Djøf: Akademikerne skal også omskoles

DEBAT: Et arbejdsmarked i forandring kalder på nye måder at tænke uddannelse. Desværre overses en stor gruppe af akademikere, der også får brug for efter- og videreuddannelse, skriver Henning Thiesen, formand for Djøf.

Af Henning Thiesen
Formand for Djøf

Kim Simonsen, formand for HK, rejser her i Altinget 4. april en meget relevant debat: Er vores efter- og videreuddannelsessystem gearet til fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet?

Det korte svar er nej. Systemet er ikke gearet, og der mangler en erkendelse af, at de igangværende teknologiske ændringer kommer til at påvirke stort set alle dele af arbejdsmarkedet, uanset hvilken uddannelse vi har med i bagagen.

Kim Simonsen kalder trepartsaftalen fra oktober 2017 om efter- og videreuddannelse for ambitiøs.

Den begejstring deler vi desværre ikke i Djøf. For aftalen tager kun hånd om nogle grupper på arbejdsmarkedet og undlader konkrete initiativer til den voksende gruppe akademikere på arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig skal der ekstra opmærksomhed på de grupper, der kun har korte uddannelser – eller slet ingen.

Men også medarbejdere med en lang videregående uddannelse kan have behov for efter- og videreuddannelse for at kunne matche fremtidens krav.

Jura-robotterne kommer
Der bliver allerede lavet forsøg med jura-robotter, der kan gennemlæse tusindvis af sider med tungt lovgivningsstof og domsafsigelser på et splitsekund, og blockchain-teknologi har potentialet til at revolutionere hele finanssektoren.

Dette er eksempler på teknologier, der kan medføre voldsomme forandringer for mange akademikeres arbejdsliv i den nærmeste fremtid og vil kalde på omskoling og efteruddannelse for en række medarbejdere.

McKinsey har regnet sig frem til, at op imod 40 procent af alle arbejdsopgaver kan automatiseres med eksisterende teknologi. En særanalyse, McKinsey har gennemført for Djøf, viser, at det samme gælder op imod 20 procent af djøf'ernes arbejdsopgaver. Konklusionen er klar: De arbejdsopgaver, vi sidder med i dag – uanset uddannelsesniveau - kan være ændret i løbet af en meget kort tidshorisont.

Danmark har i mange år haft en stolt tradition for en bred vifte af gode uddannelser til de unge. Uddannelse er vejen til vækst og velstand og giver den enkelte en helt afgørende ballast til at kunne tackle fremtiden.

Dygtige medarbejdere er nøglen til, at både det offentlige og private arbejdsmarked kan udvikle sig og klare sig i en benhård international konkurrence. Og jo bedre uddannede medarbejderne er, jo lettere har de ved at omstille sig, når nogle jobfunktioner forsvinder, og andre opstår.

Der har i årtier været et meget fornuftigt politisk ønske fra skiftende regeringer om at uddanne mere og bedre i Danmark.

Livslang læring for alle
Flere unge skal have en uddannelse, og flere skal uddanne sig på højeste niveau, har ambitionen været med argumentet om, at vores vigtigste ressource her til lands er vores hoveder. Således er optaget på universiteterne de seneste årtier også vokset.

Denne tendens vil kun stige i de kommende år. Men når en voksende del af arbejdsstyrken har akademisk baggrund, bør det være naturligt, at VEU-systemet også understøtter disse. Livslang læring bør være for alle.

Desværre ligner det en tanke, at akademikere ikke tænkes ind i en fremtidig satsning på livslang læring. I det 40 mand store Disruptionråd blev der ikke levnet en plads til en repræsentant fra de akademiske organisationer.

Men vi har da stadig et håb om, at rådet, når de kommer med deres anbefalinger, tager hele arbejdsmarkedet med i deres anbefalinger.

For der er brug for ambitiøse og langsigtede strategier for, hvordan vi sikrer, at alle uanset nuværende uddannelse også får kompetencer til at kunne udfylde de nye funktioner, fremtidens arbejdsmarked måtte bringe.

Forrige artikel Handicapforbund: Ændringsforslag skal have mennesker i centrum Handicapforbund: Ændringsforslag skal have mennesker i centrum Næste artikel Socialpædagoger: Her er tre ønsker til et samlet LO/FTF Socialpædagoger: Her er tre ønsker til et samlet LO/FTF
Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

Podcast: Sådan er fronterne trukket op før OK20

AJOUR: Er økonomien så god, at der er plads til bedre vilkår for arbejderne, eller får arbejdsgiverne sin vilje? Altinget Ajour sætter fokus på de kommende private overenskomstforhandlinger.