Lasse Rich Henningsen
Svend AskærÅrets leder hentet i kulturens verden for første gang
Hvert år uddeler Ledernes Hovedorganisation prisen som årets leder. Tidligere år er den gået til store navne inden for det private erhvervsliv, blandt andre Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden, Dorthe Crüger, direktør for Sygehus Lillebælt samt lakridsproducenten Johan Bülow.
Men i år blev den overrakt til chefen for Musikkens Hus i Aalborg, Lasse Rich Henningsen.
Det skriver Lederne i en pressemeddelelse.
Det er gået rigtig godt, siden Musikhuset åbnede i 2014. I 2017 besøgte over 362.000 gæster musikhuset, og tilfredshedsgraden ligger på 98 procent.
Bruger tid på medarbejderne
Bestyrelsesformand i Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær, tilskriver en stor del af succesen til chefen Lasse Rich Henningsens ledergenskaber.
Lasse Rich Henningsen er da også både kunstnerisk og administrativ chef. Dermed tager han sig både af det kunstneriske udbud samt økonomien.
Askær sagde således ved prisoverrækkelsen, der var en del af konferencen Ledelsens Dag:
"Du har i høj grad dig selv med i dit virke som direktør og leder, hvad enten det handler om personaleledelse eller strategisk udvikling eller de andre udfordringer og opgaver, man skal varetage som boss. Og det tror jeg i høj grad er vigtigt, hvis man som leder skal skabe resultater gennem andre."
Henningsen selv fortalte, at han næst efter fundraising bruger mest tid på sine medarbejdere.
"Mine medarbejdere skal arbejde med det, de får noget ud af, og det, de får energi af. Min vigtigste funktion er at uddanne dem og mig selv til at have det rette mindset. Det handler om at få folk til at tro på sig selv."
Henningsen er uddannet cand.merc.(jur.) fra Aalborg Universitet i 2003. Han har tidligere været ansat hos T.G. Management i Aalborg og The Music Business Organisation (MBO). Han blev som 35-årig ansat som chef for Musikkens Hus i 2012. Siden 2017 har han sideløbende været formand for Nordisk Koncerthusråd, hvor han arbejder for at fremme kulturelt liv i de nordiske lande.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- Mindeord om tidligere Djøf-direktør Jette Snoer: "Et menneske, man kunne stole på"


























