KL: Et godt ressourceforløb kræver handling fra Christiansborg

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune
I 2013 blev ressourceforløb en del af værktøjskassen til at få flere i arbejde, og siden da har ordningen været omdrejningspunkt for debat og kritik.
Det er vigtigt, at vi tager hånd om alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet og giver dem den rette hjælp. Et ressourceforløb, hvor borgeren sidder fast i flere år uden mål og retning, er ikke godt for nogen.
Det er dog heldigvis også mange borgere er glade for deres ressourceforløb, hvor de får ro til at følge behandling, modtage sociale tilbud og arbejde hen imod en plads på arbejdsmarkedet.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Altinget har bragt et debatindlæg fra Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Forsikring & Pension, hvor de kritiserer ressourceforløbene for at være uden mål og af ringe kvalitet, og de opfordrer kommunerne til at tage hånd om opgaven.
Vi er enige med debattørerne om, at der generelt er behov for at forbedre ressourceforløbet. Derfor sendte KL allerede i februar i år beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) et papir med konkrete forslag til forbedringer af reformen af førtidspension, ressourceforløb og fleksjob.
Lovgiverne skal tage ansvar og lytte til de mange vigtige forbedringsforslag, som flere aktører nu har givet udtryk for.
Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune
Lovgiverne skal tage ansvar
Først og fremmest ligger der et klart potentiale i at indlede et ressourceforløb langt tidligere i borgerens møde med jobcentret, som debattørerne også fremhæver.
Der kan være en fordel ved at tilbyde borgerne et forløb, når behovet for en tværfaglig og koordineret indsats opstår, og ikke først, når førtidspension kommer på tale.
Kommer vi hurtigere i gang, vil et arbejdsmarkedsrettet fokus i ressourceforløbet ofte opleves som mere relevant for borgeren. Kommunerne har også et ansvar for at følge op på indsats, udvikling og konkrete mål i de enkelte ressourceforløb – det skal vi blive bedre til.
Men hvis vi for alvor skal give borgerne et godt ressourceforløb, skal Christiansborgpolitikerne på banen. Det er her, at rammer og regler er bestemt, og det er også her, at de skal justeres. Lovgiverne skal tage ansvar og lytte til de mange vigtige forbedringsforslag, som flere aktører nu har givet udtryk for.
I KL's forslag til forbedringer af området påpeger vi også, at det er nødvendigt at drøfte varigheden af ressourceforløbet, som mange borgere oplever som for lange.
Vi foreslår også, at der bliver ryddet ud i nogle af de mange rigide proceskrav til forberedelsen af sagen, som ofte gør, at afklaringen trækker unødvendigt ud – til stor frustration for borgeren.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har indkaldt til forhandlinger om ressourceforløbet i efteråret, og her står vi til rådighed med viden og input.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve

























