Alex Randrup Thomassen går af som direktør for iværksætternes brancheorganisation, Dansk Iværksætter Forening.
Det oplyser han på LinkedIn.
"Efter 9 vilde år med iværksætteri, projektledelse, digitalisering og kommunikation først i den private erhvervsfremmeorganisation IVÆKST og efterfølgende som direktør hos Dansk Iværksætter Forening, har jeg behov for at prøve noget andet," skriver Alex Randrup Thomassen om beslutningen.
I sin tid som direktør har Alex Randrup Thomassen været ansvarlig for Dansk Iværksætter Forenings strategi, interne og eksterne kommunikation og kampagneaktiviteter. Han har desuden fungeret som redaktør i foreningen, hvor han de seneste år har stået i spidsen for udgivelsen af magasinet Iværksætteren.
Alex Randrup Thomassen fratræder ved årsskiftet, der er endnu ikke udpeget en efterfølger.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster























