Debat

Forskere: Sprog og uddannelse er vejen frem, hvis flere indvandrere skal i job

DEBAT: Der er ikke belæg for, at nyttejob og aktivering kan øge beskæftigelsen længere sigt. Sprog og opkvalificering giver større effekter, skriver Jacob Nielsen Arendt og Iben Bolvig.

"Et problem med tiltag, der sigter på en hurtig vej i job er, at der os bekendt ikke findes studier, der viser, at disse tiltag giver en højere beskæftigelse på længere sigt. Tværtimod," skriver de to forskere.
"Et problem med tiltag, der sigter på en hurtig vej i job er, at der os bekendt ikke findes studier, der viser, at disse tiltag giver en højere beskæftigelse på længere sigt. Tværtimod," skriver de to forskere. Foto: Andrew Kelly/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen og Venstre lægger op til, at udvalgte grupper af ikke-vestlige indvandrere skal deltage i praktik eller nyttejob på fuld tid for at modtage deres kontante ydelser.

Forslaget kan have forskellige formål, men der er ikke belæg for, at det vil gavne beskæftigelsen markant.

Her følger en kort gennemgang af forskning, der belyser beskæftigelseseffekterne af brugen af praktik og andre alternative aktiveringsformer for ikke-vestlige indvandrere.

Åbner døren til arbejdsmarkedet
De sidste ti år har kommunerne i stigende grad lagt vægt på virksomhedspraktik i aktiveringsindsatsen.

Fakta

Temadebat: Større krav til indvandrere på offentlig forsørgelse?

Nytilkomne og indvandrere med et stort integrationsbehov, der er på integrationsydelse eller kontanthjælp, skal deltage i 37 timers aktivering om ugen, hvis det ikke skal gå udover pengepungen.

Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og integrationsminister Matias Tesfaye (S).Konkret foreslår regeringen, at indvandrere skal deltage i enten praktik, nyttejobs eller kurser på fuld tid. Ellers ryger ydelsen.

Ifølge regeringen skal Folketingets partier forholde sig til en ny model inden sommerferien. Ambitionen er at få flere nytilkomne og indvandrere med stort integrationsbehov i job. I dag står hver tredje indvandrer med ikke-vestlig baggrund nemlig udenfor arbejdsmarkedet.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Vil et nyt 37-timerskrav løse problemet? Hvorfor skal reglerne ikke gælde for alle uanset oprindelse? Hvordan får vi flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet? Er det overhovedet realistisk at sikre 37 timers aktivering til alle på et arbejdsmarked, der i forvejen er hårdt presset af corona-krisen? Og hvordan hænger strammere krav til ledige indvandrere sammen med regeringen og støttepartiernes fælles ambition om at gøre livet på kontanthjælp mindre presset for børnefamilier?

Panelet består af:Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører

Lars Boje Mathiesen (NB), beskæftigelsesordfører

Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører

Sikandar Siddique (FG), partileder

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester for Integration og Beskæftigelse i Københavns Kommune

Rasmus Brygger, Danmarks Videnscenter for Integration

Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwoolfonden

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Iben Bolvig, VIVE

Charlotte Liebak Hansen, forskningschef i Væksthusets Forskningscenter

Søren Heissel, forbundssekretær i 3F

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det skete i særdeleshed for flygtninge med trepartsaftalen og reformen af integrationsprogrammet i 2016. Men også med reformen 'Flere skal med' fra 2017, der har fokus på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og praktikforløb.

Det er efterhånden velbelyst, at et fokus på hurtige veje i job, herunder jobtræning på arbejdspladsen, åbner døren til arbejdsmarkedet for ikke-vestlige indvandrere.

Det gælder viden fra forsøg med integrationspålæg, job-first programmer og evaluering af branchepakker, jobparathedskrav, jobsøgningskurser og nyttejob. Tilsvarende gælder formentlig den del af forslaget, der omhandler modregning af ydelser ved manglende fuldtidsdeltagelse.

