Debat

IBM-direktør: Vi skal uddanne os til kunstig intelligens

DEBAT: Vores professionelle liv vil i fremtiden blive fyldt op med intelligente maskiner. Derfor bliver det en efterspurgt kompetence at være dannet inden for kunstig intelligens, skriver Henrik Bodskov, direktør i IBM Danmark.

Computeren Watson hjælper læger og advokater i deres job. Men mennesker vil altid have sociale egenskaber, som computeren ikke kan erstatte, skriver Henrik Bodskov.
Computeren Watson hjælper læger og advokater i deres job. Men mennesker vil altid have sociale egenskaber, som computeren ikke kan erstatte, skriver Henrik Bodskov.Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Bodskov
Administrerende direktør, IBM Danmark

Når deltagerne i tv-quizzen Hvem vil være millionær får et spørgsmål, der bringer dem i tvivl eller rammer ned i et hul i deres paratviden, kan de vælge at ringe til en livline. Livlinen er udvalgt, fordi vedkommende har en særlig viden om musik, historie, geografi eller lignende.

Virkelighedens livline hedder kunstig intelligens. Supercomputeren Watson kan læse og forstå 800 millioner siders tekst i sekundet og huske dem alle. Derudover kan den bearbejde ustrukturerede data som video, tale og billeder og give det rigtige svar på spørgsmål.

Watsons evne som livline bliver lige nu testet af kræftlæger på Rigshospitalet. Lægerne spørger den til kræfttilfælde, hvor der er tvivl og usikkerhed. På samme måde fungerer kunstig intelligens i advokatbranchen, hvor den digitale advokat assisterer jurister med at få overblik over domsafgørelser og et utal af paragraffer.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

På den måde gør kunstig intelligens os dygtigere. Vores læger og advokater kan give os bedre råd i et samspil med kunstig intelligens, fordi de får adgang til enorme mængder af opdateret viden, som de ellers aldrig ville kunne nå at sætte sig ind i.

30 millioner tilgængelige kilder
En anden brug af kunstig intelligens kommer vi til at se hos eksempelvis medicinalvirksomheden Lundbeck, hvor supercomputeren skal knække koderne til sygdomme og assistere med at opfinde medicin – hurtigere. Her vil den forholde sig til over 30 millioner offentligt tilgængelige kilder som forskningspapirer, kemiske formler og patenter, som hele tiden opdateres, og få adgang til 300 millioner kliniske data fra anonymiserede amerikanske patienter.

Og så er kunstig intelligens i sagens natur ikke den ægte vare. Den kommer til kort, når vi taler almen dannelse, social forståelse, intuition, empati, god dømmekraft, moral og kreativitet.

Henrik Bodskov
Adm. direktør, IBM Danmark

Kunstig intelligens ”higer og søger i gamle bøger”, finder og ser mønstre, som vi mennesker ikke evner, fordi materialet er så stort, og sammenhængene så komplekse, at de er skjult for det menneskelige øje.

Eksempelvis havde amerikanske forskere brugt 30 år på at finde 28 nye gener af relevans for en bestemt type kræftforskning. Da Watson blev sat på opgaven, fandt den på kun 30 dage yderligere 6 helt nye, relevante gener. I samspil med maskinen har de amerikanske forskere forkortet forskningsprocessen og fundet frem til gener, de måske ikke havde fundet på traditionel vis. Vi ”låner” altså maskinens evne til at se igennem større mængder materiale og sætter den i gang med at lede efter nålen i høstakken.

Vi kommer til at vænne os til at skulle navigere i en verden med kunstig intelligens, hvor maskinen på nogle områder allerede har overvundet os. Det skal vi ikke tage så tungt. Tværtimod skal vi se kunstig intelligens som en trædesten til at udvikle vores velfærdssamfund, dygtiggøre os og navigere i stadig mere komplekse problemstillinger.

Og så er kunstig intelligens i sagens natur ikke den ægte vare. Den kommer til kort, når vi taler almen dannelse, social forståelse, intuition, empati, god dømmekraft, moral og kreativitet. Og sjovt nok er det netop de kompetencer, vi mennesker skal bruge i samarbejdet med maskinen.

Artificial intelligence-dannelse
Lundbecks innovative forskere opstiller de hypoteser, som Watson besvarer, rangordner og leverer statistiske begrundelser for. På den måde fungerer den som et støtteværktøj for dem. Og kræftlægens kompetencer er blandt andet at holde fast i sin dannelse, værdier og følelser omkring sygdommen og kræftproblemet for at kunne ”stimulere” Watsons processer.

Supercomputeren kan altså være en yderst værdifuld støtte for os, men vi skal være i stand til at kunne fodre den rigtigt. Der vil være brug for folk til at spørge relevant og i dybden og til at forstå og tolke svarene. Vi skal kunne validere de oplysninger, maskinen giver. Med andre ord: Vi skal være dygtige nok til at kunne spille sammen med kunstig intelligens.

Da vores professionelle liv og vores hverdagsliv bliver fyldt op med livliner i form af intelligente maskiner, bliver en efterspurgt kompetence at besidde ”AI-dannelse” (AI for artificial intelligence, kunstig intelligens).

For som i Hvem vil være millionær hjælper livlinen kun deltagerne nærmere på millionpræmien. Deltagerne skal selv gå det sidste stykke og træffe de endelige beslutninger. Præcis som i virkelighedens verden.

Dokumentation

Temadebat om fremtidens arbejdsmarked

Til foråret er der igen fokus på fremtidens arbejdsmarked, når trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter kommer til at kredse om kompetencer i fremtiden.

Som optakt hertil tager Altinget fat på debatten.

Hvordan tilpasser vi os den teknologiske udvikling? Og hvordan sikrer vi os, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer til de typer af opgaver, der venter?

Det vil et panel diskutere i den kommende tid. Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00