Forsker: Lovbestemt mindsteløn er en forkert løsning på et reelt problem

Laust Høgdedahl
Lektor, ph.d., Center for arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet

I et længere indlæg på Facebook 3. april luftede Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tanken om en lovbestemt mindsteløn under overskriften 'Ansigtsløftning på en gammel model'. Statsministeren peger på, at en lovreguleret mindsteløn på visse arbejdsområder (for eksempel transport) muligvis kunne være en god løsning for at dæmme op for især problemer forbundet med social dumping.

Social dumping er i følge Beskæftigelsesministeriets definition forhold 'hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår under sædvanligt dansk niveau. Herved forstås vilkår, som svarer til relevant overenskomst for det pågældende faglige område'.

Opslaget på Facebook tiltrak sig en del opmærksomhed og affødte også de efterfølgende uger samstemt kritik fra både arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger. Det kunne virke som en politisk idé født i modvind.

Social dumping er en reel trussel
Undersøgelser viser dog meget tydeligt, at mange danske lønmodtagere oplever social dumping som en reel trussel på arbejdsmarkedet, og mange efterspørger også (nye) løsninger, der kan dæmme op for problemet.

I en stor undersøgelse fra 2015 udarbejdet af Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) svarer 51 procent af lønmodtagerne således, at de er enige i, at Folketinget bør vedtage en mindsteløn for hele arbejdsmarkedet. 25 procent er imod, og 24 procent ligger midt i mellem. Lars Løkke Rasmussen rammer derfor ned i en udtalt bekymring blandt mange lønmodtagere og lufter samtidig en løsning med opbakning i folkehavet.

Hvis politikkerne først inviteres indenfor i dette maskinrum, så er der stor risiko for, at deres rolle i arbejdsmarkeds-reguleringen med tiden kommer til at vokse. Hvorfor alene regulere lønnen i bestemte brancher? Hvad med arbejdstid?

Laust Høgedahl
Lektor, ph.d., Aalborg Universitet

Et lille skridt, men en helt ny sti
En lovbestemt mindsteløn kan virke som et uskyldigt støtteben til den danske model, hvor staten træder til med en hjælpende hånd for at dæmme op for problemer med social dumping. Men løn og løndannelse har netop været kernekomponenten i den danske aftalemodel de sidste 120 år.

Forskning viser, at fordelene ved denne 'selvregulering' af arbejdsmarkedet er mange. Det giver blandt andet fleksibilitet for parterne i forhold til hurtigt at ændre på lønnen i forbindelse med udsving i de internationale konjunkturer. OECD har netop fornyligt anerkendt dette som en vigtig egenskab, der giver en stærk konkurrenceevne for en lille, åben økonomi som den danske.

Hvis politikkerne først inviteres indenfor i dette maskinrum, så er der stor risiko for, at deres rolle i arbejdsmarkedsreguleringen med tiden kommer til at vokse. Hvorfor alene regulere lønnen i bestemte brancher? Hvad med arbejdstid?

Det er et velkendt fænomen inden for politologisk forskning, at når et område bliver underkastet politisk regulering, så betrædes en ny sti, hvor lovgivningen har tendens til at forgrene sig. Mindsteløn på dele af arbejdsmarkedet vil måske i udgangspunktet være et lille skridt, men ned ad en helt ny sti, der vil skabe nye traditioner og praksisser i arbejdsmarkedsreguleringen.

Løn risikerer at blive et politisk spørgsmål
En anden udfordring ved en lovbestemt mindsteløn vil være, at lønnen bliver til et politisk spørgsmål og ikke alene et fagligt anlæggende, som det er i dag. I Danmark har vi institutionaliseret arbejdskonflikter ved at sætte rammer for, hvornår og under hvilke omstændigheder konfliktvåben må anvendes. Hvis løn i større eller mindre grad bliver et politisk spørgsmål, så vil arbejdskonflikt også få et anderledes rationale, hvor politiske strejker eksempelvis vil få en vis legitimitet.

I Frankrig går De Gule Veste blandt andet på gaden med krav om stigning i den lovbestemte mindsteløn. Lønspørgsmålet kan blive til et politisk spørgsmål under en valgkamp og ikke en forhandling med udgangspunkt i virksomhedernes – og lønmodtagernes – krav og ønsker.