Reform skaber frygt for mere socialt bedrageri

KONTANTHJÆLP: Regeringens reform af kontanthjælpen vil føre til endnu mere socialt bedrageri og kommunal kontrol af privatlivet, advarer socialcheferne. Også DF og EL advarer mod at give forsørgerpligt til samlevende.

Foto: Agnete Finnemann Scheel/ Altinget.dk

18. marts 2013 kl. 23.50

Jørgen Skadhede

Journalist

Forsørgerpligt for samlevende er et af de store problemer. Det kan skabe et marked for socialt bedrageri uden lige, hvor folk opgiver falske adresser eller siger, at de kun bor sammen af praktiske hensyn, og ikke fordi de er kærester.
Bent Bøgsted (DF)
Arbejdsmarkedsordfører

Fakta

Gensidig forsørgerpligt

Reglerne om gensidig forsørgerpligt betyder, at man bliver modregnet i kontanthjælpen krone for krone, hvis man er gift, og ens ægtefælle har et job. Denne regel vil regeringen udvide til samlevende, som ikke er gift, men "lever i et ægteskabslignende forhold".

Det betyder, at man som samlevende slet ikke vil kunne få kontanthjælp, hvis partneren tjener lidt over det dobbelte af satsen for kontanthjælp.

Kontanthjælpen bortfalder helt, hvis ens partner tjener over følgende beløb:

Med børn: ca. 29.800 kr.
Uden børn: ca. 23.000 kr.

Du kan heller ikke få kontanthjælp, hvis du har over 10.000 kr. i formue (20.000 kr. for par). Friværdi i boligen og let omsættelige værdier som eksempelvis en bil tæller med i opgørelsen af formue.

Regeringen forventer at spare 362 mio. kr. årligt på de nye regler.

Reformen af kontanthjælpen åbner en ladeport for socialt bedrageri. Sådan lyder advarslen fra formanden for landets socialchefer.

Det er regeringens krav om at udvide den gensidige forsørgerpligt til samlevende, der skaber frygt for mere socialt bedrageri. Reformen vil betyde, at mange slet ikke vil kunne få kontanthjælp, hvis de bor sammen med en kæreste.

Derfor kan tusindvis af samlevende på kontanthjælp få en enorm interesse i at oprette en dækadresse eller lade kommunen tro, at de blot er venner, der bor sammen.

Arbejdsmarked

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Arbejdsmarked

Højesteret åbner for ekstra arbejdsskadeerstatninger i millionklassen

Tirsdag slog Højesteret fast, at myndighederne har fortolket arbejdsskadeloven forkert. Det kan betyde ekstra erstatninger til arbejdsskaderamte danskere for millioner og få store konsekvenser for arbejdsskademyndighederne, som i forvejen er i Rigsrevisionens søgelys.

Rikke Brøndum