Debat

DA's valgkampsønske: Skær nu ikke alle udlændinge over en kam

DEBAT: Nogle udlændinge kommer til Danmark for at søge arbejde, mens andre kommer, fordi de er på flugt. Hvis politikerne i valgkampen lærer at skelne mellem de to grupper, kan vi tage diskussionen om, hvordan alle kommer i arbejde, skriver DA.

Det er på tide, at vi får en valgkamp med klarhed i udlændingedebatten, skriver Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Det er på tide, at vi får en valgkamp med klarhed i udlændingedebatten, skriver Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.Foto: DA
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Holbraad
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Hvis der er ét tema, der stensikkert kommer til at fylde meget i den kommende valgkamp, så er det udlændinge. Og selvom det måske er forudsigeligt, så giver det også ganske god mening. For temaet er vigtigt.

Men hvis diskussionen skal føre noget godt med sig, så forudsætter det, at vi er i stand til at skille tingene ad.

Jeg har derfor et ønske til politikerne og kandidaterne i den kommende valgkamp: Lad dette blive valgkampen, hvor vi ikke - bevidst eller ubevidst - blander tingene sammen. Skær ikke alle udlændinge over én kam.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

To grupper af udlændinge
Der er udlændinge, der kommer for at arbejde, og som bidrager entydigt positivt. Til virksomhederne. Og til statskassen. Dem har vi brug for, og dem skal vi gøre mere for at tiltrække.

Og så er der udlændinge, som vi tager imod, ikke fordi de er en god forretning, men fordi de er på flugt. De skal – så vidt det er muligt – i arbejde, så de er selvforsørgende, så længe de er i Danmark. 

Lad dette blive valgkampen, hvor vi ikke - bevidst eller ubevidst - blander tingene sammen. Skær ikke alle udlændinge over én kam.

Jacob Holbraad
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Hvis vi i en valgkamp formår at skelne mellem de to grupper, så er vi allerede kommet langt.

Sværere at tiltrække EU-borgere
Den første gruppe af udlændinge er fra virksomhedernes perspektiv de vigtigste: Udlændinge, der kommer til landet for at arbejde. Den udenlandske arbejdskraft.

Til denne gruppe hører europæere, der bruger deres frie bevægelighed til at påtage sig arbejde i Danmark. De kan komme fra hele EU, men østeuropæerne har gennem de seneste 15 års tid været de mest omdiskuterede.

For nylig viste en analyse fra DA, at ikke mindst denne gruppe er en gevinst. De øgede det danske BNP med 42 milliarder kroner – eller cirka to procent – i 2018, og de bidrager til at mindske manglen på arbejdskraft. Vi er dybt afhængige af dem.

Det bliver dog sværere og sværere at tiltrække medarbejdere fra EU-lande. Stigningen i antallet af medarbejdere fra EU-lande er faldet, og de østeuropæiske lande har selv brug for arbejdskraften. 

I flere sydeuropæiske lande er der stadig høj ledighed, men lad os nu se det i øjnene. Der har gennem mange år været høj ledighed - ikke mindst høj ledighed blandt unge - i Sydeuropa, og det har ikke fået ledige sydeuropæere til at tage til Danmark og det kolde danske vejr. Så hvorfor skulle de komme nu?

Udenlandsk arbejdskraft er stor gevinst
Derfor bliver vi nødt til også at se på den anden type af udenlandsk arbejdskraft: De, der kommer fra de ikke-europæiske lande. Dem, der er her på en erhvervsordning.

De udlændinge har kun opholdstilladelse i Danmark, så længe de har et arbejde. De er derfor en enorm gevinst for statskassen, og vi skal gøre mere – ikke mindre – for at tiltrække dem.

Læs også

Men det er ikke alle udlændinge, der kommer hertil med et arbejde på hånden. Nogle kommer, fordi de er på flugt. Hvordan og hvor mange flygtninge, der skal komme til Danmark, vil vi fra DA’s side ikke blande os i.

Men vi blander os meget gerne i, hvordan vi bedst får dem i arbejde, når de er her. Derfor indgik vi en trepartsaftale med regeringen og fagbevægelsen, der betød, at vi nu stiller langt større krav til de nytilkomne flygtninge og deres jobsøgning.

Stil også krav til "gamle" flygtninge
Resultatet er, at andelen af nytilkomne i job eller praktik er steget fra cirka 20 procent til 45 procent. Der er stadig meget at gøre. Men det er markant bedre.

Vi stiller større krav til de flygtninge, der ankommer i dag, end vi stiller til dem, der har været i landet i 10 eller 20 år. Arbejdsløse flygtninge, der har været i landet i 10 år eller mere, møder for eksempel i mindre grad krav om at søge job end dem, der ankom sidste år.

Det giver åbenlyst ingen mening. Det er på tide, at det offentlige pakker ”de gamle” flygtninge ud af det vat, de i misforstået godhed blev pakket ind i ved deres ankomst.

Det er også på tide, at vi får en valgkamp med klarhed i udlændingedebatten. Lad os begynde med at skille tingene ad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00