FH: Regeringens dagpengebud er ambitiøst og fair. Nu skal Hummelgaard få det stemt hjem

Forleden fremlagde regeringen en ambitiøs plan for at skaffe mere arbejdskraft og for i det hele taget at styrke vores arbejdsmarked. Det er en plan, vi i fagbevægelsen ser som et stærkt udspil.

For med “Danmark Kan Mere 1” kan vi tage hul på at løse det paradoksale problem, at vi midt i en buldrende økonomi med brug for alles bidrag oplever, at 108.000 personer stadig er ledige. Og hvor hvad værre er, at mere end 100.000 unge mellem 17 og 29 år står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og de er hverken i gang med uddannelse eller job.

Dette paradoks må og skal vi tage hånd om. Derfor hilser vi regeringens plan velkommen.

Længeventet hånd til de ledige

Først vil jeg kvittere for, at regeringen nu rækker hånden ud for at skabe større tryghed for de ledige. For i dag skaber vores dagpengesystem ikke tilstrækkelig tryghed. Og når lønmodtagerne mangler tryghed, rammes virksomhederne af manglende fleksibilitet. For tænk, hvis man skulle risikere at ende på dagpenge. Det går naturligvis ikke.

Derfor var det en stor dag, da regeringen forleden foreslog at forhøje dagpengene i de første tre måneder af ledighedsperioden. En næsten tilsvarende model fremlagde vi i fagbevægelsen selv for få måneder siden, og jeg kan ikke beskrive, hvor lettet jeg er over, at der nu endelig er udsigt til et mere trygt dagpengesystem for dem, der mister deres job.

Men den er ikke hjemme endnu. Regeringen har fremlagt et godt forslag, men nu er det op til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) at finde de nødvendige 90 mandater, der bakker op om de gode tanker.

Gamle tricks virker ikke

På samme måde gælder det for regeringens øvrige gode forslag på arbejdsmarkedsområdet. Det næste skridt er, at beskæftigelsesministeren finder flertal for dem. For blot at nævne nogle eksempler gælder det blandt andet sikre, at det offentlige fremover altid skal ansætte lærlinge ved udbud, at ufaglærte fremover permanent kan få 110 procent af dagpengene, hvis de uddanner sig til faglært, og at indsatsen mod social dumping øges.

Regeringens samlede plan ligger godt i tråd med FH’s plan “Flere og Bedre Job”, der vil reformere vores samfund på en bedre måde, end vi hidtil har gjort. Vi vil løfte og dygtiggøre mennesker i stedet for at straffe og kontrollere dem.

Der er ved at opstå et andenrangs arbejdsmarked, hvor overenskomster og regler bliver sat ud af kraft. Hvor snyd og bedrag er dagens orden.

Lizette Risgaard
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Vi bliver nødt til at hoppe ud af den gamle rille, hvor de fattigste bliver straffet med lavere ydelser og de rigeste forgyldt med skattelettelser. Det fungerer ikke. Folk bliver ikke dygtigere af at blive fattigere. De rige arbejder ikke mere ved at betale mindre i skat.

Bedre kontrol med udenlandsk arbejdskraft

Regeringen foreslår i sin plan også at intensivere jagten på de danske og udenlandske firmaer, der udnytter udenlandsk arbejdskraft til at omgå reglerne på det danske arbejdsmarked. Jeg er helt enig i, at det – desværre – er nødvendigt. Og vi har ikke ét sekund at spilde.

Der er ved at opstå et andenrangs arbejdsmarked, hvor overenskomster og regler bliver sat ud af kraft. Hvor snyd og bedrag er dagens orden. Fagbevægelsen er dagligt vidne til misbrug af sårbare udenlandske lønmodtagere inden for særligt byggeri-, transport- og servicesektoren. Det handler blandt andet om underbetaling, slumagtige boligforhold og elendigt arbejdsmiljø uden pauser og hviletid. Vi har set det i Padborg-sagen og med Nemlig.com, men det er kun to eksempler på et stort og omfattende problem.

LÆS OGSÅ: DA: Mulighederne er store for Hummelgaard, hvis han kan tøjle slangen i paradis

Et af de andre helt store problemer er firmaer, der omgår deres arbejdsgiveransvar ved at kalde deres medarbejdere selvstændige. De medarbejdere risikerer at ende i et sort hul uden rettigheder. De kan ikke holde ferie og må gå på arbejde, selvom de er syge. Og lønnen kan de kun leve af, hvis de arbejder 12-14 timer om dagen. Der er ofte tale om grov udnyttelse af udenlandske arbejdstagere, som ikke kender reglerne på det danske arbejdsmarked, og af den grund er i en sårbar situation.

Derfor er jeg glad for, at regeringen tager hul på at få defineret, hvad det egentlig vil sige at være lønmodtager. For i min verden er der kun to definitioner af den slags forhold på arbejdsmarkedet: arbejdsgiver og arbejdstager. Vi har ikke brug for en tredje kategori, og det er vi heldigvis enige med arbejdsgiverne om.

Offentlige myndigheder bør have pligt til at sikre en effektiv kontrol, når de får private virksomheder til at udføre arbejdet for sig.

Lizette Risgaard
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Myndigheder skal forpligtes til kontrol

Derudover har vi stadig brug for, at politikerne afsætter ressourcer til at sikre, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked bliver overholdt og offentlige myndigheder bør have pligt til at sikre en effektiv kontrol, når de får private virksomheder til at udføre arbejdet for sig.

Jeg er glad for, at regeringen foreslår en målrettet indsats i Arbejdstilsynet rettet mod virksomheder, der gentagne gange forbryder sig mod arbejdsmiljøreglerne og udstationeringsreglerne, men indsatsen skal også omfatte politiet og Skat.

Beskæftigelsesministeren skal naturligvis ikke løse alle disse meget store udfordringer alene. Jeg ser med regeringens nye plan med stor fortrøstning frem mod de næste par år. Der bliver travlhed i ministerkontorerne, men vi er mange, der gerne bidrager konstruktivt til at løse udfordringerne.