PenSam: Vi svigter dem, der har knoklet hele livet, ved at hæve pensionsalderen

Debatten om den stigende folkepensionsalder raser med god grund igen efter, at Folketinget nu har vedtaget lovforslaget, som sætter folkepensionsalderen op til 70 år fra 2040.
Den stigende folkepensionsalder er udtryk for, at vi lever længere, hvilket selvfølgelig er positivt – både for den enkelte og for samfundsøkonomien.
Men midt i snakken om økonomisk bæredygtighed, holdbare offentlige finanser og de demografiske udfordringer, som vi står over for i fremtiden, må vi ikke overse en vigtig gruppe: dem, der ikke kan holde til at arbejde helt frem til folkepensionsalderen og for hvem, folkepensionsalderen blot er et teoretisk begreb.
Pensionsalderen er mere end bare et tal
For mens nogle faggrupper, typisk akademikere, har god mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, til de er 70 år og ofte længere endnu, er der mange, der bliver slidt op længe før, de når folkepensionsalderen.
Det gælder især mennesker, der i årtier har arbejdet i fysisk og psykisk krævende job i blandt andet ældreplejen og i daginstitutioner.
For dem er den stigende pensionsalder ikke bare et tal, men noget, der kan påvirke helbredet, muligheden for en værdig tilbagetrækning og ikke mindst livskvaliteten i en negativ retning.
Der findes i dag fornuftige tilbagetrækningsordninger, men de skal styrkes og udbygges for at sikre et mere retfærdigt pensionssystem
Torsten Fels
Adm. direktør, PenSam
Nye tal fra F&P viser, at stadig flere danskere mister arbejdsevnen på grund af for eksempel nedslidning og falder ud af arbejdsmarkedet mange år før folkepensionsalderen.
Siden 2021 har der været en stigning på over 20 procent i antallet af danskere, der forlader arbejdsmarkedet i utide og modtager erstatning for tab af erhvervsevne, hvilket er en bekymrende udvikling.
I PenSam, som er arbejdsmarkedspensionsselskab for velfærdens kernegrupper, såsom sosu'er, pædagogiske assistenter, rengørings- og kantinepersonale, brand- og redningspersonale med videre, står det endnu værre til end det generelle billede.
Sammenlignet med alle modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne udgør de af PenSams medlemmer, som modtager førtids- eller seniorpension, i dag cirka 15 procent, hvilket skal holdes op imod, at PenSams medlemmer kun udgør cirka syv procent af alle pensionsopsparere.
En værdig afslutning på arbejdslivet
PenSams medlemmer har med andre ord en "dobbelt op" overrepræsentation relativt til arbejdsmarkedet generelt.
Faktisk stiger denne andel år for år, så problemet accelererer i disse år.
Ses på tilbagetrækningen, er det kun cirka 30 procent af PenSams medlemmer, som er i arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Og det er under fem procent, som arbejder et år efter opnået folkepensionsalder.
Tallene taler deres tydelige sprog, og derfor er det helt afgørende, at vi ikke stirrer os blinde på, hvornår folk kan gå på folkepension, men også taler om tilbagetrækningsmulighederne for dem, der grundet nedslidning er nødsaget til at trække sig tilbage før tid.
Der findes i dag fornuftige tilbagetrækningsordninger, men de skal styrkes og udbygges for at sikre et mere retfærdigt pensionssystem – også i fremtiden.
Et velfærdssamfund måles ikke kun på, hvor længe vi kan holde folk i arbejde, men også på hvordan vi behandler dem, der ikke kan.
Ordentlige tilbagetrækningsmuligheder er ikke en luksus, men en nødvendighed for at sikre et retfærdigt og rummeligt arbejdsmarked.
Vi må ikke glemme dem, der har arbejdet hårdt hele livet, og som fortjener en værdig afslutning på arbejdslivet.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Fjerde kandidat melder sig: Se hvem, der vil være Lægeforeningens formand
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve


























