Gigtforeningen: Giv ressourceforløb ét års afklaringsgaranti

DEBAT: Det er ikke nok at barbere ressourceforløbenes maksimale varighed ned til tre et halvt år. Der bør indføres en etårig afklaringsgaranti efter sygedagpengenes ophør, skriver Mette Bryde Lind.

Efter en langtidssygemelding har man behov for at få klarhed over, hvad man kan, hvor man skal hen, og især hvilken forsørgelse man får, skriver Gigtforeningens direktør.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen

Partierne forhandler i disse uger om en forbedring af de ressourceforløb, som skal bringe tusindvis af langtidssygemeldte tilbage til arbejdslivet eller visitere dem til en varig pensionsydelse.

På bordet er flere positive forslag, som skal sikre en hurtigere og mere målrettet indsats. Og der er hårdt brug for et kvalitetsløft – med afklaringsforløb, der giver mening, og som bliver gennemført hurtigt, før de gør mere skade end gavn.

Gigtforeningen er særligt optaget af, at ressourceforløbene bliver kortere. Når sygedagpengene er ophørt, bør det maksimalt tage 12 måneder at blive afklaret i et ressourceforløb.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Irene bliver ydmyget
Vi hører historierne gang på gang. Kronisk syge mennesker havner i årelange og udsigtsløse ressourceforløb, som skulle have til formål at afklare, om de kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet – eventuelt på særlige vilkår. I stedet kommer de ud på den anden side med nedsat arbejdsevne.

Lad mig give et eksempel: Irene er 55 år gammel. Hun er social- og sundhedshjælper og har både slidgigt og leddegigt.

Radikale foreslår, at ressourceforløbene maksimalt må strække sig over tre et halvt år. Det er et fremskridt. Men det er ikke helt nok.
Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen

Hun er opereret flere gange i skuldrene og har smerter i hele kroppen. Efter en sygemelding på to år og ressourceafklaring i yderligere to år er hendes situation stadig uafklaret.

Irene har været gennem tre arbejdsprøvninger i køkkener, og det er hver gang endt i ydmygelser, fordi hun ikke kan stå op og klare de tunge løft og de hårde arbejdsstillinger.

Hun er nu i en standbysituation, hvor ingenting sker i hendes sag, samtidig med at hun er længere fra arbejdsmarkedet end nogensinde. Irene er ikke alene, og det er både uvisheden og arbejdsprøvningerne, der slider på helbredet.

Læs også

Partier vil forkorte udskældte ressourceforløb

Ambitiøst kvalitetsløft
En undersøgelse i Gigtforeningens brugerpanel viser, at blandt dem, der har været gennem et kommunalt afklaringsforløb inden for de seneste ti år eller fortsat er i gang med det, har mere end halvdelen oplevet, at deres arbejdsevne forværredes under afklaringsforløbet.

Mange af dem angiver, at det var selve afklaringsforløbet, som påvirkede dem negativt, og 65 procent mener, at forløbet i høj eller nogen grad kunne være gennemført hurtigere. Derfor er det godt, at de nuværende regler bliver set efter i sømmene.

Men det må ikke ende med endnu en lappeløsning. Der er brug for et gennemtænkt og ambitiøst kvalitetsløft.

3,5 år er ikke godt nok
Radikale foreslår, at ressourceforløbene maksimalt må strække sig over tre et halvt år i stedet for fem år som hidtil. Det er et fremskridt. Men det er ikke helt nok.

Efter en langtidssygemelding har man behov for en hurtig og effektiv indsats for at få klarhed over, hvad man kan, hvor man skal hen, og især hvilken forsørgelse man får.

Derfor bør politikerne indføre en afklaringsgaranti på 12 måneder efter sygedagpengenes ophør, der giver den enkelte vished for forsørgelse.

Ellers vil vi fortsat se mennesker, der bliver ødelagt i systemet, i stedet for at blive hjulpet videre.

Politik har aldrig været vigtigere