Danske A-kasser: Grotesk paradoks at straffe ledige for at tage småjobs

Du kan som ledigt medlem af en a-kasse risikere at få mindre udbetalt i dagpenge hver måned, end du ville få i kontanthjælp.

Og hvad er så "forbrydelsen" for at blive straffet økonomisk på den måde? Tjah, det er, at du har haft småjobs, vikariater og lignende. Det lyder helt urimeligt, og det er det også.

Vi har simpelthen sager i a-kasserne, hvor medlemmer – ofte imens de har søgt efter et fast arbejde – har taget småjob, vikariater og lignende.

Hvis de så atter bliver ledige, når for eksempel vikariatet udløber og skal "genindplaceres" i systemet, som det hedder, så skal de have beregnet ny dagpengesats. Og det er her, at filmen knækker, og paradokset med at blive straffet for at arbejde viser sig.

Årsagen til det groteske paradoks opstod med dagpengereformen i 2017. En reform, som vel at bemærke havde som et af sine mål at sikre, at det altid kunne betale sig at arbejde – også på få timer og til en lav løn. Det lykkedes også på langt de fleste parametre, men ikke i forhold til satsberegningen. Her nåede man ikke helt i mål.

For der er stadig medlemmer, som både ved en såkaldt indplacering eller ved en genindplacering får beregnet en meget lav dagpengesats. Netop fordi de har haft måneder med småjobs, vikariater og lignende til en lav løn.

Der er ingen grund til at vente og mange grunde til at skynde sig

Eva Obdrup
Formand, Danske A-kasser

Mister tusindvis af kroner om måneden
Med dagpengereformen kom der nye beregningsregler.

Så når a-kasserne i dag skal beregne en ny dagpengesats til en ledig, skal satsen beregnes på baggrund af de bedste 12 måneders løn inden for de seneste 24 måneder. Også måneder, hvor der er udbetalt løn for ganske få arbejdstimer, beregnes der på.

Hvis et medlem for eksempel har haft tre dages arbejde i en måned, fordi det var alt, som hun eller han kunne få, så kan lønnen fra disse tre dages arbejde komme til at tælle for en hel månedsløn i den nye beregning af dagpengesatsen. Har et medlem for mange måneder med arbejde på mindre end fuld tid og/eller en lav løn, så kan det ses på satsen.

Og det er altså ikke småbeløb, som de ledige kan miste på den konto. Vi ser eksempler på medlemmer, som mister 8.000 eller 10.000 kroner om måneden i dagpenge, fordi de tidligere har taget de småjob, som de kunne få.

Der må gøres noget
Danske A-kasser og de enkelte a-kasser har siden reformens start løbende gjort politikere og embedsmænd opmærksomme på problemet. Indtil videre, uden at der er sket noget.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har dog sagt, at han er opmærksom på problemet, at det løbende er diskuteret i forligskredsen om dagpengereformen – og at det skulle indgå i en politisk evaluering af dagpengereformen i efteråret 2020.

Men evalueringen blev udskudt på grund af coronasituationen. Hvilket er helt forståeligt, for der har naturligvis været mere presserende punkter på dagsordenen her under krisen.

Imidlertid er vi nu ved at være dér, hvor der må gøres noget. I næsten et helt år har vi haft et hårdt presset coronaarbejdsmarked.

Mange har måned efter måned været hjemsendte uden løn eller været på nedsat tid (og løn). Mange har på grund af nedlukninger ikke kunnet få de vikar- og småjobs, som de plejer og har derfor ikke kunnet sammenstykke en bare nogenlunde ordentlig løn.