Kontanthjælpsloftet kan blive en hård knast, hvis S vil danne regering

ØMT PUNKT: Mette Frederiksen vil blive bombarderet med krav om at fjerne kontanthjælpsloftet, hvis hun skal have støtte fra de øvrige partier i rød blok. Planen om en ydelseskommission stiller ikke alle tilfreds.

Pia Olsen Dyhr (SF) kræver garanti for fjernelse af kontanthjælpsloftet, hvis hun skal stemme for en rød finanslov, mens Pernille Skipper vil se stærke garantier allerede i regeringsgrundlaget.
Pia Olsen Dyhr (SF) kræver garanti for fjernelse af kontanthjælpsloftet, hvis hun skal stemme for en rød finanslov, mens Pernille Skipper vil se stærke garantier allerede i regeringsgrundlaget.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Kontanthjælpsloftet tegner til at blive et hedt emne, hvis Mette Frederiksen (S) skal danne regering med støtte fra partierne i rød blok.

I hvert fald vil hun være omgivet af partier, som kræver stærkere garantier for nedrivning af loftet, end Socialdemokratiet umiddelbart har lagt op til.

"Kontanthjælpsloftet skal væk. Det er ikke til diskussion," siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Læs også: Kom til valgdebat om kontanthjælpsloftet hos Altinget

Jeg har meget svært ved at se, at vi kommer i mål, hvis ikke vi får løst det problem, allerede før Mette Frederiksen sætter sig på statsministerposten.

Pernille Skipper
Politisk ordfører, Enhedslisten

Krav til finansloven
SF har tidligere på foråret blødt op på partiets ultimative krav til kontanthjælpsloftet, men skærpede tonen igen allerede i valgkampens første uge.

Nu lyder ultimatummet, at SF ikke kan deltage i en regering, som ikke vil afskaffe kontanthjælpsloftet.

Bliver der dannet en regering uden SF, vil partiet stille det som ændringsforslag til den første finanslov.

"Bliver det ikke en del af finansloven, vil vi ikke stemme for," forklarer Pia Olsen Dyhr.

Krav om garantier i regeringsgrundlag
I Enhedslisten spøger erfaringen fra 2013, hvor ultimative krav i finanslovsforhandlingerne endte med at sende Thorning-regeringen i favnen på Venstre.

Derfor vil partiet allerede se garantier i regeringsgrundlaget, hvis de skal støtte op om en socialdemokratisk regering.

"Der er ikke nogen tvivl om, at kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen er noget af det, der står allerhøjest på vores liste over betingelser for støtte til en socialdemokratisk regering. Og jeg har meget svært ved at se, at vi kommer i mål, hvis ikke vi får løst det problem, allerede før Mette Frederiksen sætter sig på statsministerposten," siger politisk ordfører Pernille Skipper.

S vil lave nyt, men ikke rulle tilbage
Det kan være svært at gennemskue, om socialdemokraterne reelt vil afskaffe kontanthjælpsloftet.

Partiet varsler en ydelseskommission, som senest et år efter valget skal komme med forslag til, hvad der skal ske med de såkaldte fattigdomsydelser − herunder integrationsydelsen og kontanthjælpen.

Socialdemokraterne har dog ikke tænkt sig at rulle systemet tilbage til det, det var før indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2016.

"For os er det ikke så simpelt, at man bare afskaffer det. Hvis man bare afskaffer det uden at lade en kommission vurdere sagen først, får vi jo bare det gamle system. Og i det system var der nogle ret store geografiske forskelle på, hvor mange penge man havde mellem hænderne, når de faste udgifter var betalt," siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Høje huslejer skal kompenseres
Mens kommissionen arbejder, vil børnefamilier, syge og handicappede på kontanthjælp blive kompenseret gennem et ekstraordinært huslejetilskud.

Og den permanente løsning skal formentlig findes i samme boldgade, men hvor de højeste huslejer, som i dag bliver hårdest ramt af kontanthjælpsloftet, bliver kompenseret gennem en højere boligstøtte.

"Ideen med kontanthjælpssystemet er jo, at man skal have udbetalt det minimum, man kan leve for i et samfund. Hvis huselejeforskellene er meget store, giver det sig selv, at der er nogle, der får langt mere, og nogle, der får langt mindre end det, de kan leve for," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Flere af de øvrige partier i rød blok nærer dog skepsis over for planerne om en ydelseskommission.

