Dansk Erhverv: Stabile rammer for virksomhederne bekæmper ledigheden

Af Peter Halkjær
Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

De seneste ugers coronakrise har foreløbigt sendt tæt på 50.000 flere lønmodtagere ud i ledighed udover de cirka 130.000 tilmeldte ledige, der var i ledigheden i forvejen.

Gruppen af nyledige tæller i første omgang den del af lønmodtagerne, der ikke er omfattet af funktionærrettigheder. Lønmodtagere med funktionærrettigheder, som på nuværende tidspunkt også har mistet jobbet, indtræder først for alvor i ledighedsstatistikken om to til tre måneder, når opsigelsesvarslerne for denne gruppe begynder at udløbe.

Disse grupper tæller første bølge af nyledige. Anden bølge, som forhåbentlig bliver mindre, vil for en stor dels vedkommende inkludere en del af de 150.000, som lige nu er hjemsendt med lønkompensation, og andre, som ikke har mistet jobbet endnu.

De politiske valg i forhold til den videre håndtering af coronapandemien de kommende uger rækker således langt udover en sundhedspolitisk dagsorden.

Peter Halkjær
Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

Uanset hvor mange flere afskedigelser vi kommer til at se de kommende måneder, vil coronakrisen efterlade et kæmpe ledighedsproblem, som der ikke er udsigt til vil forsvinde af sig selv igen foreløbigt.

Firmaer skal have forudsigelige rammer
Stabile rammer er altafgørende for virksomhedernes muligheder for at fastholde medarbejdere og for at investere i nyansættelser.

Derfor er det bedste værn mod en fortsat accelererende opadgående ledighedsudvikling lige nu at sikre virksomhederne så forudsigelige og gode rammer at operere under som overhovedet muligt.

Det bedste politiske træk lige nu i forhold til at bremse ledighedsudviklingen ned er derfor at genåbne samfundet hurtigst muligt og dernæst at forsikre erhvervslivet om, at en ny nedlukning ikke er på vej inden for en overskuelig fremtid.

En hurtig genåbning af samfundet kombineret med en fortsat økonomisk støtte og aflastning af virksomhedernes økonomiske byrder de kommende måneder vil på den korte bane kunne redde rigtig mange af de arbejdspladser, der enten allerede er forsvundet eller som lige nu hænger i en tynd tråd.

Hjælpepakker sikrer arbejdspladser
Alternativet vil være markant dyrere og længerevarende, ikke kun for virksomhederne, men også for de familier, hvor en eller begge forsørgere mister jobbet, og for samfundet som helhed.

De politiske valg i forhold til den videre håndtering af coronapandemien de kommende uger rækker således langt udover en sundhedspolitisk dagsorden.

Når vi kigger lidt længere frem, er konjunkturstabiliserende tiltag og fortsatte hjælpepakker noget af det, der kan være med til at holde hånden under virksomhederne og dermed arbejdspladser.

Fra virksomhedsside handler det om at tjene penge. Helt enkelt. For uden sorte tal på bundlinjen er der ikke grundlag for at hyre medarbejdere, og det er lettere sagt end gjort, hvis virksomheden er tvangslukket, eller kunderne bliver væk, og kassekreditten er brugt op.

Hvis der på nogen måde skal ende med at komme bare lidt godt ud af den aktuelle krise, som vi står i lige nu, så kunne en af tingene være en øget politisk bevidsthed om betydningen af et velfungerende erhvervsliv som grundlag for mulighederne for at kunne sikre høj beskæftigelse, velstand og tryghed i samfundet.

Kvalificeret arbejdskraft mangler
Når vi kigger lidt længere frem, er det afgørende for de vækstvirksomheder, som de kommende år skal trække Danmark ud af krisen, at de har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Det kan ikke udelukkes, at der efter en genåbning af samfundet vil være områder, hvor det fortsat kan være vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Det er afgørende for disse virksomheder, at der politisk gøres langt mere for at sikre tilstrækkeligt med talent, herunder også fra udlandet i det omfang, som det er afgørende for at dække virksomhedernes behov for adgang til en konkurrencedygtig talentmasse. Adgang til kapital er også afgørende.