
BRUXELLES: Selv om den næste amerikanske præsident først tager plads i Det Hvide Hus i januar næste år, så vil udfaldet af USA’s valg få enorm indflydelse på europæisk politik straks efter valgdagen 5. november dette år. Især hvis resultatet bliver et comeback til Republikanernes Donald Trump.
Selv Demokraternes Kamala Harris vil være en ny oplevelse for de europæiske ledere, hvis hun bliver præsident, for hendes transatlantiske politik er aldrig blevet testet for alvor. Men langt, langt den største bekymring er Trump. Ingen er i tvivl om, at hvis han vender tilbage som den vestlige verdens uforudsigelige leder, så får Europa brug for seriøs krisestyring.
I Bruxelles har politikere, diplomater og eksperter i EU og Nato allerede længe arbejdet på fortrolige planer for, hvordan krisen kan inddæmmes, hvis en genvalgt Donald Trump undsiger forsvarsalliancen eller udløser en handelskrig med Europa.
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti






















