KL, DA og FH: Bedre danskundervisning er en nødvendighed for arbejdsgivere og integrationen

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, DA
Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet
Steen Christiansen
Byrådsmedlem, fhv. borgmester (S), Albertslund Kommune, formand, KL´s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
At kunne tale det danske sprog er afgørende for, at udenlandske borgere falder godt til på arbejdspladserne og i hverdagslivet. Stærke danskfærdigheder gør det lettere at begå sig på arbejdsmarkedet – både i opgaveløsningen og i det sociale samvær med kollegerne – ligesom det gør det nemmere at deltage i det danske samfund og indgå i fællesskaber.
I dag er der en række udfordringer forbundet med danskundervisningen. Derfor er det afgørende for integrationen af flygtninge og indvandrere samt de udenlandske medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde, at vi ser nærmere på, hvordan vi kan forbedre den nuværende danskundervisning.
I forbindelse med trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse (VEU) fra september 2023 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skulle se på udfordringer i danskundervisningen.
Arbejdsgruppen er i skrivende stund i gang med at udforme dens anbefalinger til, hvordan dansktilbuddene fremover skal udformes og organiseres.
Fra KL, DA og FH har vi en række ønsker til, hvordan danskundervisningen kan forbedres, hvoraf tre centrale forslag kan nævnes her.
Nødvendige initiativer med udgangspunkt i hverdagen
For det første mener vi, at danskundervisningsområdet skal ses efter i sømmene, så det bliver mere overskueligt.
Der er i dag ikke altid en tydelig sammenhæng mellem de forskellige undervisningstilbud på tværs af danskuddannelserne og voksen- og efteruddannelsessystemet. Det gør det svært at navigere i for borgere, kommuner og virksomheder, og nogle kursister falder imellem to stole uden et tilbud, der passer til deres behov og niveau.
Der er derfor behov for at udarbejde et mere sammenhængende uddannelsessystem – fra danskuddannelserne og videre på VEU-området – med inddragelse af fageksperter, der forstår de respektive uddannelsesområder, undervisningen i dansk som andetsprog og som kender målgruppernes mange forskellige behov.
Vi skal sikre, at undervisningstilbuddene bedre matcher arbejdsmarkedets og udlændinges behov.
Jannik Bay, Nanna Højlund og Steen Christiansen
Hhv. uddannelses- og integrationschef i DA, næstformand i FH og formand for KL´s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
For det andet foreslår vi at etablere en forsøgsordning med brancherettede danskuddannelsesforløb samt mere brancherettet danskundervisning.
Danskundervisning fungerer ofte bedst, når det tager udgangspunkt i kursistens hverdag. Derfor kan dele af et danskuddannelsesforløb med fordel fokusere på brancherettet danskundervisning i højere grad, end det sker i dag.
Derfor bør der i højere grad også være fokus på ord, udtale og samtaler, som man også møder i dagligdagen med kollegaerne på arbejdspladsen. Det er eksempelvis lettere og mere motiverende at lære om en palleløfter, hvis man også møder den i hverdagen – eller faglige begreber på et plejehjem, hvis man skal bruge dem mandag morgen på jobbet.
Endelig bør man forlænge udenlandske borgeres ret til danskuddannelse, som i dag udløber efter fem år i Danmark.
Mange medarbejdere, der kommer fra udlandet, beslutter sig først efter flere år i landet for at bosætte sig permanent i Danmark, og det kan betyde, at deres danskuddannelsesret er udløbet, inden de får gjort brug af tilbuddet. Reglerne bør derfor ændres, så borgere i beskæftigelse, som endnu ikke har bestået en danskuddannelse, kan få forlænget deres danskuddannelsesret i for eksempel op til ti år.
Danskundervisningen skal tilpasses behovene
Det er vigtigt for integrationen af flygtninge og indvandrere såvel som for udenlandske medarbejdere, at vi forbedrer de nuværende tilbud om danskundervisning.
Vi skal sikre, at undervisningstilbuddene bedre matcher arbejdsmarkedets behov og støtter udlændinges integration og beskæftigelse.
Med disse forslag til forbedringer kan vi tage store skridt fremad – til gavn for den enkelte, arbejdspladserne og integrationen i samfundet.
Omtalte personer

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, DA

Nanna Højlund
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet

Steen Christiansen
Byrådsmedlem, fhv. borgmester (S), Albertslund Kommune, formand, KL´s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve


























