Socialrådgiverne: Tesfayes 37-timers ordning må ikke ende som opbevaring og symbolpolitik

Ordentlig danskundervisning
Jeg vil gerne advare mod, at man i mangel på kvalificeret indhold til 37 timers aktivering trækker nyttearbejde op af hatten igen.

Nyttearbejde er billigt, men også den mest perspektivløse indsats, og det åbner for en udsigtsløs arbejdspligt, der i værste fald kan blive skadelig for både integrationen og tilnærmelsen til arbejdsmarkedet. Mennesker har ikke godt af endeløst som-om arbejde bare for at opfylde et politisk mål om en billig 37 timers aktivering.

Et centralt problem for de mennesker, som regeringen vil adressere med forslaget, er, at de både har dårlige danskkundskaber og ofte mangler uddannelse. Fuldtidsaktivering bør derfor både indeholde en ordentlig danskuddannelse og en vej til kompetencegivende uddannelse.

Erfaringerne fra revalidering og Integrationsgrunduddannelsen (IGU) bør indtænkes, fordi begge ordninger har veldokumenteret god effekt.

Rituel evighedsaktivering er totalt perspektivløst
Virksomhedsaktivering kan også indgå i de 37 timer. Men det skal doseres nøje. Virksomhedsaktivering i meget lang tid og uden tydelige progressionsmål – for eksempel om at komme nærmere et konkret job – fører ikke til noget, og det kan blive en belastning for de arbejdspladser, der skal rumme og hjælpe de aktiverede.

Virksomhedsaktivering kræver en forståelse med de arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, der skal medvirke. Nøjagtigt som man har gjort i forbindelse med Integrationsgrunduddannelsen.

Som sagt: Målet skal være, at aktiveringen virker i form af bedre integration og fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor bør indsatsen også være tidsbegrænset. Rituel evighedsaktivering er totalt perspektivløst.

Målgruppen skal afgrænses nøje
Det leder mig hen til min anden pointe: Målgruppen. Vi kender stadig ikke regeringens forslag til en målgruppe. Men hvis man skal overveje fuldtidsaktivering, så skal målgruppen være afgrænset, så indsatsen modsvarer behovet.

Det må være en individuel og socialfaglig vurdering, om aktiveringen kan hjælpe borgerne til integration og arbejdsmarkedstilknytning.

Fuldtidsaktivering skal ikke omfatte dem, der på grund af sygdom, traumer eller andre alvorlige problemer ikke kan profitere af det. Til dem må man overveje andre tiltag, for eksempel ressourceforløb, så man samlet kan tage fat i deres problemer med helbred, sociale problemer, dårligt dansk og manglende uddannelse.

Vi skal ikke efterlade dem, som ikke kan profitere af 37 timers aktivering uden indsats. Men vi skal sætte ind med det, der faktisk kan løse deres problemer.

Ikke mere fattigdom
Det store spørgsmål ved regeringens forslag er, hvad der skal ske med de mennesker, som ikke deltager i aktiveringen i 37 timer om ugen. Måske fordi de faktisk ikke kan. Hvor langt vil regeringen skære i deres forsørgelse, hvis de ikke kommer? Kan den falde helt væk?

I forvejen er hjemsendelses- og selvforsørgelsesydelsen ekstremt lav, så vi kan ende med massive fattigdomsproblemer i nogle familier, hvis politikerne med sanktioner skærer yderligere, hvis borgerne ikke deltager i de 37 timer.

Vi ved, at fattigdom ikke fører til bedre integration eller job, men efterlader børnene og de ramte familier i en meget svær livssituation, hvor de har ekstremt svært ved at ændre på deres situation.

Det må ikke blive resultatet. Vi skal have et samfund med mindre - ikke mere - fattigdom.