Debat

Europæiske fagforeninger: Mindsteløn afløser ikke kollektive aftaler

DEBAT: Kommissionens initiativ til mindsteløn skal ikke komme på tværs af kollektive aftalesystemer som dem i Danmark, der sikrer retfærdige lønninger. Det mener en enig europæisk fagbevægelse, skriver Luca Visentini og Esther Lynch fra ETUC.

Ursula von der Leyen har udtrykt enighed i, at kollektive aftaler
er en essentiel del af den europæiske sociale markedsøkonomi, fortæller Luca Visentini og Esther Lynch.
Ursula von der Leyen har udtrykt enighed i, at kollektive aftaler er en essentiel del af den europæiske sociale markedsøkonomi, fortæller Luca Visentini og Esther Lynch.Foto: Lorraine Osullivan/Reuters/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Luca Visentini og Esther Lynch
Forbundsformand og forbundsnæstformand for den europæiske sammenslutning af fagforeninger, ETUC

Et nyt EU-agentur indledte i november sit arbejde med at håndtere sager om udnyttelse af vandrende arbejdstagere, og to af de første ni sager, der er henvist til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, involverede øst- og centraleuropæiske bygningsarbejdere, der blev betalt under den lokale løn i Danmark.

I det ene tilfælde blev tjekkiske stilladsarbejdere betalt 135 kroner i timen, mens lokale stilladsarbejdere tjente 220 kroner i timen. I det andet tilfælde blev polske murere underbetalt efter at være blevet forhindret i at tale med de lokale fagforeninger.

Den type udnyttelse af vandrende arbejdstagere finder sted rundtom i Europa og truer på den måde både velfungerende kollektive overenskomster som i Danmark og integriteten af det europæiske indre marked.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Løn splitter Europa
Etableringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed med henblik på at håndhæve lovgivning, der dækker udstationerede arbejdstagere, er et godt skridt mod at hindre udnyttelse af arbejdstagere.

Men Europa skal også håndtere de bagvedliggende årsager til, at mennesker er tvunget til at rejse langt hjemmefra for at finde arbejde til mindre end den lokale løn, nemlig lave lønninger og lønulighed.

Den lønkløft, der kiler sig ned gennem EU, er også årsagen til, at 20 millioner mennesker fra Central- og Sydeuropa er flyttet til Vesteuropa over de seneste 25 år.

Luca Visentini og Esther Lynch
Forbundsformand og forbundsnæstformand for den europæiske sammenslutning af fagforeninger, ETUC

Den månedlige mindsteløn i Danmark er over 3.000 euro (cirka 22.500 kroner), til sammenligning er den lidt over 500 euro (3.700 kroner) i Tjekkiet, som er en af de 17 EU-medlemslande, hvor den lovbestemte mindsteløn er under 60 procent af den nationale medianløn – den officielle grænse for fattigdomsrisiko.

Det faktum, at vi ved, at de fleste lovbestemte minimumslønninger på tværs af Europa ligger under fattigdomsgrænsen, er skandaløst og er med til at øge forekomsten af fattigdom på trods af job (fattige arbejdende) med en stigning fra 8,1 procent i 2005 til 9,6 procent i 2018.

Den lønkløft, der kiler sig ned gennem EU, er også årsagen til, at 20 millioner mennesker fra Central- og Sydeuropa er flyttet til Vesteuropa over de seneste 25 år.

Den tendens ser ud til at fortsætte. Ifølge Eurostat vil Bulgariens indbyggertal falde fra 7 millioner til 5,5 millioner i 2050.

Minimumsløn afløser ikke kollektive aftaler
Medlemslande kan ikke løse de problemer alene, så der er behov for handling på EU-niveau.

Efter et årtis sparepolitik, der i mange medlemslande har presset de lave lønninger endnu længere ned, end de var før finanskrisen, er Europa-Kommissionens initiativ til minimumsløn en chance for at give de europæiske arbejdstagere en tiltrængt lønstigning og give Europa en mere social retning for fremtiden.

Men fagbevægelsen i Europa er enig i, at initiativet på ingen måde må komme på tværs af kollektive overenskomster som dem i Danmark, der allerede sikrer retfærdige lønninger til arbejdstagere.

Under vores første møde med den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, udtrykte hun enighed i, at kollektive aftaler er en essentiel del af den europæiske sociale markedsøkonomi.   

Nicolas Schmit, der er kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, har eksplicit udtrykt, at de ikke ønsker at lægge en lovbestemt minimumsløn ned over lande, der ikke har dem.

Et retfærdigt Europa
Næste fase af Kommissionens initiativ skal veksle løfterne til juridiske garantier om, at lovbestemte minimumslønninger ikke bliver påtvunget lande som Danmark.

Men det bør gå endnu længere end det og fremsætte forslag om, hvordan stærke kollektive aftaler som dem, I har i Danmark, kan indgås i alle EU's lande. Der er 16 medlemslande, hvor under 70 procent er dækket af de kollektive aftaler, og dækningen er faldet i mindst 19 medlemslande siden 2008.

Så ligesom der er behov for handling fra medlemslande for at hæve de uacceptabelt lave lovbestemte mindstelønninger, er der også i medlemslandene behov for at øge den uacceptabelt lave dækningsgrad af de kollektive aftaler.

Det ville sikre, at arbejdstagere snarere end blot at få et minimum, der lige sikrer deres overlevelse, ville få en fair andel af den velstand, de skaber, og gøre Europa til at mere retfærdigt sted for alle.

-----

Oversat fra engelsk af Maria Bierbaum Oehlenschläger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Luca Visentini

Generalsekretær i European Trade Union Confederation (ETUC)

0:000:00