Debat: Handicappede diskrimineres i lovgivningen

Af Niels Christiansen (ALT)
Folketingskandidat

For tiden diskuterer folk, hvorvidt fleksjobbere kan og må deltage i kommunal- og regionsrådsvalg, uden at det har konsekvenser for deres fleksjobbevilling. Dog synes jeg, at vi mangler en meget mere fundamental diskussion om, hvordan vi indretter et rummeligt samfund, der er inkluderende og rummeligt.

Det er vi faktisk forpligtede til jævnfør FN's handicapkonvention, som sjældent får særlig meget opmærksomhed i den offentlige debat.

Handicappede er overalt
For at præcisere, hvad det er for en gruppe af mennesker, vi taler om, så er her konventionens definition af en handicappet person: ”Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Handicappede er overalt, og vi taler altså om både somatisk og kognitivt handicappede. Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder har engang sagt, "I Danmark har skiftende regeringer indtil nu ført en handicappolitik, som i højere grad har bygget på individuel kompensation end på at afskaffe samfundsskabte barrierer. Sat på spidsen er årtiers handicappolitik gået ud på at give støtte og hjælp til den enkelte person med handicap frem for at sikre, at så mange som muligt har kunnet klare sig uden støtte og hjælp." 

Man plejer at sige, at handicappet opstår i mødet med omgivelserne. Det er vigtigt at holde sig for øje, når man laver politik, for man skal huske, at handicappede jo er overalt, så man kan ikke bare lave beskæftigelsespolitik eller uddannelsespolitik og så have en handicappolitik som et lille selvstændigt område.

Ministeren bør nok gå hjem og genlæse handicapkonventionen.

Niels Christiansen
Folketingskandidat, Alternativet Østjylland

Glemte forpligtelser
Det virker, som om at politikerne langt hen ad vejen har glemt deres forpligtelser i forhold til handicapkonventionen, for siden vi tiltrådte konventionen i 2006, er uddannelsesinstitutionerne blevet mindre rummelige, beskæftigelsessystemet er blevet mere kafkask, og vi er bagud på rigtig mange områder, såsom blandt andet tilgængelighed, sikkerhed for familier og handicappede børn, og så bliver handicappede jo heller ikke taget med på råd, når skal laves politik, der også omfatter dem – selvom der står i konventionen, at de handicappede netop skal høres.

Artikel 29: Deltagelse i det politiske og offentlige liv. Denne artikel er især interessant oven på snakken under kommunalvalget om, hvorvidt fleksjobbere bør kunne opstille til eksempelvis kommunal- og regionsvalg.

Konventionen forpligter blandt andet deltagerstaterne på at sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre. Personer med handicap skal stemme ved valg, deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination samt kunne melde sig ind i organisationer og i politiske partier.

Personligt truede min A-kasse mig med at sætte min dagpengeperiode ned, hvis jeg begyndte at holde ulønnede foredrag i min fritid. Helt overordnet set er det helt tåbeligt, at der er regler for, hvad ledige må og ikke må i deres fritid, men i forhold til handicappede virker det til at være i lodret strid med konventionen. Ligeledes bør handicappede ikke kunne trues på deres forsørgelsesgrundlag, fordi de opstiller til et valg.

Ren diskrimination
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er nu gået ind i sagen om, hvorvidt fleksjob-berettigede mennesker med nedsat funktionsevne skal deltage i politik og har sendt et hyrdebrev ud til kommunerne, hvori han skriver:

”Hvis udførelsen af det politiske hverv vurderes at antage et omfang, som demonstrerer en større arbejdsevne, end hvad der har udgjort grundlaget for at visitere til fleksjob, kan det være en anledning til at overveje, om vedkommende fortsat skal være omfattet af ordningen.”

Der er minimum 2 ting galt i det skriv.

1. Han anerkender ikke, at disse hverv kan varetages på flekstid eller med skånehensyn.

2. Han har ligeud sagt, at her er en kategori af jobs, som handicappede ikke kan bestride.

Her er altså tale om decideret diskrimination, og ministeren bør nok gå hjem og genlæse handicapkonventionen – den er heldigvis hurtigt læst.

Apropos diskrimination mod handicappede, så er børne- og socialminister Mai Mercado (C) på vej med en lov, der skal forbyde diskrimination af handicappede. Er jeg den eneste, der kan se ironien i, at Troels Lund Poulsen kan være den første, der risikerer at komme i clinch med sin regeringsfælles lovforslag?

Vi må forvente, at vores politikere udarbejder en plan for, hvordan vi får et mere rummeligt samfund. Der er nok at gå i gang med. Vi har jo været med i handicapkonventionen siden 2006, og man kan ikke sige, at omstillingen til et rummeligt samfund går hurtigt.

Tværtimod går det den gale vej. Kontanthjælpslofter, fremdriftsreformer, færre tildelinger af fleksjobbevillinger et cetera har efterladt de handicappede endnu mere udsatte og sårbare.