risikoen for marginalisering og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Langt de fleste borgere, som bliver ramt af en arbejdsskade, vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Så selvom en arbejdsskade i nogle tilfælde kan være så slem, at man ikke længere kan passe et arbejde i fuldt omfang, virker det umiddelbart alt for højt, at det skulle diskvalificere næsten 80 procent fra igen at blive selvforsørgende.

Særligt med tanke på at vi i Danmark har et omfattende system i kommunalt regi, der har til opgave at hjælpe med beskæftigelse for personer, der af den ene eller anden grund har længerevarende sygdom, for eksempel efter en arbejdsskade.

Samtidig står der i Danmark et specialiseret og meget kompetent sundhedsvæsen klar til at hjælpe med behandling af arbejdsskader. Endelig gælder også, at mange arbejdspladser i samarbejde med kommunerne gerne hjælper med at få ansatte med arbejdsskader tilbage i arbejde.

Manglende samarbejde mellem aktører
Meget tyder altså på, at der findes systemfejl, som holder personer med arbejdsskader fastlåste i langstrakte behandlingstider. I den forbindelse er det nærliggende at se på de mange aktører i arbejdsskadesager, som hver især løser deres opgaver på kvalificeret vis, men uden større koordinering.

Både arbejdsgiver, forsikringsselskab, sundhedsvæsen, det kommunale jobcenter, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ofte også fagforeningen står klar til at hjælpe tilskadekomne. Men de har ofte også brug for at hver deres oplysninger og undersøgelser, og det trækker sagerne i langdrag.

Mere smidig og bedre koordinering på tværs af aktørerne synes derfor at være et oplagt tema at tage fat på i reformarbejdet.

Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef, Dansk Arbejdsgiverforening

Den tilskadekomne kan opleve at blive mødt af en hel sværm af henvendelser og forespørgsler, og tilmed modsatrettede forventninger og krav. For eksempel kan den tilskadekomnes egen læge anbefale ikke at genoptage arbejdet foreløbig, mens kommunens jobcenter og den arbejdsmedicinske specialist kan anbefale det modsatte.

Større effektivitet vil skabe bedre tilknytning til arbejdsmarkedet
Mere smidig og bedre koordinering på tværs af aktørerne synes derfor at være et oplagt tema at tage fat på i reformarbejdet.

Det vil give den tilskadekomne mere ro, og en bedre og mere entydig retning for at vende tilbage til arbejdslivet.

I DA ser vi frem til drøftelserne om et bedre, mere effektivt arbejdsskadesystem, hvor flere får afsluttet deres sager hurtigt, og derfor bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.  Det er til gavn for alle – for borgerne, virksomhederne og samfundet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00