"Det er fint med en ydelseskommission, men det må ikke blive en syltekrukke. Derfor skal der rettes op på den urimelige situation, mange kontanthjælpsmodtagere – ikke mindst dem med børn – er sat i, mens ydelseskommissionen arbejder," siger Pia Olsen Dyhr.

Advarer mod mere komplekst system
Enhedslisten advarer mod at lave nye tilføjelser til et i forvejen kompliceret system.

"Jeg har lidt svært ved at forstå, at man vil nedsætte en kommission for at tænke over tingene, fordi det er meget kompliceret, hvis resultatet så bliver, at man opfinder endnu et system, som skal bygges oven på det eksisterende," siger Pernille Skipper.

Også Alternativet og Radikale kræver kontanthjælpsloftet fjernet.

Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, har for nylig over for Altinget begrundet Uffe Elbæks statsministerkandidatur med, at man ikke vil risikere at skulle være parlamentarisk grundlag for en regering, som ikke vil rulle kontanthjælpsloftet tilbage.

For Radikale udgør fjernelse af kontanthjælpsloftet en vigtig del af en samlet pakke, som skal opfyldes til gengæld for støtte til Mette Frederiksen.

Læs mere: Fortsat hårdt pres på S for at fjerne kontanthjælpsloft

Ifølge Altingets poltiske kommentator, Erik Holstein, er der ingen tvivl om, at kontanthjælpsloftet bliver en af de helt store armlægninger mellem Mette Frederiksen og de partier, der skal bringe hende til magten.

”S står i et dilemma: Partiet vil gerne forbedre forholdene for nogle af de børn, der vokser op i fattigdom. Men på den anden side kan socialdemokraterne ikke leve med en situation, hvor en indvandrerfamilie med mange børn scorer enorme beløb i sammensatte sociale ydelser. Det så man jo eksempler på før kontanthjælpsloftet. Derfor er der helt reelle problemer i, hvordan man strikker det sammen,” siger han.

"Det kan blive hidsigt"
Erik Holstein anser det dog ikke for usandsynligt, at man finder et kompromis, som ikke indebærer en komplet tilbagerulning af kontanthjælpsloftet.

”Det kan blive meget hidsigt, hvis kontanthjælpsloftet kommer ind i regeringsforhandlingerne. Men kommer der først lidt ro på, kan man sikkert godt finde nogle forbedringer uden helt at fjerne loftet," siger han.

Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti går alle til valg på at bevare kontanthjælpsloftet.

Kom til valgdebat om kontanthjælpsloftets fremtid i Altingets gård torsdag 16. maj klokken 8:30-9:30. Mød bl.a. Joachim B. Olsen (LA), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Martin Geertsen (V) og Karsten Hønge (SF). Adgang er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere her.

Dokumentation

Det moderne kontanthjælpsloft og 225-timersreglen 
Fogh indførte kontanthjælpsloftet i 2004. Thorning gik til valg på at fjerne fattigdomsydelserne og fjernede kontanthjælpsloftet i 2011. I 2015 genindførte Løkke det moderne kontanthjælpsloft sammen med DF, LA og K.

Formålet er at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Kontanthjælpsloftet sætter en begrænsning for, hvor meget man samlet kan modtage i sociale ydelser fra det offentlige. 

Reelt fastsætter loftet en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i særlig støtte og boligstøtte. 

225-timersreglen betyder, at man skal arbejde minimum 225 timer om året for at oppebære ret til fuld kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

Trådt i kraft 1. oktober 2016.

Så meget kan man få per måned:

  • Enlige uden børn: 13.816 kroner 
  • Enlige med et barn: 15.827 kroner
  • Enlige med to eller flere børn: 16.201 kroner
  • Gifte og samlevende med et barn: 15.180 kroner
  • Gifte og samlevende med to børn: 15.180 kroner.

Forventet effekt 

  • 30.000 vil få lavere ydelse 
  • 700 fuldtidspersoner flyttes fra passiv forsørgelse til job .

Dokumenteret effekt* 

  • 28.300 har fået lavere ydelse - gennemsnitligt 1.500 kroner mindre om måneden 
  • 450 fuldtidspersoner er flyttet fra passiv forsørgelse til job 
  • Fra udgangen af 2015 til udgangen af 2018 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet fra 175.000 til 128.00 – dvs. et fald på over 46.000.

* Kilde: Effektanalyse fra Finansministeriet, april 2019 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00