Europa lægger hemmelige planer, hvis Trump vinder: "Tror nogen på, at han vil forsvare Estland? Nej, vel?"

To radikalt forskellige kandidater

Mens meningsmålingerne tyder på næsten dødt løb mellem republikaneren Donald Trump og Demokraternes kandidat, vicepræsident Kamala Harris, har både Nato og EU i lang tid rustet sig til den provokerende og svindelanklagede rigmands mulige retur i Det Hvide Hus.

"Den største fare er at være uforberedt. Alene Trumps store tiltrækning til stærke mænd og diktatorer vil gøre forholdet mellem Europa og USA meget vanskeligt, hvis han bliver præsident igen," siger Constanze Stelzenmüller, direktør for Center on the United States and Europe ved den amerikanske tænketank Brookings i Washington.

Alene Trumps store tiltrækning til stærke mænd og diktatorer vil gøre forholdet mellem Europa og USA meget vanskeligt.

Constanze Stelzenmüller
Direktør for Center on the United States and Europe, Brookings, Washington

Det vil være noget helt andet med Kamala Harris, siger hun.

"Harris er måske nok mindre traditionelt transatlantisk end Joe Biden. Men hendes nærmeste udenrigspolitiske rådgivere er meget vidende om Europa. Jeg forventer, at hun som præsident ville være venlig, men fast og sige: Europæere, I må gøre mere for jeres egen sikkerhed," siger Stelzenmüller.

I over et år har ambassadører, arbejdsgrupper og institutioner i Bruxelles fortroligt arbejdet på forskellige scenarier for, hvad dette amerikanske præsidentvalg kan få af konsekvenser for Europa.

Fokus er især på, hvad der skal ske, hvis Donald Trump kommer tilbage i en ny og endnu mere hårdtpumpet magtposition.

Den seneste tid er det blevet til næsten daglige møder om planer for, hvordan EU skal forsvare sig diplomatisk, politisk og økonomisk mod, hvad der i givet fald ventes at blive en endnu mere aggressiv Trump-administration nummer to.

De to amerikanske præsidentkandidaters holdninger "er på mange områder radikalt forskellige, inklusive i forhold til USA's rolle i verden," skrev EU's egen interne tænketank om sikkerhedspolitik, EUISS, for nylig i en rapport om valgets betydning:

"USA's præsidentvalg vil få vidtrækkende konsekvenser for EU's egen udenrigspolitik. Valgets udfald vil påvirke Ruslands krig mod Ukraine, konflikten i Mellemøsten, spændingerne i Indo-Stillehavsområdet og styrken i de transatlantiske bånd. Bruxelles må være forberedt på hvad som helst," konkluderer eksperterne, der rådgiver blandt andre EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Nato risikerer underminering

Mens Kamala Harris i vidt omfang ses som garant for kontinuitet i forhold til den afgående præsident, Joe Biden, opfatter mange europæiske diplomater og politikere Donald Trumps potentielle tilbagevenden som en bombe på alle disse områder.

I Nato ruster de andre allierede lande og alliancens nye generalsekretær, hollænderen Mark Rutte, sig til en situation, hvor både USA's støtte til Ukraine og amerikanernes forpligtelse til selve den nordatlantiske militæralliances grundprincip om fælles forsvar igen vil svæve i det uvisse.

Den amerikanske ekspert i sikkerhedspolitik, Jeremy Shapiro, tror ikke, at Donald Trump formelt vil trække USA ud af Nato, hvis han bliver præsident igen.

"Hvorfor skulle han det? Det er alt for besværligt, men det behøver han heller ikke. Alene Trumps ord om, at han kun vil beskytte lande, der efter hans mening opfører sig ordentligt, vil fuldstændig underminere Natos troværdighed. Er der nogen, der tror på, at han vil forsvare Estland? Nej vel," siger Shapiro, der er forskningsdirektør ved European Council on Foreign Relations (ECFR) og tidligere rådgiver i det amerikanske udenrigsministerium:

"Selv hvis Kamala Harris bliver præsident, vil hun forvente større militære investeringer fra europæerne. Men det er noget helt andet, hvis Trump kommer tilbage. Så må lande som Polen og Danmark helt grundlæggende begynde at gentænke deres sikkerhedspolitik," siger han.

