Psykiatrifonden: Regeringen lader udsatte ledige i stikken ved at frede dem fra arbejde

Derfor er det helt afgørende, at udsatte ledige ikke "fredes" og friholdes fra indsats i længerevarende perioder. Men at de får den rigtige indsats, der kombinerer beskæftigelsesindsatser med social- og sundhedsindsatser.  

Det viser både forskning og erfaring, blandt andet fra IPS-forløb, hvor personer med psykiske lidelser får støtte til at komme i job eller uddannelse.

En besparelse ét sted rykker udgiften videre

Derfor undrer det, at man ikke ønsker at prioritere netop disse indsatser for voksne, som ellers udgør den største gruppe i beskæftigelsessystemet. 

Hvis beskæftigelsessystemet trækker sig, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig.

Marianne Skjold
Direktør, Psykiatrifonden

Kort inden beskæftigelsesreformen landede, præsenterede regeringen den samlede 10-årsplan for psykiatrien.

Her lægger man op til at styrke psykiatrien. Det er positivt.

Men når man samtidig nedprioriterer beskæftigelsesindsatser målrettet voksne med psykiske lidelser, så risikerer man at skabe nye problemer, mens man forsøger at løse gamle. 

For hvis beskæftigelsessystemet trækker sig, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig. Over i psykiatrien. Over i Socialforvaltningen.

En besparelse ét sted bliver en udgift et andet sted. Men værst af alt: Mennesker med psykiske lidelser risikerer at stå uden støtte – og uden håb. 

Løsningen er ikke at lade udsatte i stikken

Reformen rummer gode elementer.

Det er vigtigt, at man vil styrke indsatsen over for unge med ungeløftet. Men det giver ikke mening at løfte unge, samtidig med at man svigter deres forældre.

Mange børn vokser op i familier præget af psykisk sygdom og ledighed. Hvis vi ikke hjælper de voksne, svækker vi også børnenes muligheder. 

Man skal aldrig intervenere i folks liv for systemets skyld. Og vi ved, at mange borgere oplever negative følgevirkninger af at være i beskæftigelsessystemet, hvilket vi blandt andet så i Psykiatrifonden og Sinds undersøgelse fra 2019.

Men svaret må ikke være at lade dem i stikken. 

Mennesker, der lever med psykisk sygdom og er uden for arbejdsmarkedet, har brug for en indsats, der giver mening i deres liv. En indsats, der støtter dem i det tempo og med den hjælp, de har brug for. Ikke fravær af indsats.