Martin Lidegaard: Fagforbunds forslag om uddannelsesloft er udansk og uklogt

KOMMENTAR: Forslaget om at lægge et nyt loft over uddannelse på gymnasierne viser en komplet mangel på forståelse for Danmarks fortid og fremtid, skriver Martin Lidegaard.

Nogle gange tror man ikke sine egne øjne.

Således med forsiden på Berlingske Tidende 25. november. Her foreslog Dansk Metal – med ivrig applaus fra HK og FOA – at lægge et absolut loft over antallet af gymnasieelever i Danmark for at tvinge de unge ind på en faglig uddannelse.

I alt 3.000 unge fandt de tre fagforeninger det passende at nægte adgang til deres foretrukne ungdomsuddannelse i håb om, at de samme unge så ville vælge en erhvervsuddannelse i stedet.

Forslaget om det nye uddannelsesloft kommer på et tidspunkt, hvor vi netop er ved at skille os af med det gamle uddannelsesloft for videregående uddannelser, som alle Folketingets partier vistnok efterhånden har erkendt var noget af det mest tåbelige, det er lykkedes at liste igennem Folketinget.

Når de tre fagforeninger alligevel insisterer på et nyt loft, skyldes det frustrationen over, at tilgangen til landets erhvervsuddannelser stadig er faldende.

Dette problem mener fagforeningerne, at det nye uddannelsesloft hokus-pokus ville kunne løse, ligesom det ville kunne tilvejebringe finansiering til den sagnomspunde Arne og hans tidligere pension.

For når de unge bliver tvunget til at tage en kortere uddannelse, kommer de også hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Supersmart, ikke sandt?

Nej. Hele tankegangen bag forslaget er grundlæggende forkert og vidner om en verdensfjern forestilling af i går om det danske samfund.

For ligeså alvorligt det er med den faldende interesse for erhvervsskolerne, ligeså åbenlyst mange problemer er der med den foreslåede løsning:

For det første vil et loft over gymnasierne være hamrende asocialt, fordi en adgangsbegrænsning med usvigelig sikkerhed vil ramme de svageste elever med de dårligste karakterer.

For det andet er der ikke nogen som helst garanti for, at disse elever så ville vælge en faglig uddannelse. Tværtimod ville der være en stor risiko for, at de ingen uddannelse fik overhovedet.

For det tredje er det ikke kun faglig arbejdskraft, som det danske samfund er i alvorlig bekneb for. Vi mangler pædagoger, lærere, sygeplejersker, jordemødre, læger, it-folk, ingeniører og mange andre.

Uddannelserne til alle disse professioner kræver en gymnasial uddannelse, og i det lys er det sådan set godt, at så mange unge vælger at tage en.

For det fjerde bygger hele den danske uddannelsestradition på det frie valg og Grundtvigs kloge ord om, at "den har aldrig levet, der klog på det er blevet, han først ej havde kær".

Møgirriterende pointe, når man nu gerne vil tvinge folk til at vælge en anden livsvej, men så kunne man i stedet mande eller kvinde sig op og sammen med os politikere skabe nogle fag og erhvervsuddannelser, der er attraktive nok til at tiltrække flere unge.

Allerførste stop kunne være et endegyldigt stop for besparelserne på alle ungdomsuddannelser.

Endelig – og det er måske den vigtigste pointe – overser de tre fagforeninger den helt åbenlyse og nødvendige løsning på den store mangel på arbejdskraft, som vi oplever i disse år: at få flere unge til overhovedet at tage en ungdomsuddannelse.

For trods 50 års velfærdsstat, social mobilitet og gratis uddannelse er det stadig sådan, at omkring 20 procent af en ungdomsårgang slet ikke fuldfører en ungdomsuddannelse.

Hvorfor er det ikke denne skamplet på vores velfærdssamfund, som den kongelige danske fagbevægelse retter kanonerne imod?

Her er der virkelig store samfundsøkonomiske gevinster og større social lighed at vinde. Her har vi alle svigtet fælt og er nødt til at hanke op i daginstitutioner, folkeskole og alle typer af ungdomsuddannelser for at gøre det bedre – ligesom vi har brug for at udvikle et nyt arbejdsmarked, hvor der er mere plads til flere typer af forskellige unge.

Da jeg var udenrigsminister, blev jeg utrolig tit spurgt, hvad hemmeligheden bag den danske drøm egentlig er.

Hvordan kan det være, at vi er et af verdens lykkeligste folk, der nu i to århundreder også har været blandt verdens rigeste, mest demokratiske og mindst korrupte lande i verden?

Jeg er ikke i tvivl. Det er, fordi vi har satset benhårdt på uddannelse til alle, vel at mærke kritisk uddannelse, som børn og unge selv har haft lyst til, og hvor de har lært at tænke selv og sige deres mening højt, uanset om det var på skolebænken, ved smedjen eller på gymnasiet.

Derfor er enhver tanke om at begrænse uddannelse eller tvinge unge til en personlig udvikling, som de ikke ønsker, både udansk og uklog.

Til gengæld er det bydende nødvendigt, at vi får flere med på egne præmisser, ikke mindst i den højteknologiske verden, som vi nu kigger ind i.

Her kunne Dansk Metal og resten af fagbevægelsen gøre en kæmpe forskel med deres vanlige sans for de store samfundsmæssige linjer og evne til at skubbe til de politiske dagsordener.

Og her ville de igen kunne vise den solidaritet, der forhåbentlig stadig er fagbevægelsens største eksistensberettigelse?

-----

Martin Lidegaard (født 1966) er folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han er tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard har desuden tidligere været formand for den grønne tænketank Concito. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Harun Demirtas: Mandlige sygeplejersker bliver stemplet som homoseksuelle Harun Demirtas: Mandlige sygeplejersker bliver stemplet som homoseksuelle
  • Anmeld

    nick olsen · fremmed og uklok

    fremmed og uklok

    store sociale linjer og politiske dagsordener, de burde skubbe på dette.

    Med venlig hilsen
    Nick Olsen medlem af https://probolan50.dk/