Europas ledere undervurderer Trump – igen

Jeremy Shapiro er ikke imponeret over de planer om mulige handelsmæssige modtræk "og ikke særlig meget andet", som han vurderer, at de europæiske regeringer og institutioner har gjort klar. Når det kommer til stykket, frygter han, at de fleste EU-lande vil hytte deres eget skind økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

"Jeg tror desværre, at mange europæiske regeringer endnu en gang er i færd med massivt at undervurdere, hvad Donald Trump kan finde på, og hvad det kan få af konsekvenser for Europas sikkerhed og økonomi. De holder en hel masse møder, men de tror ikke rigtig på det," siger Shapiro.

Hvis Trump kommer tilbage, må lande som Polen og Danmark helt grundlæggende begynde at gentænke deres sikkerhedspolitik.

Jeremy Shapiro
Forskningsdirektør, European Council on Foreign Relations (ECFR)

"De er ikke ordentlig forberedt på, hvad det betyder, når ens vigtigste sikkerhedsgarant pludselig vender om og i stedet bruger sin magt til at true og presse," siger han.

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk er mange europæiske regeringer og eksperter bekymrede for, hvad der sker, hvis en genvalgt Trump trækker stikket på USA's økonomiske støtte til Ukraine. Og hvis han som ventet straks giver sig til at forhandle med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om modeller for Ukraines overgivelse.

Den danske ekspert i transatlantiske forhold, Jakob F. Kirkegaard, arbejder for både Bruxelles-tænketanken Bruegel og det amerikanske Peterson Institute i Washington. Han er ikke i tvivl om, at Donald Trump vil være parat til at ofre Ukraine.

"Trump siger, at han kan standse den krig på en dag. Og det kan man måske også, hvis man lader Putin vinde den. Det er naturligvis helt uacceptabelt for Ukraine og også for EU – men det vil betyde, at Europa skal betale meget mere, hvis ukrainerne skal kunne fortsætte med at kæmpe," siger han.

Det anspændte forhold

Den udvikling vil komme, samtidig med Europas handelsforhold til USA – som er det største og mest integrerede i verden – risikerer at komme under hidtil uset pres.

Alle de potentielt meget alvorlige konsekvenser for Europa af endnu en præsidentperiode til Donald Trump skygger lidt for den kendsgerning, at handelssamarbejdet i forvejen er anspændt, og at enhver amerikansk præsident vil have et stærkt fokus på at beskytte USA's industri mod især Kina, men også Europa og andre dele af verden.

"Til trods for deres store forskelle, er der også udenrigspolitiske ligheder mellem Republikanernes og Demokraternes kandidater. For eksempel ser de begge Kina som den vigtigste strategiske trussel mod USA – langt mere betydningsfuld end Rusland – og de planlægger at forøge told og andre handelsbarrierer mod Beijing," står der i rapporten om det amerikanske valg fra EU's egen interne tænketank, EUISS.

"Begge kandidater deler også målet om at sikre og beskytte strategiske industrier indenfor USA's grænser og forkorte forsyningskæderne, både for at styrke den nationale sikkerhed og for at stimulere jobskabelse indenfor landet," lyder det i rapporten.

Handelskrig over Atlanten

Den økonomiske ekspert Jakob F. Kirkegaard fra Bruegel medgiver, at Kamala Harris som præsident ikke løser alle problemer. Men det er intet sammenlignet med Trump:

"Selv hvis Kamala Harris bliver præsident, vil der fortsat være spændinger i handelsforholdet, som der også har været under Joe Biden. Men jeg tror faktisk, at Harris vil være endnu mindre tilbøjelig til at bruge straftold på varer end Biden. Hvis Trump derimod bliver præsident, kommer vi til at stå med en decideret handelskrig meget hurtigt," siger han.

Vi kan komme til at stå med en handelskrig, der truer det transatlantiske handelssamarbejde i en grad, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

Jakob F. Kirkegaard
Seniorforsker, tænketanken Bruegel, Bruxelles, og Peterson Institute, Washington

Kirkegaard forudser, at en genvalgt Donald Trump hurtigt vil gøre alvor af sine trusler om at lægge straftold på både kinesiske og europæiske varer, der kommer ind i USA. I så fald er EU nødt til at slå hårdt igen, mener han.

"EU kan ikke lade sig intimidere på den måde. Hvis Trump gør alvor af at lægge 10, 20 eller 30 procent told på europæiske varer, er EU nødt til at gøre det samme med amerikanske varer her hos os. Vi kan komme til at stå med en handelskrig, der truer det transatlantiske handelssamarbejde i en grad, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig," siger Jakob F. Kirkegaard.

