Professor: Barselsdirektiv er et markant skridt for det sociale Europa

DEBAT: EU har med sine tunge beslutningsgange og forskellige tilgange til ligestilling fået vedtaget det markante orlovsdirektiv, skriver professor Dorte Sindbjerg Martinsen.

Af Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Der var næppe mange, der havde set, at øremærket barsel til mænd i Danmark skulle komme fra EU. Hvad den daværende socialdemokratiske regering i 2013 måtte lægge på hylden, blev i sommeren 2019 besluttet af EU-lovgiverne.

Det er ikke første gang, at EU er længere fremme på ligestillingsbanen end de danske lovgivere. I 1970'erne blev de danske love om ligeløn og ligebehandling vedtaget for at efterleve EU's direktiver om samme, og også EU-Domstolen har afsagt vigtige domme mod Danmark på ligestillingsområdet.

Men at EU med sine tunge beslutningsgange og meget forskellige tilgange til ligestilling har været i stand til at vedtage et orlovsdirektiv, er alligevel markant. Ikke mindst fordi EU i årevis forhandlede om at revidere sit gamle barselsdirektiv.

I 2008 foreslog EU-Kommissionen at ændre det daværende barselsdirektiv, så kvinder fik udvidet deres ret til betalt barsel fra 14 til 18 uger. Europa-Parlamentet ønskede imidlertid 20 ugers betalt barsel til kvinderne, og forhandlingerne mellem rådet og parlamentet gik i stå. I juli 2015 trak EU-Kommissionen forslaget tilbage.

Kommissionen blev på det tidspunkt beskyldt for ikke at ville det sociale Europa nok, men svarede selv, at det var netop det, som Kommissionen ville, men at den ville komme med et nyt, mere tidssvarende initiativ.

Det nye forslag kom så i april 2017 og skal ses i sammenhæng med den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev vedtaget i Göteborg samme år i et forsøg på at give det sociale Europa mere vind i sejlene og vise, at EU er mere end marked.

Foreslog oprindeligt fire måneders barsel
Kommissionens begrundelse for øremærkning af barsel har været bred. Ligestillingen halter generelt i EU.

I forslaget fremhæves den ringere beskæftigelsesgrad for kvinder og løngabet mellem mænd og kvinder, som ifølge Kommissionen er medvirkende til pensionsforskelle mellem kønnene på 40 procent i gennemsnit i EU. Kommissionen foreslog på den baggrund fire måneders øremærket barsel.

Så meget blev det som bekendt ikke. Kompromisset landede på to måneders øremærket barsel, hvor arbejdstageren har ret til løn eller en ydelse, hvis niveau fastsættes af medlemsstaterne, men hvor der samtidig står i det vedtagne direktiv, at niveauet "fastsættes på en sådan måde, at begge forældres udnyttelse af forældreorlov lettes".

Eller sagt med andre ord, hvor medlemsstaterne sikrer, at man kompenseres på et niveau, der rent faktisk gør det muligt at gå på barsel. De formuleringer vil der nok blive fortolket en del på nu, hvor direktivet skal implementeres.

Herudover giver direktivet ti dages orlov umiddelbart efter barnets fødsel til fædre eller – nok så vigtigt – til familiens anden forælder i overensstemmelse med national ret. Dermed ligestilles homoseksuelle forældre i direktivet, men kun i de lande, hvor national lovgivning anerkender to forældre af samme køn.

Desuden giver direktivet arbejdstageren ret til omsorgsorlov i op til fem dage om året. Medlemsstaterne bestemmer dog selv, om der skal gives løn eller anden ydelse under omsorgsdagene.

Danmark kan blive et foregangsland
Vedtagelsen af orlovsdirektivet er markant, når man sammenligner, hvor trægt det tit går med EU's sociale initiativer. Det er også markant, når man ser på de nationale kontekster, som direktivet skal implementeres i.

Kun et mindretal af EU-landene har i forvejen betalt øremærket barsel til mænd. Det er altså ikke laveste fællesnævner, der er blevet stemt igennem, men direktivet betyder for flertallet en reel politisk ændring.

Alligevel valgte 22 lande at stemme for. Danmark stemte sammen med Nederlandene, Slovenien og Ungarn imod. Polen og Østrig afstod fra at stemme.

Nu skal direktivet så implementeres, og det har medlemslandene frem til sommeren 2022 at gøre. Og faktisk kan det være, at Danmark bliver mere foregangsland i implementeringen, end vi var det i EU-forhandlingerne.

Industriens netop indgåede overenskomst og blandt andre Dansk Erhvervs udmeldinger om otte ugers øremærket barsel med fuld løn peger i hvert fald i den retning.

Forrige artikel Region Sjælland: Vi skal bryde med traditionel lederudvikling Region Sjælland: Vi skal bryde med traditionel lederudvikling Næste artikel DF: EU's teknokrater skal ikke blande sig i den danske barsel DF: EU's teknokrater skal ikke blande sig i den danske barsel
Ny aftale hæver loftet for lønkompensation

Ny aftale hæver loftet for lønkompensation

CORONA: Virksomheder kan nu få dækket op mod 30.000 kroner månedligt per fuldtidsansat, hvis de vælger at gøre brug af den midlertidige lønkompensationsordning, som regeringen har forhandlet på plads med arbejdsmarkedets parter.