Djøf: Uden kvoter og øremærket barsel får vi ingen ligestilling

Af Henning Thiesen
Formand for Djøf

Bedre ligestilling mellem mænd og kvinder er et fælles ansvar for både politikere, erhvervsliv og faglige organisationer.

Vi har alle en rolle at spille, når det handler om at sikre lige muligheder for begge køn.

Op til valget til Folketinget har Djøf søsat Ligestillingsløftet, hvor vi beder alle folketingskandidater om at arbejde for bedre ligestilling mellem mænd og kvinder.

Vi har med tilfredshed noteret os, at flere ministre, partiformænd og politiske ordførere – sammen med flere hundrede kandidater til det kommende valg – har tilsluttet sig løftet.

En meget dårlig forretning
Vi håber, at det også kommer til at afspejle sig i de politiske prioriteringer i det nye folketing. For der skal ikke herske tvivl om, at ligestillingsdagsordenen er særdeles vigtig.

Selvom vi skriver 2019, peger forskningsresultater desværre entydigt på, at utidssvarende normer og forskellige forventninger til mænd og kvinders roller og opgaver fortsat er af stor betydning for kvinder og mænds mulighedsrum.

Henning Thiesen
Formand for Djøf

Som samfund har vi ikke råd til, at kvinder har langt sværere betingelser for at indtage (top)ledelsespositioner.

Og med tanke på kvinders høje uddannelsesniveau i Danmark er det samfundsøkonomisk en meget dårlig forretning, at kvinder ikke oplever samme muligheder for at realisere en ledelseskarriere på lige fod med mænd.

I Djøf er vi derfor heller ikke bange for kvoter. Det er et godt redskab til at sikre en mere divers repræsentation og har fungeret godt i Djøf's bestyrelse.

Selvom vi skriver 2019, peger forskningsresultater desværre entydigt på, at utidssvarende normer og forskellige forventninger til mænd og kvinders roller og opgaver fortsat er af stor betydning for kvinder og mænds mulighedsrum.

Uforklaret lønforskel
I tillæg hertil har Djøf også i årevis udarbejdet analyser, der blandt andet dokumenterer, at langt flere mænd end kvinder bliver ledere. Mænds lederkarrierer starter også typisk tidligere end kvinders.

Djøf's lønanalyser har ligeledes i mange år peget på en uforklaret lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder på mellem 5 og 8 procent.

Ligesom på det øvrige arbejdsmarked vurderes de samfundsvidenskabeligt uddannede kvinders arbejdskraft altså til at have en lavere værdi.

Desuden er det værd at hæfte sig ved, at lønforskellen allerede viser sig i studiejobbet.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at kvindelige studerende har mere skeptiske forventninger til jobmuligheder og lønudvikling, hvilket i sig selv stiller dem dårligere i en forhandlingssituation.

Jo højere uddannelse, jo større er forskel
Fra forskning ved vi også, at det koster kvinder dyrt at få børn i forhold til såvel løn- og pensionsudvikling samt – og ikke mindst – karrieremuligheder.

Og efterslæbet indhentes ikke over et livsforløb.

Jo højere uddannelse, jo større er forskellen på kønnenes livsindkomster. Konkret tjener mandlige jurister og økonomer over et livsforløb ni millioner kroner mere end kvinder.

Så meget desto mere tankevækkende er det, at ny forskning peger på, at det ligefrem gavner mænds løn og karriereforløb, hvis de som fædre holder længere orlov.

Djøf har i mange år været tilhænger af at øremærke en del af orlovsperioden til faren, da lovgivning i dag understøtter, at mødre anses for den primære forældre, der tager 90 procent af orloven.

Opgøret med den skæve orlovsfordeling er således en helt afgørende nøgle til at modgå, at kvinders karriereforløb bremses i forbindelse med familieetablering.