Hele mit liv har jeg set eliten gå fri. Nu må de til lommerne og betale fædrelandets frihedskamp

Danmark står over for massive investeringer i forsvaret. Men regningen for oprustningen skal betales solidarisk – ikke ligeligt, skriver Katrine Evelyn Jensen.

Vi står ved en skillevej. Danmark skal stå fast – og regningen må fordeles retfærdigt, skriver Katrine Evelyn Jensen.Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

5. februar 2025 kl. 05.00

Katrine Evelyn Jensen

Folketingsmedlem (S), forbundsformand, DSU

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For en måned siden holdt vores statsminister en dyster men nødvendig nytårstale.

Hun talte om en ny ondskabens akse – Rusland, Iran, Nordkorea og Kina – som alle ønsker at erstatte vores frie og demokratiske samfund med autokrati, undertrykkelse og angrebskrige. Det er alvorligt nok i sig selv.

Men vi står nu i den mest alvorlige krise for vores land siden Anden Verdenskrig.

USA's præsident har meddelt, at han vil have fat i Grønland – og han har ikke udelukket hverken økonomisk eller militær magtanvendelse. Med god grund har det fyldt alt i medierne – og sikkert også hjemme ved køkkenbordene – i de seneste uger.

Vi er vidner til et historisk skifte, hvor de regler og alliancer, vi har stolet på i årtier, er ved at vakle. Men vi har som danskere et valg: Vi kan stå passive tilbage, eller vi kan kæmpe.

Det er ikke solidarisk, hvis alle betaler lige meget. Det er ikke kassedamen i Netto eller tømreren på byggepladsen, der skal bære den største byrde.
Katrine Evelyn Jensen
Forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Valget er nemt i min verden. Hvis ikke vores skønne land skulle være værd at kæmpe for, hvad så?

Som Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale:

“Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selvom jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed.”

Derfor er der ingen vej uden om en massiv oprustning. Ikke bare til Natos to procent-målsætning, men nærmere fem procent af bnp. Det svarer til op mod 90 milliarder kroner mere til Forsvaret i varige, årlige udgifter.

Vi taler om den største økonomiske prioritering i dansk politik i årtier. Og det bliver svært. For denne gang kan vi ikke bare finde pengene i råderummet.

Mit klare budskab til regeringen er, at regningen for oprustningen skal betales solidarisk – ikke ligeligt.

Det er ikke solidarisk, hvis alle betaler lige meget. Det er ikke kassedamen i Netto eller tømreren på byggepladsen, der skal bære den største byrde. Nej, nu er det tid til, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Derfor er det afgørende, at de allerrigeste bidrager mest.

Igennem hele min levetid er topskat, arveskat og andre skatter for de rigeste blevet sænket drastisk. Nu er det tid til, at eliten må til lommerne.

Læs også

Kronik

Forskere: Lad os udnytte den katastrofe, Trump udgør for vores sikkerhedspolitik

Konkret kunne man rulle alle sænkninger af topskatten tilbage, hæve aktiebeskatningen, aflyse sænkningerne på generationsskifteafgiften og indføre en avancebeskatning på de allerdyreste ejendomme i Danmark.

En retfærdig og solidarisk finansiering af oprustningen er afgørende – ikke bare for økonomien, men for vores sammenhængskraft og tillid til hinanden. Men selvom de rigeste kommer til at betale den største del af gildet, vil det ikke række langt nok. Der vil være nødvendige prioriteringer.

Derfor er min anden appel til regeringen, at alle engangsinvesteringer og materiel finansieres gennem optag af lån. Danmarks økonomi er bomstærk, vores statsgæld historisk lav, og beskæftigelsen slår rekorder måned efter måned. Det skal vi udnytte.

Men oprustning handler ikke kun om penge. Det handler også om en mentalitetsændring.

Nu er det tid til, at eliten må til lommerne.
Katrine Evelyn Jensen
Forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Vi danskere har svært ved at forstå, hvad disse urolige år betyder konkret for os selv og vores nærmeste. Helt forståeligt, for vi kan ikke vide det præcist. Men vi skal forberede os. Vi skal være klar.

Derfor glæder det mig, at der udsendes prepping-anbefalinger, at værnepligten styrkes, og at flere gymnasier opretter forsvarslinjer. For vi må alle forholde os til, hvordan vi bedst beskytter os selv og bidrager til vores samfund i en krisetid.

Men det stopper ikke der. Vi må også styrke vores demokrati.

Påvirkningskampagner fra fjendtlige magter er allerede en realitet, og de vil kun tage til. Derfor er det afgørende, at vi samtidig investerer i vores fælles institutioner – vores stærke uddannelsessystem, vores uafhængige medier og vores fælles sikkerhedsnet.

For vi står ved en skillevej. Danmark skal stå fast – og regningen må fordeles retfærdigt.

Op mod 90 milliarder kroner årligt til Forsvaret er en voldsom prioritering for vores samfund. Men det er en nødvendig prioritering. Og den skal finansieres solidarisk.

For det er kun, hvis vi står sammen – hvis vi fordeler regningen retfærdigt og samtidig styrker vores demokrati – at vi kan modstå de mørke kræfter, der truer os.

Læs også