Klaus Bonde Larsen blev født i København som søn af en malermester. Han udlærte sig også selv til bygningsmaler med sølvmedalje - og så tog en lang og smuk karriere sin begyndelse.
Ved sin død ejede Klaus Bonde Larsen det store malerfirma V.S. Larsen i Søborg med omkring 100 ansatte, og hvor familiemedlemmer sad i bestyrelsen.
Han bar den særlige, gamle titel af oldermand, hvad han var for Københavns Malerlaug i den lange periode 1978-2001, fra 2002 med titel af æresoldermand. På nationalt plan medvirkede Bonde Larsen ved dannelsen af Danske Malermestre i 1980 og var formand 1981-2000, hvor han blev udnævnt til æresformand.
Men det var som formand 1983-91 og siden næstformand 1992-2000 for Håndværksrådet, at Klaus Bonde Larsen blev kendt i den brede offentlighed. Håndværksrådet blev i 2017 omdøbt til SMVdanmark og er de små og mellemstore virksomheders hovederhvervsorganisation. Blandt flere hædersbevisninger modtog han Håndværksrådets Hæderstegn i Guld i 1992.
I 1977 bidrog han til stiftelsen af Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende, hvis formand han var i årene 1983-2000.
Af fremtrædende poster i det øvrige erhvervsliv må fremhæves, at Klaus Bonde Larsen var formand for Topdanmark Holding i ti år, 1994-2003.
Klaus Bonde Larsen var desuden bl.a. formand for Varelotteriet fra 1992 og sad i Landsskatteretten 1987-2005.
Som det gælder for mange erhvervsledere, havde han en interesse for kunst og kultur og sad eksempelvis i bestyrelsen for Kunstindustrimuseet 1987-2012, i dag Danmarks Designmuseum. På fondssiden var han medlem af Fonden af 1. December 1997 i perioden 1999-2014, stiftet af en bogbinder.
Som om samfundsvirket gennem organisationer og bestyrelsen ikke var nok, repræsenterede Klaus Bonde Larsen også Gentofte-kredsen i Folketinget kortvarigt i 1990 for Konservative.
Ved siden af sit erhvervs- og organisationsvirke drev Klaus Bonde Larsen fra 1973 Øgaard i Undløse ved Tølløse.
Klaus Bonde Larsen var smukt dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrog.
Begravelsen finder sted fra Garnisonskirken i København fredag 21. juli 2023 kl. 11.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve


























