Fagbevægelsen: Nej tak til en reform af arbejdsskadesystemet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er udfordret for tiden. Med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 2,5 år er der ikke andet at sige om den sag. Kort, men ikke så godt.

Det er de almindelige borgere, som er kommet til skade på arbejdet, der betaler prisen.

Beskæftigelsesministeren vil nu forsøge at komme problemet til livs med en stor reform af arbejdsskadesystemet. Det mener vi ikke er den rigtige vej at gå.

Reformen bygger på uaktuelle data
Reformen bygger på den forældede Søndergaardrapport, som et såkaldt ekspertudvalg afgav i december 2014. Målet med rapporten var at afdække mulige ændringer af arbejdsskadelovgivningen for derved at få ”moderniseret” systemet.

De forslag, som Søndergaardrapporten bygger på, er imidlertid baserede på gamle data, der hverken er aktuelle i dag eller var det tilbage i 2014.

Derudover lægger rapporten blandt andet op til et system, hvor arbejdsskadesystemet i højere grad finansieres af skatteyderne. Det mener vi er uacceptabelt.

I fagbevægelsen går vi ind for princippet om, at ”forureneren skal betale for oprydningen”. Altså bør de arbejdsgivere, der har et dårligt arbejdsmiljø, betale erstatningen, når medarbejderne kommer til skade.

3F, FOA, HK og Dansk Metal

I fagbevægelsen går vi ind for princippet om, at ”forureneren skal betale for oprydningen”. Altså bør de arbejdsgivere, der har et dårligt arbejdsmiljø, betale erstatningen, når medarbejderne kommer til skade. Det er bedst for forebyggelsesindsatsen.

Nej til A- og B-hold
Søndergaardrapporten lægger også op til at ændre den måde, som erstatningerne beregnes på, så det i langt højere grad bliver et skøn, der fastsætter de skadelidtes erstatning, i stedet for de faktiske forhold. Det mener vi, at de skadelidtes forsørgelse er alt for vigtig til.

Gennemføres forslagene, vil konsekvensen stærkt forenklet være den, at de hårdest ramte, nemlig de, der mister en del af deres erhvervsevne, og de nedslidte får nedsat deres varige forsørgelsesgrundlag, mens de skadelidte, der forbliver på arbejdsmarkedet, stilles lidt bedre. Det mener vi er skævt.

Vi ønsker ikke, at der skabes et A- og et B-hold blandt de skadelidte.

Mennesker, der er kommet til skade ved en ulykke, og mennesker, der er blevet nedslidte gennem mange års arbejde, skal behandles ordentligt og anstændigt.

Endelig er finansieringsgrundlaget for reformen ikke tilstede. Rapporten bruger forældede tal for tildelte førtidspensioner, og den forholder sig ikke til, at dette antal er faldet med 60 procent som følge af førtidspensionsreformen i 2013. Så nej tak til en reform, der bygger på Søndergaardrapporten.

Nej tak til en reform
Skal vi overhovedet have en stor reform af arbejdsskadesystemet?

Nej, i hvert fald ikke lige nu, men mindre kan også gøre rigtig meget.

Problemerne med sagsbehandlingstiderne, vi har oplevet de senere år, skyldes nemlig ikke reglerne, men problemer tilbage fra den gamle Arbejdsskadestyrelses tid: 250 millioner kroner spildt på et nu skrottet edb-system, fyringsrunder og ikke mindst følger af den hårde kritik, sagsbehandlingen fik af Kammeradvokaten tilbage i 2013.

Inden problemerne voksede over ørerne på den daværende Arbejdsskadestyrelse, var sagsbehandlingstiden på gennemsnitligt 16 måneder.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tidligere bevist, at det er muligt at nedbringe sagsbehandlingstiden, hvis blot de får ro og mulighed for at fokusere på netop dette.

AES har brug for arbejdsro
I 2017 har AES haft fokus på at få afviklet alle gamle og tunge sager om erhvervsevnetab fra 2014 eller tidligere, og det ser ud til, at projektet kommer i mål.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring står aktuelt over for den udfordring, at driften er i færd med at blive udflyttet til Vordingborg og Haderslev. Mange erfarne folk har allerede sagt op, og flere må forventes at følge. Det betyder, at der kommer til at gå tid, før man er på omgangshøjde igen.
Tilsætter man dertil en stor reform, frygter vi, at vi kommer i en situation, hvor de nuværende sagsbehandlingstider på 2,5 år vil blive betragtet som ’de gode gamle dage’.

Vi skylder de skadelidte en hurtig, ordentlig og velkvalificeret behandling af deres arbejdsskadesager, som lever op til lovgivningen. Med en erstatning, som afspejler, hvad de har mistet. Erfaringerne har vist, at det godt kan lade sig gøre.

Nøgleordene er imidlertid kontinuitet og arbejdsro, og derfor er der intet behov for nogen stor reform af området

...

Indlægget er indsendt af:

Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F

Mette Kindberg, næstformand i HK

Jens Nielsen, forbundssekretær i FOA

Peter Poulsen, Souschef og konstitueret leder af Miljø og Socialsekretariatet i Dansk Metal