Læs også

Kan koste på den lange bane
Et problem med tiltag, der sigter på en hurtig vej i job er, at der os bekendt ikke findes studier, der viser, at disse tiltag giver en højere beskæftigelse på længere sigt. Tværtimod.

Et nyt studie fra VIVE og Rockwool Fonden under forskningsprogrammet EARN viser, at tidlig praktik til flygtninge giver en positiv, men kortvarig beskæftigelseseffekt. Selv hvis den kortvarige beskæftigelseseffekt er stor, vil det derfor ikke ændre markant på hele gruppens beskæftigelsesniveau.

Samtidig viser EARN studiet, at tidlig praktik fortrænger deltagelse i danskuddannelse og forværrer danskkundskaberne i forhold til dem, der ikke deltager i tidlig praktik. Det taler imod hypotesen om, at flygtninge lærer dansk, hvis de bare kommer ud på arbejdsmarkedet.

Mangel på kompetencer er en bariere
Et alternativ til praktik og nyttejob er forløb, der sigter på faglig opkvalificering. Vi ved, at sprog og faglige kompetencer har stor betydning for ikke-vestlige indvandreres fodfæste på arbejdsmarkedet. Men vi ved mindre om, hvordan kompetencerne løftes for den store gruppe af de ikke-vestlige indvandrere, der ikke besidder dem.

Tidligere studier har peget på, at traditionelle aktiveringskurser giver blandede resultater, mens kompetencegivende uddannelse i Danmark synes at løfte beskæftigelsen mere markant.

Men vejen til kompetencegivende uddannelse er lang for mange ikke-vestlige indvandrere. Udover manglende kompetencer er der for eksempel forhindringer i forhold til karakterkrav.

Danskkurser giver store langsigtede gevinster
Et nyt dansk studie fra forskningsprogrammet EARN viser, at opkvalificering af flygtninge kan lykkedes.

Studiet viser, at introduktionsprogrammet for indvandrere fra 1999 gav store gevinster på arbejdsmarkedet selv 18 år efter ankomst.

Studiet peger på, at disse effekter skyldes en forlængelse og forbedring af danskkurserne. Reformen tilførte blandt andet danskkurserne 30 procent flere undervisningstimer per deltager. Lignende resultater er fundet blandt lidt bredere grupper af indvandrere i både USA og Finland.

Gevinsterne af forbedret danskuddannelse opstår først efter 6 til 9 år. De opstår blandt andet fordi, flere efterfølgende tager en kompetencegivende uddannelse.

Studiet viser, at selvom øget danskuddannelse og efterfølgende uddannelse kostede, så gav det en stor økonomisk nettogevinst for deltagerne, staten og samfundet.

Mangler viden
De nye studier fra forskningsprogrammet EARN stiller spørgsmålstegn ved, om mere brug af praktikforløb og nyttejob for ikke-vestlige indvandrere vil ændre markant på gruppens beskæftigelsesniveau.

Studierne viser, at aktivering, der prioriterer det sproglige fokus, vi har kendt siden 1999 for flygtninge, kan være mere effektivt på lang sigt. Studierne peger på vigtigheden af at opbygge danskkompetencer - også under praktik og job.

Et fokus på kompetencegivende uddannelse for flere virker også lovende. Tidligere forskning tyder dog på, at opkvalificering ikke går gennem traditionel brug af korte kurser i beskæftigelsesindsatsen.

Vi mangler derfor viden om, hvordan trinbrættet til kompetencegivende uddannelse i Danmark kan bestiges for flere ikke-vestlige indvandrere, og hvordan det kan gøres omkostningseffektivt.

Det vil dog kræve tålmodighed at evaluere sådanne tiltag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Nielsen Arendt

Forskningsleder, Rockwool Fondens Forskningsenhed, fhv. professor og programleder, arbejdsmarked og uddannelse, KORA
cand.scient.oecon (Københavns Uni. 1998), ph.d. (Københavns Uni. 2002)