Ifølge Financial Times forbereder EU sig på en handelskrig med toldbarrierer, der kan koste europæerne tabt eksport for over 1.000 milliarder kroner om året.

"Det vil også uundgåeligt ramme den danske eksport til USA, og derfor er der også danske arbejdspladser på spil," siger Kirkegaard.

Sikkerhed er bare en handel

Da Donald Trump i 2016 vandt præsidentvalget for første gang, virkede det som om, han også selv var overrasket. I hvert fald bar det meste af hans præsidentperiode præg af manglende forberedelse og stor udskiftning blandt rådgivere og ministre, der ofte ikke var enige i hans drastiske holdninger til omverdenen.

I anden ombæring vil Trump som genvalgt præsident være meget bedre forberedt, og i Bruxelles venter man at se ham placere sine egne tro væbnere i enhver position af betydning denne gang.

"Han bliver sikkert mere aggressiv og selvsikker, hvis han kommer tilbage. Og vi må forvente, at han blander sikkerhed, forsvar, penge og handel endnu mere åbenlyst sammen end før," siger en diplomat.

Donald Trump betragter strategiske forhold som en forretning. Det er en forhandling, som han skal vinde.

Oana Lungescu
Tidl. cheftalskvinde for Nato, i dag ekspert tilknyttet Royal United Services Institute (Rusi), London

Den tidligere Nato-talskvinde Oana Lungescu, der nu er uafhængig ekspert hos Rusi i London, er enig i den forudsigelse.

"Under diskussionerne i Nato, sidste gang han var præsident, så vi en Donald Trump, der betragter strategiske forhold som en forretning. Det er en forhandling, som han skal vinde. Derfor må europæerne ikke blive overraskede, hvis han også blander handelsbalancen ind i de sikkerhedspolitiske aftaler," siger hun.

"Det er jo destabiliserende og underminerende for Nato, hvis Trump sår tvivl om det fælles forsvar på grund af penge. Men det nytter ikke kun at tale om, hvad USA mon gør. Alt det her taler jo for, at Europas regeringer må oppe sig og være parat til at investere endnu mere i vores eget forsvar. Det bliver der behov for uanset hvem, der sidder i Det Hvide Hus efter det her valg," siger Lungescu.

Frygt for voldelig opstand

Men hvad nu, hvis det om en uges tid ikke står helt klart, hvem den person er?

Der er også en risiko for, at der efter valget udbryder politiske, juridiske og måske endda fysiske slagsmål om hvem, der har vundet. Den slags opstande har Donald Trumps mest rabiate tilhængere nu haft næsten fire år til at øve sig i, siden det fejlslagne forsøg på at storme Kongressen i januar 2021.

Den danske forsker Jakob F. Kirkegaard har selv boet i USA i mange år. Han siger, han kan mærke en ny og anderledes frygt ved dette valg.

"Jeg boede i Washington i 20 år, så jeg har en hel del lokale venner i byen. Mange af dem siger nu, at de ikke tør være der under selve valget, og heller ikke ved magtoverdragelsen i begyndelsen af januar. Simpelthen fordi de er bange for vold. Det har jeg aldrig oplevet før," siger Kirkegaard.

Både hvis Trump vender tilbage, og hvis der udbryder stridigheder om magten i Washington, vil det straks sætte Europas sammenhold på en alvorlig prøve.

Topmøde hos Viktor Orbán efter valget

Mens de europæiske regeringer og EU's institutioner i de seneste uger har diskuteret deres forventninger og reaktionsmuligheder op til næste uges skæbnevalg i USA, så har det også vist sig, at de ikke længere er helt så enige om Donald Trump.

To dage efter valgdagen på tirsdag samles ledere fra hele Europa til et par døgns topmøder næste torsdag og fredag i Budapest. Det vil være deres første mulighed for at reagere i fællesskab på valget af den nye leder i det land, der er Europas vigtigste handelspartner og sikkerhedspolitiske garant.

Men det er ikke sikkert, de reagerer sammen. Det har vist sig meget svært at blive enige om at forberede en fælles erklæring. Grunden er topmødets vært: Viktor Orbán.

Ungarns regeringsleder er nemlig en stor fan af Donald Trump. Og det er han ikke længere alene om i et Europa, hvor det yderste højre indtager det ene regeringskontor efter det andet.