EU-Kommissionen tager første skridt mod mindsteløn, men lover beskyttelse af den danske model

MINDSTELØN: EU-Kommissionen garanterer i et høringsbrev, at den danske model ikke bliver berørt af EU-regler om europæisk mindsteløn. Det hjælper dog ikke på den danske bekymring, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

I forbindelse med at EU-Kommissionen tager sit første skridt mod en europæisk mindsteløn, forsikrer beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, at den danske model ikke vil blive skadet af forslaget.
I forbindelse med at EU-Kommissionen tager sit første skridt mod en europæisk mindsteløn, forsikrer beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, at den danske model ikke vil blive skadet af forslaget.Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst
Fakta
EU-Kommissionens spørgsmål til arbejdsmarkedets parter:
Høringsbrevet består foruden EU-Kommissionens egne beskrivelse af udfordringerne i forhold til lønningsniveauerne i EU også af tre spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter skal svare på.

Svarene skal bruges i EU-Kommissionens arbejde med en udformning af et lovforslag.
  • Mener I, at Kommissionen har identificeret udfordringerne og de mulige EU-indsatser korrekt og i en tilstrækkelig grad?
  • Mener I, at en EU-indsats er nødvendig for at håndtere de identificerede udfordringer? I så fald, hvordan skulle sådan en indsats formes? 
  • Vil I overveje at indlede en dialog i henhold til Artikel 155 TFEU om nogle af de udfordringer, der er blevet identificeret i denne høring?
Fakta
Bag om mindstelønnen
22 ud af EU’s nuværende 28 lande har i dag en national lovgivning om mindsteløn. 

Men i Danmark er traditionen, at der ikke lovgives om vilkår på arbejdsmarkedet. Det aftales i stedet mellem arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne.

Forslaget om en fælles lovbestemt europæisk mindsteløn får af den grund kritik i Danmark af både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne. 

Kritikken går blandt andet på, at det vil skade overenskomstdækningen i Danmark samt skabe mindre incitament for de lønmodtagergrupper, der endnu ikke er omfattet af en overenskomst.

Hvad er forskellen på et direktiv og en henstilling
Når EU foreslår nye regler og lovgivning kan det gøres på forskellige måder. I denne artikel taler beskæftigelsesministeren om to metoder, som EU-Kommissionen kan gøre brug af.

En henstilling fra EU-Kommissionen er en ikke-bindende opfordring til at indføre Kommissionens forslag.

Et direktiv er en retsakt, der fastsætter et mål, som alle medlemslandene skal opfylde. Det skal medlemslandene gøre ved at indføre sin egen nationale lovgivning. Det giver dermed rum for forskellige nationale fortolkninger af direktivet. 
Men EU-Kommissionen har også mulighed for lægge sag an mod et medlemsland, hvis den ikke mener, at det lever op til direktivet. Dermed kan det i sidste ende blive op til EU-domstolen at vurdere, om medlemslandet har fortolket direktivet korrekt.

BRUXELLES: Danmark bliver ikke tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, når EU-Kommissionen vil sætte en bund under de europæiske lønninger.

Sådan lyder løftet fra Kommissionen tirsdag, hvor den har taget sit allerførste skridt mod en europæisk mindsteløn.

”En EU-indsats vil ikke forsøge at indføre en lovpligtig mindsteløn i lande, der har en høj grad af kollektive forhandlinger, og hvor lønfastsættelsen udelukkende bliver organiseret herigennem,” skriver EU-Kommissionen i et høringsbrev, der er blevet sendt til arbejdsmarkedets repræsentanter i EU.

Dokumentation

Sagen kort:
I juli lovede den kommende formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen, at en ny Kommission i løbet af sine første 100 dage ville præsentere et forslag til en lovramme, der kan sikre ordentlige minimumslønninger i EU’s medlemslande.

Allerede dengang ringede alarmklokkerne hos politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiverne i Danmark, hvor lønforhold ikke bestemmes efter lov, men i forbindelse med arbejdsmarkedets kollektive aftaler.

Der er en udbredt bekymring i Danmark for, at det kommende forslag fra EU-Kommissionen vil kunne ødelægge den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den bekymring har den nye beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit gentagne gange – blandt andet under et besøg i Danmark – forsøgt at imødekomme med garantier om, at EU-Kommissionen ikke vil røre den danske model.

Men trods forsikringer fra EU-kommissæren bliver der ikke åndet lettet op i Danmark, før der er et konkret forslag på bordet, som man kan forholde sig til. Den danske regerings største frygt er nemlig ikke, at Nicolas Schmit ikke holder sit ord, men at de nye EU-regler i fremtiden vil kunne blive fortolket anderledes af EU-Domstolen. Dermed kan Danmark risikere på sigt kan ende med at blive tvunget til at indføre mindsteløn.

Indtil nu er det kun første høring ud af to blandt arbejdsmarkedets parter i Europa, der er skudt i gang, og derfor er der stadig et stykke vej til, at EU-Kommissionens endelige forslag er klar. Ifølge beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit vil der formentlig først komme et forslag i løbet af sensommeren.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00