HK i opråb: Krifa blæser dagligdagen på arbejdspladserne helt ud af proportioner

Information er ikke ulovligt

Den danske model bygger på, at lønmodtagere frivilligt organiserer sig for at stå stærkere sammen. Det forudsætter, at nogen tager samtalen.

På langt de fleste arbejdspladser møder nye medarbejdere derfor en tillidsrepræsentant, der forklarer, hvem der forhandler løn- og arbejdsvilkår, og hvorfor kollegerne har valgt at organisere sig i en bestemt fagforening.

Der bliver opfordret til medlemskab – ja. Men man kan selvfølgelig vælge at sige nej.

Hvis der forekommer trusler, chikane eller ulovlig forskelsbehandling, er det naturligvis helt uacceptabelt og skal håndteres konsekvent.

Det er stærkt problematisk, at den undersøgelse bruges til at kræve politisk handling – senest i forbindelse med det kommende samråd i Folketinget.

Formand og fire sektorformænd i HK
Se afsendere i faktaboks

Men at informere om overenskomster, forhandlingsret og fællesskabets betydning er ikke pres. Det er en forudsætning for, at lønmodtagere kan træffe et oplyst valg.

Krifa henviser til en undersøgelse, som ifølge dem viser, at mange lønmodtagere føler sig presset. Men undersøgelsen er ikke offentligt tilgængelig. Spørgerammen er ikke kendt, og det fremgår ikke, hvordan 'fagforeningspres' er defineret, eller hvornår de angivne oplevelser skulle have fundet sted.

Derfor er det stærkt problematisk, at den undersøgelse bruges til at kræve politisk handling – senest i forbindelse med det kommende samråd i Folketinget – uden at metoder og datagrundlag lægges åbent frem.

Når spørgerammen, definitionen af 'fagforeningspres' og det fulde datagrundlag ikke er offentligt tilgængelige, er det ikke muligt for andre end Krifa at vurdere, hvad undersøgelsen faktisk dokumenterer. En seriøs debat forudsætter åbenhed om metoder og data.

Med et gran salt

Lige nu forhandler de overenskomstbærende fagforeninger overenskomster for omkring 800.000 offentligt ansatte.

Det sker gennem en omfattende demokratisk proces, hvor medlemmerne bidrager med krav, følger forhandlingerne tæt og stemmer om resultatet. Og hvis det – som sidste udvej – ender i konflikt, er der konfliktstøtte og fælles opbakning.

Den type indflydelse og ansvar er kernen i den danske model. Det står enhver frit for, om man vil være med. Men det bør være tydeligt for lønmodtagerne, hvem der deltager i forhandlingerne, konflikterne og opbygningen af det fagretlige system, når de træffer deres valg.

I HK fokuserer vi på det, der skaber tryghed og resultater for lønmodtagerne: ordentlige løn- og arbejdsvilkår, demokratisk indflydelse og et stærkt fællesskab. Ordentlige vilkår kommer ikke af sig selv – de bliver forhandlet hjem.

Vi opfordrer politikerne på Christiansborg til at tage Krifas undersøgelse med et gran salt og huske på, at den danske model er en enorm gevinst for hele det danske samfund.